Debatindlæg 2020

Sendt 27/december 2020 til de to lokalaviser og FAA

“Af Inge Messerschmidt, gruppeformand, Dansk Folkeparti (O)
Så skete det igen. Debatindlæg af Dansk Folkeparti om “Danmark som udrejseland” læses ikke ordentligt, men mistolkes i stedet. Det ses tydeligt i viste modsvar.  Endnu en gang skydes Dansk Folkeparti noget i skoene, som er fuldstændig irrelevant. Det, der henvises til, at Dansk Folkeparti hetzer, er slet ikke det, jeg beskriver. Men hvis man synes, det er ok, at en kriminel gruppe unge ikke etniske danskere endnu en gang overfalder og bestjæler en dansker, lukker man virkelig øjnene for virkeligheden. For det er det, jeg forholder mig til. Jeg mener ikke, den stigende kriminalitet og dominansvold mod danskere er ok. Men sådan er vi jo så forskellige. Jeg har bare ikke lyst til at lukke øjnene for virkeligheden og i stedet lulle mig ind i en eller anden form for fordrejet Tornerose virkelighed.
Det samme skete på december måneds byrådsmøde, hvor Beskæftigelsesplan 2021 skulle godkendes, som den skal i alle landets byråd inden årets udgang.
Det er en rigtig god beskæftigelsesplan for Frederikssund, som klart beskriver de mål, der arbejdes efter på de forskellige beskæftigelsesområder.
Dog manglede der noget vigtigt.
Ifølge lov “L140, der omhandler udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love”, skal det i planen tydeligt beskrives, hvordan vi i Frederikssund kommune på linje med andre kommuner arbejder med repatriering/hjemsendelse af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Men ikke et ord beskriver dette. Det gjorde Dansk Folkeparti opmærksom på på byrådsmødet, da det da må være en fejl ikke at følge lovgivningen. Men nej! Jeg ved godt, at det er Dansk Flygtningehjælp, der beslutter, hvornår den enkelte flygtning eller familiesammenførte kan rejse hjem. Men det er kommunens opgave at informere og motivere, så den enkelte er helt klar på, hvilke muligheder der er, når sikker hjemrejse er mulig. Det skal ifølge L140 beskrives i Beskæftigelsesplanen, men det mener resten af byrådet i Frederikssund ikke er nødvendigt. Er det bare endnu en hetz fra Dansk Folkeparti? Nej, for hvordan kan det være en hetz at følge gældende lovgivning?”

Sendt 21/december 2020 til de to lokalaviser samt FAA

Danmark som udrejseland

“Af Inge Messerschmidt, gruppeformand, Dansk Folkeparti (O)
15/december kunne vi læse, at der endnu en gang er sket et overfald på en dansker udført af en gruppe ikke danskere. 5 mænd af anden herkomst end dansk, stod der i avisen. Denne gang gik det ud over en ung mand på 18 år fra Jægerspris, der blev antastet og ført ud af bussen, hvorefter han blev bestjålet og udsat for slag og spark, mens han blev truet med en kniv.  Endnu en fuldstændig absurd og unødvendig handling. Utroligt så rungende en tavshed, der lyder fra politikere, både nationalt og lokalt. Er det bare noget, der skal ties ihjel? For det vi ikke taler om, det eksisterer ikke?
Dansk Folkeparti vil ikke bare tie det ihjel. Vi mener, den totale mangel på respekt for danskere og den dominansvold, der bliver mere og mere fremherskende, den skal der slås hårdt ned på.
Derfor bakker Dansk Folkeparti i Frederikssund fuldt ud op om det forslag, som Peter Skaarup, der er partiets gruppeformand, kom med på Dansk Folkepartis årsmøde sidste måned. At der skal indføres familieansvar, der betyder, at hele familien skal kunne hjemsendes, hvis en ung indvandrerdreng/pige udøver kriminalitet.
Som Peter Skaarup sagde, så skal Danmark ikke være et indvandringsland. Danmark skal være et udvandringsland. Derfor skal vi skrue gevaldigt op for hjemsendelserne, hvilket Dansk Folkeparti i Frederikssund bakker fuldt ud op om.”

Sendt 9/december 2020 til lokalaviserne samt FAA

Der findes ikke noget værre end rygter.

Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti.

Derfor har jeg kontaktet vores trafikordfører for enten at få be- eller afkræftet rygter om evt restriktioner på Kronprins Frederiks Bro for at få bilerne over på Kronprinsesse Marys Bro. Han har derfor forelagt mine spørgsmål for trafikministeren som hermed har udtalt:

“Folketinget vedtog den 18. december 2014 lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at beslutningsgrundlaget bag trafikaftalen er, at tilbagebetalingstiden for Kronprinsesse Marys Bro er 40 år.

Det følger af § 2, stk. 2, i loven, at Vejdirektoratet i overensstemmelse med færdselslovens § 92, efter forhandling med Frederikssund Kommune og med politiets samtykke kan træffe bestemmelser om trafikregulerende foranstalt- ninger på Kronprins Frederiks Bro og på J.F. Willumsens Vej, der indvirker på vejens udnyttelse og indretning med henblik på at reducere den gennemkø- rende trafik. Det fremgår af de tilhørende lovbemærkninger, at der eksempelvis kan blive tale om nedsættelse af den tilladte hastighed samt etablering af di- verse fartdæmpende foranstaltninger.

Det fremgår direkte af lovbemærkningerne, at formålet med de trafikregule- rende tiltag er at gøre Kronprinsesse Marys Bro mere attraktiv i forhold til Kronprins Frederiks Bro, så der flyttes trafik fra Kronprins Frederiks Bro til Kronprinsesse Marys Bro for på den måde at øge indtægtsgrundlaget for Kron- prinsesse Marys Bro og dermed sikre den forudsatte tilbagebetalingstid på 40 år.

Bestyrelsen for Fjordforbindelsen Frederikssund følger trafikudviklingen på Kronprinsesse Marys Bro tæt, og bestyrelsen har i sit halvårsregnskab af 21. august 2020 for første halvår 2020 vurderet, at det er muligt at overholde tilbagebetalingskravet for forbindelsens lån på 40 år.”

 

Dermed er det bekræftet at der kan indføres trafikregulerende foranstaltninger, men det kan ligeledes afkræftes at det er aktuelt pt. Og vigtigt at læse at det skal ske efter forhandling med Frederikssund Kommune. 

Dermed burde de verserende rygter være lagt ned.

Det er dog ikke ensbetydende med at Dansk Folkeparti går ind for brugerbetalingen på den nye bro. Tværtimod. Vi beder jævnligt vores trafikordfører rejse sagen over for trafikministeren, hvilket er det eneste vi kan gøre lokalt. At lægge pres på vores folketingspolitikere, så problemet hele tiden holdes aktuelt og ikke ties ihjel.”

 

Sendt 1/december 2020 til lokalavisen og FAA

 “Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti
> Kære Maria.
> På Opvækstudvalgets dagsorden 30/november var der en orienteringssag om opsætning af udendørs håndvaske i daginstitutionerne. Børnene skal have vasket hænder, inden de træder ind af døren.
> Håndvaske der skal afløse de improviserede håndvaske, der har været opsat det meste af coronatiden i 2020. Henover foråret, sommeren og efteråret har det fungeret fint. Ingen problemer.
> Men nu bliver det vinter med kold blæst og frost.
> Jeg ved godt, at det er coronatider, at der er restriktioner og forskrifter fra sundhedsmyndighederne, der skal følges, men...
> Igennem vinteren er det nu planen, at børnene fortsat skal vaske hænder udendørs.
> Men det er ikke ok, at de først skal stå i lang kø - uanset vejret - for at komme til håndvasken, når de kommer til børnehuset om morgenen. Når det bliver deres tur, skal de af med vanterne, smøge flyverdragten langt op af armene, for at den ikke skal blive våd. Hænderne ind under vandet - koldt eller varmt vand. Det er koldt og ubehageligt uanset hvad, i blæst og frost.
> Det er kun voksne, der kan have fundet på dette. Det er ikke godt nok. Allerede nu klager børnene over, at det gør ondt i fingrene. Og vi voksne, der skal hjælpe dem, mærker selv, hvor koldt det er.
> Sagen på udvalgsmødet blev taget til orientering. For børnenes skyld opfordrer jeg til, at det kan gøres på en anden måde.”
>

