Læserbreve 3

Af Inge Messerschmidt, medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti (O)
I en af ugens aviser kunne vi læse et indlæg fra flygtningevennerne i Skibby. Et indlæg der beskriver det første år med midlertidige beboere på Nordhøj. Hvor fantastisk en oplevelse det har været for alle med de midlertidige beboere. Hvor meget flygtningevennerne har fået ud af deres frivillige arbejde. Og det er da fantastisk, at første år er gået problemfrit hen.
Men nu skal vi passe på, at vi ikke luller os ind i en Tornerosesøvn.
Det er vigtigt at huske på, at når kommunen også fremover skal modtage et antal midlertidige beboere, at vi fortsat ikke ved, hvem det er, vi skal modtage fra asylcentrene. Vi aner ikke, hvad deres baggrund er, hvordan deres reaktionsmønstre er, og hvad de dermed har med i bagagen. Så selv om der indtil nu ikke har været nævneværdige problemer, er der jo ingen, der kan vide, hvad fremtiden bringer. Så bekymringen bør fortsat være der. Både fordi de midlertidige boliger i Skibby ligger som nabo til omsorgscentret og som nabo til et børnehus. Men også på grund af det store antal midlertidige boliger samlet i en og samme by.
Den tid, der er gået godt, vender ikke dårlig tilbage. Men ingen ved, hvad der sker i morgen.

Muslimer bør begraves på muslimsk

Af Inge Messerschmidt, Medmelm af Byrådet (O)

Seje piger og drenge i regnvejr i Frederikssund

Der skal mere end en regnvejrsdag til at slå seje drenge og piger ud i Frederikssund, når der skal spilles Frederikssundmesterskaber i fodbold. Banerne ved Frederikssundhallen myldrede med 1200 tændte og glade drenge og piger, der var så klar til at spille bold. Efter fælles opvarmning blev de første kampe fløjtet i gang på de mange baner.

Jeg stod sammen med en masse lærere og forældre på sidelinjen - iført regntøj, gummistøvler og paraply - og heppede og klappede, når der blev scoret. En sand fornøjelse at se, at der var plads til alle. Både de øvede fodboldspillere men også de, der absolut ikke plejer at spille fodbold. Dejligt at børnene var klar til en sjov dag fyldt med fodbold.

Stor ros til alle som på trods af regn, vådt tøj, våde madpakker mv var med til at gøre det til en super dag. For er der noget der kan gøre en glad, er det at se så mange børn samlet, der bare er så klar til at få en god oplevelse ud af det.

Af Inge Messerschmidt, kandidat til og medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti

Om ca 2 måneder skal vi til kommunalvalg. Vi skal stemme om, hvem der skal sidde i Byrådet de næste 4 år. Derfor har jeg som kandidat og lokalformand her i Frederikssund forsøgt at sætte mig ind i reglerne i valgloven.
Hvem kan så stemme til kommunalvalget?
... ja, det kan danske statsborgere naturligvis, når man er fyldt 18 år. Det kan EU-borgere med fast adresse i Danmark også. Der er ingen tidsbegrænsning ... det er bare at flytte til Danmark, registrere sig i Folkeregisteret, så har man stemme- og valgret i den kommune, man bor i.
Udlændinge, med mere end 3 års fast ophold i Danmark, kan også stemme.

Javel ...men er der så noget krav til, at man skal kunne tale og forstå dansk? – Næ, det stod der ikke noget om i valgloven!

Indenrigsministeriet blev derefter kontaktet, for de må jo vide sådan noget. Det må der være taget højde for.
Hvis en person bliver valgt til Byrådet, men personen ikke kan dansk, har personen så ret til eller krav på en dagsorden og bilag på et sprog, den valgte kan forstå?
Har personen ret til eller krav på at få en tolk? ... det kunne de ikke svare på!
Hvis det viser sig, at man kan få en tolk, har den tolk så ret til at sidde i byrådssalen ved siden af den valgte, der skal oversættes for? ... og har den tolk ret til at være med til lukkede dagsordener eller på udvalgsmøder, der er lukkede møder? ... det kunne de ikke svare på!
Hvem må så være tolk?
Må det være en fætter eller en onkel? – Eller skal det være en autoriseret tolk? ... det kunne de ikke svare på!
Det vil sige, at Indenrigsministeriet ikke har et bud på, hvordan vi skal løse det problem, til trods for at vi 21. november har et valg, hvor de her situationer kan opstå. Måske i Brøndby, måske i Frederikssund. Måske næste gang der er valg.
Denne situation kan blive meget aktuel og dermed hverdag, og ganske skræmmende at der mangler lovgivning på området.
Vigtigt at huske, når krydset skal sættes!