Sendt til de lokale medier 21/november 2020

Af Inge Messerschmidt, Dansk Folkeparti, formand for Velfærdsudvalget
Så skete det, som jeg og andre har spurgt ind til på hvert eneste følgegruppemøde, vi har deltaget i sammen med lederen af Attendo. Disse følgegruppemøder har fundet sted, lang tid før Attendo åbnede og i tiden efter åbningen. Hvordan skal det administreres, når der ikke opkræves indskud ved indflytning? Hvem skal betale for istandsættelse af en lejlighed, når beboer af den ene eller anden grund ikke skal bo der mere? For det er jo logik for burhøns, at hvis ikke der betales indskud, så er der ikke afsat et beløb til renovering og/eller istandsættelse overhovedet.
Det er et forhold, som Attendo burde have været opmærksom på, da det er blevet diskuteret med lederen af friplejehjemmet mange gange. Så at Attendo først er blevet opmærksomme på problemstillingen for et par måneder siden, virker lidt useriøst.
Ydermere skrev jeg om det i et debatindlæg 11/april 2019, hvor den daværende leder efterfølgende svarede på mine spørgsmål. Så allerede her burde opmærksomheden ligeledes være vakt.

Vi er af kommunens administration blevet oplyst at,
“Attendo består af friplejeboliger, der er opført uden statslig støtte. Som følge heraf skal lejen fastsættes efter lejelovens regler.
Lejeforhøjelser kan efter lejelovens § 48 gennemføres med 3 måneders varsel og skal fremsættes skriftligt.
Hvis lejeren (beboeren) ikke vil godkende kravet om lejeforhøjelse, skal denne skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem til lejeren.
Ved lejers indsigelse over for krav om lejeforhøjelse mv skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejefristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav om lejeforhøjelse”

Kommunen har ikke del i Attendos forhold og er derfor ikke ansvarlig for, hvordan Attendo driver virksomhed. Det er et privat foretagende på lige fod med andre private virksomheder.
Det er ikke ordentligt over for beboerne , det der foregår. At lokke med at der ikke skal betales indskud, og så når det bliver aktuelt, så er det beboerne der skal bøde for Attendos dårlige håndtering af deres forretning og økonomi.

Man må håbe, at beboerne på Attendo selv klager eller har opmærksomme pårørende, der klager inden for den angivne klagefrist.

Sendt 8/november til lokalavisen og FAA

Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti.
Nu skal Servicegaden ved Bløden ikke hedde Servicegaden mere. Ud af 455 beboere har 50 svaret på en høring om evt nyt navn. 56% af disse 50 har svaret at de synes Servicegaden skal skifte navn til Bløden. Altså 28 personer har ment det nye navn skal være Bløden. Er det ikke lidt tyndt? For ikke at tale om forvirringen fremover. Bløden er det grønne område og det har det været i lang tid. Og den lille stemmeprocent burde vidne om manglende interesse til navneskiftet. Meget mærkelig proces.

Sendt 29/oktober til lokalavisen og FAA

Som om Tårnet ikke er mere end rigeligt

Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti.
Hvad sker der lige her? Det er hverken Manhatten eller Ørestaden. Det er hjørnet af Kocksvej og Falkenborgvej. Vi præsenteres for et monster af et byggeri, der vil ligge som en mur rundt om hjørnet. Jeg bruger ofte udtrykket, at en arkitekt har fået en hjerneblødning, når vi indimellem bliver præsenteret for nybyggeri. Og det er vist sket her. Det afskyelige “Tårnet” er allerede skudt op og skæmmer området. Og nu dette monsterbyggeri. Nej tak! Der bygges rigtig meget i midtbyen i Frederikssund. Vi skal passe voldsomt på med ikke at fjerne fokus fra Vinge. Dette monsterbyggeri havde været fint i Vinge, hvor vi efterlyser ideer til anderledes bebyggelse. Ideen med folkekøkken og fællesskaber er god. Og det grønne tiltag med nyttehaver og højbede er grobund for sociale fællesskaber. Super fint! Men ikke lige her og ikke på denne måde. Og hvad med bilismen? Hvordan skal alle de biler, der givet vil komme til, kunne komme rundt på de rimelig små veje? Nej tak herfra!

Sendt 5/oktober 2020 til lokalaviserne og FAA

Uledsagede børn fra Moria lejren?
Af Inge Messerschmidt, gruppeformand, Dansk Folkeparti
På september måneds byrådsmøde behandlede vi et forslag fra Enhedslisten. Et forslag om at det samlede byråd skulle opfordre Integrationsministeren til at tage initiativ til, at vi i Danmark skulle modtage et antal uledsagede børn fra Moria lejren i Grækenland.
Indenfor kort tid skulle Frederikssund så tilbyde at modtage og skaffe indkvartering mv. til 50 børn.
 
Det mener Dansk Folkeparti er helt absurd.
 
En kompetence og myndighed der hører til i folketinget og ikke i det enkelte Byråd.
 
Dansk Folkeparti er dyb modstander af, at vi egenhændigt direkte opfordrer til at modtage flygtninge.
 
Disse 50 børn ville hurtigt blive til endnu flere, da deres forældre ifølge Menneskerettighedernes artikel 8 ville have krav på også at komme til Frederikssund.
 
Teksten i artikel 8 betyder, at hvis der kommer uledsagede børn til DK, så har deres forældre efterfølgende konventionskrav på at følge efter,: “ enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance”?
 
Heldigvis blev forslaget nedstemt. Desværre kun meget snævert, hvilket viser, hvor lidt der skal til før hele vores velfærd kan vakle.
 
I stedet for at modtage og forsøge at integrere, er Dansk Folkepartis opfordring, at vi som land i stedet sender hjælp til nærområderne, hvor hjælpen kan gavne flere. Og så kan vi i stedet bruge vores kommunale budgetter på vores egne.

2/oktober 2020 sendt til lokalaviserne og FAA

Initiativ fra Dansk Folkeparti,
Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti
På seneste byrådsmøde foreslog Dansk Folkeparti, at der tages initiativ til at Frederikssund Kommune sætter et arbejde i gang i forhold til at synliggøre omfanget af sexisme og sexkrænkelser på kommunens arbejdspladser. En problemstilling som indtil nu har været meget tabubelagt.
Sofie Linde kastede for nylig en bombe om egne oplevelser. Det har betydet, at alle nu taler om det. Alle har en holdning til det.
Men man oplever også, hvor svært det er at forholde sig til. Mange forsøger at negligere problemet eller direkte gøre grin med det. Og det gør det ikke nemmere for de krænkede. Tværtimod.
Mange stiller sig bag Sofie Linde, så det er åbenlyst, at der er et problem.
Vi skal ikke være så hysteriske, at der ikke er plads til komplimenter. Der skal ligeledes være plads til at joke med hinanden. Men når talen bliver vammel. Eller der sker direkte berøringer og endnu yderligere direkte seksuelle handlinger, er det ikke okay.
Vi er mange, der har oplevet grænseoverskridende oplevelser på arbejdspladsen, men man taler bare ikke om det.
For hvad hvis de andre ikke vil tro på, hvad jeg siger?
Hvordan vil de reagere, når jeg fortæller det?
Man kan blive truet til tavshed.
Man får det rigtig dårligt med sig selv og føler i grelle tilfælde, at andre nærmest kan se det på en.
Men uanset om man griner af det eller ej, så eksisterer det. Også i Frederikssund Kommune som arbejdsplads. Vi taler om den attraktive arbejdsplads, og dette hører om noget ind under dette begreb.
Stor tak til byrådet for at bakke op om min opfordring til at klarlægge problemet. Økonomiudvalget, der er personaleansvarligt udvalg, vil i samarbejde med hovedMED sætte arbejdet i gang. Mit håb er, at det fremover bliver trygt og sikkert at fortælle sin historie. Og at der derefter bliver handlet på 