"Af Inge Messerschmidt, medlem af og kandidat til Byrådet for Dansk Folkeparti

Af Inge Messerschmidt medlem af og kandidat til Byrådet for DF

ORI og Idrætsbyen

“Hvad har vi i vente?

“Til sommer åbner “Region Hovedstadens Psykiatri” nye sengeafsnit på Frederikssund Hospital”, kan man læse i en pressemeddelelse i Lokalavisen 2/februar. Rigtig positivt, at Frederikssund Sygehus stadig kan bruges og ikke står med tomme afdelinger. Rigtig positivt, at der åbnes op for flere jobs i Frederikssund.
Som nabo til Frederikssund Sygehus fik vi i november 2017 tilsendt et høringsbrev fra Region Hovedstaden.
I pressemeddelelsen kan man læse, “at det drejer sig om et behandlingssted, der har fokus på rehabilitering og en stærk recovery-kultur, hvor patienterne får tilbud om behandlingsforløb på 3-6 mdr.”
Høringsbrevet informerede om, at der fra juni 2018 skal åbnes en afdeling på Frederikssund Sygehus, der skal tage sig af psykisk syge borgere. I alt 47 pladser men man starter med 32.
I høringsbrevet stod, at det bliver en åben afdeling, hvor borgerne kommer frivilligt.
I høringsbrevet stod der også, at det drejer sig om borgere, der har fået behandlingsdomme, er misbrugere der ikke har fuldført tidligere behandlinger. Der stod at man er meget opmærksom på skærpet sikkerhed, og at der vil være mere personale, end der normalt er på en psykiatrisk afdeling.
Det rejste nogle spørgsmål hos mig med familie og hus tæt på sygehuset. Området er meget mørkt. Der er stianlæg uden lys, der er en mørk tunnel vi går gennem for at komme til bussen. Her er skov og mark - meget mørkt og øde.
Skulle vi pludselig være utrygge ved at færdes i området? Kunne vi forvente indbrud eller andet ubehageligt?
Mens den almindelige psykiatriske afdeling var på Frederikssund Sygehus, havde vi jævnligt patienter, der gik rundt i vores have. En enkelt har endda været inde i vores hus. Så hvad har vi i vente?
Jeg sendte et bekymringsbrev til regionen og blev inviteret til møde med den kommende leder af afdelingen. Hun er ledende psykolog og vi fik en god snak. Men da jeg kom hjem, var uroen i min mave kun blevet lidt mindre. For, som hun sagde, hun kan jo ikke garantere noget.
Den 5. februar 2018 afholder Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund et Åbent hus-arrangement for interesserede jobansøgere til det nye psykiatriske behandlingstilbud.
Hvorfor inviteres der ikke til et åbent hus arrangement eller borgermøde for naboer og andre borgere, så vi kan få stillet vores spørgsmål og få den utryghed frem, som Regionens skræmmebrev har medført?”

“Af Inge Messerschmidt, formand Velfærdsudvalget (DF)
I aftes inviterede Byrådet endnu en gang til borgermøde. Denne gang omkring det kommende budget. En positiv oplevelse, at vi var så mange, at vi i stedet for at være i Dansesalen i Frederikssundhallen, som vi plejer, måtte rykke over i Valhalla, for at alle kunne være med.
Som formand for Velfærdsudvalget og medlem af Økonomiudvalget synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at vores ambition omkring åbenhed og borgerinddragelse bliver gjort til noget negativt. Rigtig ærgerligt, at der bliver udtrykt tvivl, om vi i det hele taget læser alle de høringssvar, der bliver afleveret. Rigtig ærgerligt, at vi bliver beskyldt for at gemme os i hjørnet som mus, der kryber i musehullet for at gemme sig for kattene. Det er slet ikke intentionen.
I stedet for at der ville være tid til måske at stille få spørgsmål fra salen til et panel, er der på denne måde mulighed for, at den enkelte borger kan gå direkte til udvalgsformand og direktør, der har med det område at gøre, som man har spørgsmål til eller bekymringer omkring.
Som formand for Velfærdsudvalget talte jeg med mange borgere om “varmtvandsbassinet på sygehuset”, “cafeen på Nordhøj”, “nattevagternes arbejdsvilkår på demensafdelingen”, “Lundebjerggaard”, “sygeplejerskernes arbejdsvilkår “, “Attendo og plejehjemspladser”. På samme måde fik de andre udvalgsformænd også mulighed for at besvare spørgsmål fra borgere og høre om deres bekymringer inden for deres område. Så i stedet for, at der måske kunne stilles 10 spørgsmål fra salen, kunne hver enkelt udvalg tale med endnu flere borgere hver især. Vi kom ved mit bord vidt omkring, og det havde der ikke været mulighed for, hvis der kunne stilles spørgsmål fra salen, hvor det måske kun er de, der “råber højst”, der kommer til orde.
Tak for mange gode spørgsmål og mange input til vores videre arbejde”.