18/september 2020 sendt til lokalavisen og FAA

“Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti til Sundhedsministeren: Det er en ommer!
Flere smittede i Frederikssund men ikke grundlag for lokalt test center, det er ikke ok.
Vi kan læse, at smittetallet desværre også er stigende i Frederikssund Kommune. Vi har ellers ligget stabilt lavt gennem længere tid, men efter sommerferien hvor alt er startet op igen, er flere blevet smittet.
Dansk Folkeparti har i Folketinget stillet spørgsmål til sundhedsministeren om muligheden for at oprette lokalt testcenter i Frederikssund. Det mener man ikke, der er grundlag for, da der i Region Hovedstaden er placeret fem TestCentre i henholdsvis Hillerød, Hvidovre, Ballerup, København Ø og i Rønne.
Det kan næsten ikke blive mere besværligt at komme til testcenter, end det er nu.
Som smittetrykket stiger, og den forventelige anden bølge er på vej, giver det ingen mening ikke at oprette flere lokale testcentre. Vi skal alle følge de udmeldinger og restriktioner, der kommer fra Sundhedsstyrelsen.
Hvis man ønsker at holde smittetrykket nede, er det nødvendigt med nem adgang til et testcenter. Men med de store geografiske afstande der er, er det vanskeligt for den enkelte borger lige at smutte forbi og blive testet.
Nu kommer efteråret med influenza og andre sygdomme, der hører årstiden til. Skal man til egen læge i anden sammenhæng skal man også være testet.
Desværre er intet sket efter Dansk Folkeparti hejste flaget for problematikken. Hvorfor skal borgerne i Frederikssund, som for manges vedkommende har svært ved at komme til Hillerød eller Ballerup og desuden er nervøse for at stå i en kø med mulig smitterisiko, udsættes for denne utryghed.
Dansk Folkeparti opfordrer ministeren til endnu engang at se fornuften i at oprette lokale testcentre, da det er sund fornuft i forhold til årstiden, det øgede smittetryk og de store geografiske afstande, der nemt kan være en barriere for den enkelte til at blive testet.”

18/september 2020 til lokalaviserne og FAA

“Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti
Vi læser i lokalavisen, at andre partier i de kommende budgetforhandlinger har fokuspunkter.
Det samme har Dansk Folkeparti.
Ældreområdet, kernevelfærd og trygheden er vores fokusområde.
Vi vil ikke være med til at skære yderligere i serviceniveauet og normeringerne på vores plejehjem. Sidste år, da vi forhandlede budget 2020 på plads, blev der skåret voldsomt i værdighedsmidlerne, samtidig med at klippekortordningen forsvandt.
Dansk Folkeparti ønsker klippekortordningen tilbage. En mulighed for beboerne til selv at bestemme over en lille smule selvstændig tid.
Vi mener, der i forbindelse med normeringer på plejehjemmene bør være forskel på, om det er somatiske beboere eller beboere med demens. Beboere med demens har brug for mere opmærksomhed og yderligere støtte og bør derfor vægte højere i normeringen.
Dansk Folkeparti ønsker at få belysningen tilbage om natten. Den megen utryghed nattemørket giver er en høj pris for den mindre besparelse slukningen medførte.
En ubemandet grenplads i Slangerup er ligeledes på vores prioriteringsliste.
Uge 39 starter de store budgetforhandlinger op. Dansk Folkeparti går til forhandlingerne i håb om, at vi alle kan mødes om et sundt budget 2021, hvor trygheden og værdigheden er i fokus.”

 

21/juli 2020 sendt til lokalaviserne og FAA

Af Inge Messerschmidt, Dansk Folkeparti
Den godetone!
I det politiske liv er det ikke altid, vi er enige. Vi er røde, og vi er blå. Og vi er forskellige partier med forskellige holdninger til den enkelte sag.
Og sådan skal det jo være, for ellers ville der ikke være behov for mere end et enkelt parti.
En ting er som sagt, at vi ikke er enige. En anden ting er, at vi måske ikke altid synes, at de andre har gjort det godt nok. At de ikke er lige så dygtige som en selv. Det er fair nok.
Men derfor kan vi godt tale ordentligt til hinanden. Jeg har ikke lyst til at blive råbt af. Eller opleve at der bliver råbt af andre. Jeg har ikke lyst til at blive talt til som en andens hund derhjemme. Det er ikke ok.
Det er muligt, at det giver et kick, når man højtråbende sender den ene svada efter den anden over bordet.
Det er muligt, at det giver et kick at nedgøre andre på den anden side af bordet med diverse ukvemsord.
Det er muligt, at det giver et kick at fremhæve sig selv foran andre.
Og så længe man får lov at opføre sig på den måde, fortsætter man.
Min opfordring i sommervarmen er dog, at det er ok at være uenige. Men vær det på en ordentlig måde. Folk lytter mere, når man taler pænt. Så er der plads til en dialog. En højtråbende lille terrier er bare p.... irriterende.
Der er ingen, der bliver hverken bedre eller større af den opførsel.
Så lad os holde den gode tone både i byrådssalen og andre steder.