Af Inge Messerschmidt, DF
Håndtryk eller ej?
Med indfødsretsaftalen fra i sommer er der indført nye regler for indfødsret og statsborgerskab. Med aftalen kan man kun få tildelt statsborgerskab, hvis man deltager ved en særlig ceremoni på rådhuset i sin hjemkommune.
Ved ceremonien skal ansøgere bl.a. skrive under på at ville respektere grundlæggende danske værdier, at vi har ligestilling i Danmark, - “og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne”.
Et håndtryk er den måde, vi hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt over for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en ceremoni.
Hvor er det ærgerligt, at vores borgmester tager afstand fra dette. Vores borgmester giver udtryk for flere steder, at det skal være op til hver især, om man vil give hånd eller ej. Det er Dansk Folkeparti meget uenige i. Vil man være dansk, må man skik følge. Og der er vel ikke noget mere dansk, end at man giver hånd, når man opnår noget eller modtager noget for at give udtryk for sin taknemmelighed.
At få tildelt statsborgerskab er ikke en selvfølge. Det er en ære og noget, man skal leve op til.
Statsborgerskab handler ikke kun om velfærd og goder men også om almindelig pli. Så et håndtryk bør være et krav i Frederikssund for at kunne modtage statsborgerskab.

Ja, Maria, jeg er enig i den politik som Dansk Folkeparti fører på Borgen. Dansk Folkeparti står sammen med Socialdemokratiet og Regeringen bag indfødsretsaftalen, der gør det sværere at blive dansk statsborger. Med indfødsretsaftalen kan man kun få tildelt dansk statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin hjemkommune. Her skal man som ansøger bl.a. skrive under på, at man vil overholde landets Grundlov, at man vil respektere danske værdier og optræde respektfuldt. Og det betyder ganske enkelt, at man giver hånd til den person, der forestår ceremonien, altså Borgmesteren. Vi giver hånd i Danmark, når vi siger tillykke. Eller når vi siger tak for at modtage noget ærefuldt. Lidt skræmmende at kunne konstatere, at det ikke kun er Borgmesteren, men også De Radikale i Frederikssund, der føler sig hævet over loven. Det er skræmmende, at vores Borgmester er klar til at gå så vidt med andre lokalpolitikeres accept. 

Og nej, Maria, det er ikke symbolpolitik. Det er bare endnu en helt naturlig del i det at være en del af Danmark. At man opfører sig som dansker. For hvis man oplever den ære, det er at få tildelt statsborgerskab, skriver man jo under på, at man ønsker at efterleve de danske love og regler, at man går ind for ligestilling, og hvad det ellers indebærer at være en del af det danske samfund. Men hvis det som ansøger er så svært at efterleve dette, skal man måske slet ikke tildeles dansk statsborgerskab.

Af Inge Messerschmidt, DF gruppeformand

“Det store arbejde er i fuld gang hvad angår budget 2019.
Forhandlingerne strammer til, da budgettet skal være klar til endelig
godkendelse i Byrådet 10/oktober.

Der er kommet rigtig mange høringssvar, som vi har forholdt os til. Og borgermødet omkring budgettet var vigtigt for os, da det betyder
rigtig meget at kunne stå ansigt til ansigt med den enkelte borger og
lytte til bekymringer og frustrationer, samt besvare spørgsmål fra
den enkelte.

Dansk Folkepartis tilgang til budgettet ligger meget tæt op af det
program, vi gik til valg på sidste år. Vi mener stadig, at
“Tryghed og Tillid” er vigtige nøgleord.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at nedlægge Slangerup Brandstation.
Brandstationen giver tryghed til mange tusinde borgere, og de ekstra
minutters responstid, der vil følge med en nedlæggelse, kan have
fatale følger både ved en brand men også ved en ulykke. Det
forholdsvis lille beløb der kan spares, kan ikke holdes op mod den
tryghed og sikkerhed for hjælp, som brandstationen yder. Og ser vi
tilbage på dette års sommer, ville det have haft forfærdelige
konsekvenser, hvis ikke brandstationen havde været der.
Vi ønsker ikke, at natbelysningen skal slukkes. Heller ikke bare få
timer. Den tryghed, det giver at kunne se frem for sig, når man går
på gader og stræder, er vigtig.

Et andet vigtigt forslag i sparekataloget er lukning af Tolleruphøj.
Hele spørgsmålet omkring Tolleruphøj er opstået grundet det nye
friplejehjem, som Attendo bygger, og som skal åbne næste år. For
Dansk Folkeparti er det meget voldsomt, at vi allerede nu, inden vi ved,
hvad fremtiden bringer, inden vi ved, hvor stor søgningen vil være
til Attendo, bare overvejer at lukke et helt plejehjem. Vi kan ikke se ind
i fremtiden, og derfor vil vi ikke være med til, med dette
spareforslag, at lukke Tolleruphøj. Vi bliver nødt til at følge
udviklingen og ikke spå om, hvad der vil ske. For det er der ingen,
der ved.

Vi skal passe på vores kulturliv og de mange forskellige
kulturelle tilbud der findes i vores kommune.

Vi er opmærksomme på fald i børnetallet, som skolerne nu kæmper
med.
Det skal håndteres, men vi er ikke indstillet på at lukke de små
skoler. Vi mener, der skal være mulighed for at tilvælge en lille
skole. Alle børn er ikke ens, så det skal skolerne heller ikke
være.

Dansk Folkeparti skal, sammen med de andre partier i Byrådet, være
med til at finde mange mio kr. For at undgå at røre ved de nære
områder, som betyder rigtig meget for de borgere, det berører, skal pengene
ifølge Dansk Folkeparti findes andre steder. Derfor er Dansk
Folkepartis tilgang til budgetforhandlingerne den, at vi ønsker at
hæve skatten med de 0,5%, som vi har mulighed for. Det er et
håndtag, vi kan dreje på både den ene og den anden vej. Og vi har en gang den
holdning, at flest skuldre bærer bedst. Vi ønsker at reducere på
kommunens store forbrug af konsulenter og effektivisere i
administrationen, som mange af forslagene omhandler.

Dansk Folkeparti ser frem til de kommende forhandlinger og håber, at
alle partier er med, når budgettet er på plads. Vi skal alle sluge
nogle kameler og indgå nogle kompromisser, men for det fremtidige
arbejde er det vigtigt, at vi alle er med.”

--

“Af Inge Messerschmidt Dansk Folkeparti

Af Inge Messerschmidt gruppeformand Df

Dansk Folkeparti har modtaget et direkte spørgsmål fra De Radikale. Spørgsmål med afsæt i en udtalelse fra Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti på Borgen. Alex Ahrendtsen har udtalt, at folkeskolelærere indoktrinerer elever til at stemme venstreorienteret og på De Radikale.
Udtalelsen har historik i folkeskolen tilbage i 70`erne. Jeg gik selv i skole i 70`erne, og sammenligner jeg min egen skolegang dengang med mine børns i dag, er der store forskelle. En af forskellene er bl.a., at unge mennesker er meget mere politisk bevidste i dag. Deres tilgang til politik og samfundsrelaterede emner er meget større i dag via internettet og de sociale medier. Det kan give nogle meget brede og spændende diskussioner i timerne.
Skolevalgene giver et ganske udmærket billede her af. Ved de seneste skolevalg stemte eleverne især på de blå partier - 55,3% på blå blok og 43,7% på rød blok - hvor Venstre på landsplan var topscorer.
Det er super vigtigt som lærer at kunne adskille undervisningen fra egne holdninger. En lærer skal objektivt kunne introducere eleverne for de politiske partier, og hvad de står for.
Som De Radikale skriver, skal vi have tillid til lærerne. Og det har vi også i Dansk Folkeparti.
Det er så nemt at generalisere. På alle mulige områder.
Men det er en naiv holdning at mene, at der ikke findes enkelte lærere, der ikke kan holde egne holdninger for sig selv. Min oplevelse gennem 31 år som folkeskolemor med egne børn er dog så, at det i de tilfælde er meget tydeligt. Få lærere har svært ved at adskille personlige holdninger fra deres professionelle virke, og flere af mine børn har oplevet ikke kun en lærer, der heilede af dem. Men at generalisere, at alle lærere indoktrinerer og spreder propaganda til eleverne i undervisningen, er en udtalelse fra Alex Ahrendtsen, jeg ikke vil stå til ansvar for. Men det er jo ikke det samme som, at ingen gør det.