19/juli 2020 sendt til lokalaviserne og FAA

Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti.
Jeg føler mig krænket!
Jeg har altid været stolt af at være dansker. Den stolthed vil jeg gerne blive ved med at føle.
Men jeg synes efterhånden, hysteriet er ved at tage over, og det er pinligt.
Hvorfor skal det ikke være muligt at give mine børnebørn den samme følelse af at være dansk, som da jeg selv var barn?
Jeg læste ofte Halfdan Rasmussens rim og remser for mine børn. Hyggelige og mundrette rim, som børnene holdt af. Nu udelades ord som “neger” og “ hottentot” for ikke at krænke nogle få.
Pippi Langstrømpe var en skøn børnefilm med alle hendes venner og hendes far, der var “negerkonge”. Det må han pludselig ikke være mere. Nu skal han være “sydhavskonge”, for ikke at krænke nogle få.
Lille Bo sang om en “rigtig negermand”. Den er det ikke populært at spille mere. Nogle få føler sig krænket.
Det nyeste er, at isen “Kæmpe eskimo” skal skifte navn, fordi nogle få føler sig krænket.
I Sverige ændres fuglenavne, fordi nogle få føler sig krænket. Så i Danmark har det også været foreslået, at vi som “politisk åh så korrekte” skal gøre det samme.
Op mod jul kunne vi købe vintergran og ikke julegran. Visse steder sløjfes juletræet og julefrokosten i hensynets navn.
For nogen er det krænkende, at vi synger vores gode danske sange:
“Danmark”. “Den danske sang er en ung blond pige”.
Jeg føler mig krænket.
Jeg har lyst til at købe lakridspiber, negerboller, en mørk slaverom, snegle med HVID og BRUN glasur. Stille mig et sted og give det hele væk, alt imens jeg synger højt af min børnesangbog hvor mine barndomsminder kommer fra.

Mit liv, min barndom, jeg som dansker skal ikke slettes!!
Så alle jer der er ved at slette ALT - STOP så hysteriet.

1/juni 2020 sendt til lokalavisen og FAA

“Fredensgade faldt!
Af Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti
På seneste byrådsmøde benyttede Dansk Folkeparti sig af initiativretten og rejste en sag på dagsorden om at genindføre ensretningen i Fredensgade.
Baggrunden for at rejse sagen påny er de farlige situationer, der opstår, når biler skal passere hinanden i Fredensgade, samt de dårlige oversigtsforhold der er i begge ender af gaden ved ind/udkørsel fra henholdsvis Havnegade og Servicegaden.
Ydermere mener Dansk Folkeparti, at de mål der er oplyst i sagsfremstillingen til mødet i Teknisk Udvalg sidste år ikke holder.
Et enigt udvalg besluttede efter en forsøgsperiode at ophæve ensretningen permanent.
Tina Tving Stauning, der er formand for Teknisk Udvalg, tonede da også klar holdning på byrådsmødet forleden ved straks og uden overvejelse af afvise at genoverveje vejforløbet og oversigtsforholdene. Ej heller var det vigtigt at undersøge om de oplyste mål, som det fremgår af sagsfremstillingen, er realistiske.
Dansk Folkeparti mener afvisningen er rigtig ærgerlig og helt forkert.“

12/maj 2020 sendt til lokalaviserne og FAA

“Nu åbnes der for besøg på plejehjemmene.