Af Inge Messerschmidt, lokalformand Dansk Folkeparti Frederikssund

Fanen blev indviet.
Ved en højtidelig ceremoni ledet af den lokale repræsentant fra Danmarks Samfundet blev den fane, som Dansk Folkeparti i Frederikssund fik overrakt på Valdemarsdag i år, indviet. Ca 30 df’ere overværede indvielsen, hvor de 3 søm blev slået i af MF Marlene Harpsøe, der slog første søm i, DFU’s landsnæstformand Tobias Weische, der slog andet søm i og Lokalformand Inge Messerschmidt, der slog tredje søm i. Fanefører var næstformand i lokalbestyrelsen Gert Løfgren, og fanevagt var medlem af bestyrelsen Andreas Brøsen. Efter indvielsen med taler af Danmark Samfundets repræsentant, Kurt Terkelsen og lokalformand Inge Messerschmidt samt sange, blev der budt på kaffe og lagkage.
En stor dag for Dansk Folkeparti i Frederikssund, udtaler Inge Messerschmidt, der håber, at fanen fremover vil være samlingspunkt for de lokale medlemmer af partiet, og at den vil blive brugt med respekt ikke kun ved festlige lejligheder, men også hvis der er ønske om en fanevagt ved en begravelse.
---

Af IngeMesserschmidt, gruppeformand DF

Er Heimdalsvej blevet Frederikssunds ghetto?

Det vi alle frygtede, er blevet hverdag for beboerne på Heimdalsvej. Dansk Folkeparti advarede allerede tidligt mod den negative udvikling, konsekvenserne af nedlæggelse af det lokale nærpoliti ville medføre. Længere responstider og mere utryghed. Og advarslen er desværre blevet til den sande virkelighed. I begyndelsen af 2018 udtrykte boligselskabet FAB ligeledes stor bekymring omkring dette. 

Utryghed og chikaner på Heimdalsvej, der eskalerer. 

Det er bare ikke i orden. 

Det er ikke i orden, at beboere ikke trygt kan færdes frit uden at blive råbt af og kaldt de værste gloser. 

Det er ikke i orden, at man ikke føler sig tryg ved sit eget hjem uden risiko for chikane. 

Det er ikke i orden, at man som beboer ikke trygt kan bruge udenomsarealerne.

Det er ikke i orden, at man ikke trygt kan benytte vaskeriet.

Det er ikke i orden, at biler bliver brændt af eller smadret.

Det er ikke i orden, at der åbenlyst foregår kriminelle handlinger. 

Er Heimdalsvej blevet en ghetto, hvor forholdene er løbet løbsk?

Lokalpolitiet skal tilbage  i Frederikssund.

Af Inge Messerschmidt gruppeformand Dansk Folkeparti 

Nordsjællands Politi vil udpege tryghedsambassadører i alle kommuner i Nordsjælland. Vi i Frederikssund kommune er udvalgt som de første i Nordsjælland. Det blev vi orienteret om på onsdagens byrådsmøde, og da det var en orienteringssag, kunne vi ikke beslutte eller ændre noget, men derfor kan vi godt have en holdning til det. 

Vores lokalpoliti er pr september i år udflyttet. Det betyder dog ikke, at der ikke er politi i Frederikssund, men politiets lokalkendskab forsvinder stille og roligt.

I konceptet for tryghedsambassadørerne står der at: 

“Ambassadørernes formål er at agere bindeled mellem politi og øvrige personer i et lokalsamfund, ved dels at kommunikere lokale udfordringer eller bekymringer til politiet og/eller distribuere politiets budskaber til lokalsamfundet. Det er vigtigt at

ambassadøren har en konstruktiv tilgang og deltager i at finde løsninger på diverse udfordringer.

Ambassadøren arbejder frivilligt og er ulønnet og kan ikke modtage anmeldelser – dette skal altid ske via de eksisterende kanaler 1-1-4 og 1-1-2.”

Det vil sige at:

Han skal observere og viderebringe informationer til politiet om udfordringer - store som små.

Han skal deltage i at finde løsninger i forhold til de oplevede udfordringer.

Han skal arbejde frivilligt og ulønnet.

Borgerne kan ikke bruge ham til anmeldelser mv.

Han skal være synlig i lokalsamfundet.

I mine øjne en meget udsat person, der skal fungere som erstatning for lokalpolitiets lokalkendskab.

De første steder, der skal være tryghedsambassører hos os, er i Skibby og Slangerup. Her vil det måske kunne fungere, da det ikke er her de helt store udfordringer hersker. Men det er næppe kun den lokale knallertbande, der skal holdes øje med.

Her tænker jeg Frederikssund . 

Hvordan vil man sikre trygheden og sikkerheden for ambassadøren selv?

Han kan risikere selv at komme gevaldigt i klemme hos de personer, som han observerer og meddeler videre til politiet. 

Der er stor forskel på, om du færdes i lokalsamfundet som betjent med uniform på, eller om du færdes som ambassadør, der er en almindelig borger som visse grupperinger kan opfatte som en, der stikker næsen lidt for langt frem. Ambassadøren bor formentlig selv i lokalområdet, så jeg kan godt frygte, at det kan blive en meget udsat person i visse situationer. 

Det bliver interessant at følge, og jeg håber, beskrivelsen tryghedsambassadør betyder tryghed i lokalsamfundet men også for ambassadøren selv. 

Af Inge Messerschmidt gruppeformand DF

Fordomme i Byrådssalen

Beskæftigelsesplanen for 2019 blev vedtaget på seneste Byrådsmøde. En fin plan der er spændende læsning, med 5 gode principper der spænder bredt.

Dansk Folkeparti hæfter sig specielt ved “Resultatmål 3”, der beskriver, at “Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har fået udstedt cpr-nummer i årene 2015 - 2019, skal mindst svare til gennemsnittet i landet”

Der står at, med “afsæt i strategien gøres en indsats for at opbygge de nytilkomnes erhvervsmæssige kompetencer.”

Videre står at

“En vellykket integration sker først og fremmest gennem arbejdsmarkedet. 

Flygtninge skal mødes med en forventning om, at de skal være selvforsørgende så hurtigt som muligt”

Videre igen står at

“En anden adgangsbillet til det danske arbejdsmarked er en dansk uddannelse.”

Det lyder rigtig fint altsammen. 

Men med henvisning til Finanslov 2019 er det vigtigt at huske, at der i aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti lægges op til, at alle kommuner fremover skal udarbejde en hjemsendelsespolitik. Og at Integrationsydelsen ændres til en selvforsørgelses - og hjemrejseydelse. 

Det første, migranterne mødes med i kommunen, er en individuel integrationsplan, som fremover også skal indeholde en aftale om, at de skal vende hjem igen, så snart forholdene er til det - en hjemsendelsesplan. En plan som det lægges op til jævnligt skal genbesøges. Derfor er det vigtigt, at de kompetencer migranterne oparbejder og de uddannelser, de modtager, er tiltag, som de kan bruge, når de vender hjem igen. Alt andet ville være fjollet. 

Vi får som kommune i meget nær fremtid pligt til at udarbejde en hjemsendelsespolitik, og så vil det bedste være, at beskæftigelsesplanen og den kommende hjemsendelsespolitik arbejder sammen. At de kompetencer migranterne tillægger sig er med det for øje, at de kan bruges når de vender hjem. 

Det tillod Dansk Folkeparti sig at spørge ind til på Byrådsmødet, da vi mener det er vigtigt at have fokus på det. Vi henviste til vigtigheden af at få indarbejdet hjemsendelserne i beskæftigelsesplanen så hurtigt som muligt. Både da det bliver ved lov, men også så der er klarhed over, hvad der forventes af den enkelte migrant allerede ved ankomst. Men hurtigt stillede fordommene sig i kø, da flere fra Socialdemokraterne og Enhedslisten åbenbart ikke er enige i Finanslov 2019. De udtalte, at Dansk Folkeparti ikke behandler migranterne ordentligt. At vi sender alle ud på en øde ø. Samt andre påstande. 

Som gruppeformand tillod mig at påpege, at det, jeg henviser til, er fra ordlyden i Finanslov 2019 - at integration ændres til hjemsendelse. At forsørgelse ændres til selvforsørgelse. Og at der er forskel på de migranter, vi modtager i kommunen og de dybt kriminelle, der fremover sendes ud på en ø, hvilket ikke engang er kommunalpolitik. 

Det er ganske enkelt. Paradigmeskiftet er i gang - også i kommunerne, og vi skal selvfølgelig følge loven.