Af Inge Messerschmidt, Dansk Folkeparti, formand for Velfærdsudvalget
Nu åbner Danmark op igen etapevis. Dette gælder også i Frederikssund.
På ekstraordinært møde godkendte Velfærdsudvalget, at beboerne på kommunens plejehjem igen kan få besøg.
Et kæmpe afsavn får sin ende.
Udvalget sagde ja til, at administrationen arbejder videre med besøgsordningen ud fra de retningslinjer, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. At administrationen i dialog med ledelsen på plejehjemmene får planlagt forløbet.
Udvalget prioriterer at komme i gang så hurtigt som muligt. Hvis der viser sig udfordringer, må vi forsøge at løse dem hen ad vejen og dermed udvikle på besøgene.
Det er selvfølgelig en forudsætning, at de udmeldte retningslinjer fra myndighederne følges.
 
At det er raske personer, der kommer på besøg.
At det er et begrænset antal besøgene, så der kan holdes den korrekte afstand.
At besøgene er aftalt på forhånd.
At håndvask eller håndskrift foregår både før og efter hvert besøg.
At kontaktpunkter rengøres efter hvert besøg.
At besøgene foregår i passende afstand fra bl.a. fællesarealer.
 
For mig er det vigtigt, at besøgene fra starten af bliver hyggelige og ikke alt for “kunstige”, udtaler Inge Messerschmidt, formand for Velfærdsudvalget, indtil vi finder ud af, hvordan vi bedst arrangerer det enkelte besøg. Det er efterhånden mange uger siden Danmark lukkede ned, og i alle de uger har beboerne på plejehjemmene længtes efter disse besøg. Derfor er det vigtigt, at det bliver en dejlig oplevelse. Jeg ser frem til, at vi i udvalget får en status på besøgsordningen på vores næste møde i juni måned.”

 

9/april 2020 sendt til lokalaviserne og FAA

Af Inge Messerschmidt, gruppeformand, Dansk Folkeparti
“Byrådsmødet 2/4 blev lidt anderledes end det plejer. For første gang skulle mødet afholdes via Skype .
Et af punkterne omhandlede almene boliger i Vinge. Byrådet var blevet præsenteret for yderligere 3 scenarier, udover det oprindelige scenarie 1. Scenarier der med udgangspunkt i scenarie 1 voksede sig større og større både hvad angår antal lejligheder men også det grundkapitalindskud som Frederikssund Kommune skal betale.
Dansk Folkeparti er nok mere skeptisk end de andre partier i byrådet hvad angår almene boliger i Vinge. Det har vi været hele vejen og det bliver vi ved med indtil vi kan se at det virkelige behov er der.
Vi mener det er ekstremt vigtigt at følge den venteliste der skal være for at understøtte interessen for at bo i Vinge. Vi mener ikke der skal bygges meget på en og samme gang da vi frygter de almene boliger kan ende op som socialt boligbyggeri a la et nyt “ Heimdalsvej”, hvis ikke der er interesse for at flytte til Vinge.
For os skal hele bygningssammensætningen fra nord til syd, fra øst til vest hænge sammen med den vision vi oprindeligt havde for Vinge. Og vi frygter at vi ved at lægge for hårdt ud kan ende helt modsat.
Ved at være skeptiske og afventende som Dansk Folkeparti, kan vi altid, når vi oplever ventelisternes interesse for boligerne, tage næste step og udvide det almene byggeri, gerne i forskellige boligstørrelser og henvendt til forskellige aldersgrupper.
Derfor stemte Dansk Folkeparti nej til at gå i gang med scenarie 4 på byrådsmødet.”

3/marts 2020 sendt til lokalaviserne og FAA

| Svar

Nyeste kommentarer

28.04 | 07:09

HEJ INGE.
DET ER EN MEGET FIN HJEMMESIDE, SOM DU HAR LAVET.
MED VENLIG HILSEN
LIS JØRGENSEN
ENGVEJ 8
3550 SLANGERUP

19.11 | 21:48

Husker godt at Morten Messerschmidts søster desværre blev dræbt, men var det en kulturberigerkæreste eller en af skandinavisk afstamning, som gjorde det

08.11 | 12:22

Hej Christine. Alle fire børn trives og har en stabil hverdag, og
bor hos os, mormor og morfar, der er blevet netværksplejefamilie. Tak for dine tanker.

08.11 | 10:50

Kære Inge,
Nu er det snart 1 år siden, at du mistede din datter Line. Hvordan har hendes børn det idag og hvem passer dem? Tænker tit på Jer.