Tale ved ældresagens årsmøde 6/september 2020
Tanker om at blive ældre i Frederikssund
Indledning.
Allerførst vil jeg takke for invitationen
i dag.
I februar måned fik jeg en invitation fra Bente om at komme til jeres årsmøde. At holde en tale om mine tanker omkring det at blive ældre i Frederikssund.
Så gjorde Corona sit
indtog, og jeg takkede nej. Det gjorde jeg grundet den frygt og den usikkerhed, der var og stadig er omkring Corona, og grundet de småfolk min familie kort tid forinden var blevet forøget med efter min datters død.
Bente
kontaktede mig så igen for nylig, hvor jeg takkede ja til at være med i dag.
Jeg har glædet mig til at komme men også været en smule spændt, for der er rigtig meget at sige i forhold til det at blive
ældre i Frederikssund. Og rammer det, jeg vil sige, det i forventer?
Til de der ikke ved, hvem jeg er hedder jeg Inge Messerschmidt, jeg er 61 år og er medlem af byrådet her i Frederikssund. Derudover er jeg bl.a. formand
for Velfærdsudvalget der arbejder med ældreområdet.
Det at blive ældre er for mig mange ting. For hvornår bliver man ældre? Et eller andet sted bliver vi det jo hver dag.
Er det
tallene på dåbsattesten, der afgør det?
Eller er det den enkeltes indhold i livet, der afgør, hvornår man bliver ældre?
Er det den enkeltes fysiske formåen, der afgør det?
Eller er det
den enkeltes sociale aktiviteter, der har betydning for, hvornår man bliver ældre?
Man kan være gammel i en ung krop, eller man kan være ung i en gammel krop.
Vores liv er delt op i faser.
Barndommen hvor alt er uskyldigt og hvor vi skal lære mange ting, gå i skole, tage en uddannelse.
Voksenlivet med arbejde, hvor vi stifter hjem, hvor vi får børn og de til sidst flytter hjemmefra.
Og så den 3.
alder hvor der pludselig er plads og tid til en selv.
Når man går på efterløn. Beslutter at stoppe med at gå på arbejde.
Så er der pludselig plads til en selv – alle døgnets timer.
Min gamle far, der snart fylder 90 år kom til min fødselsdag med en smuk buket blomster. Men han havde mere med til mig. Et medlemsblad fra Ældresagen.
Okay, tænkte jeg. Tja, dåbsattesten siger godt nok, jeg er blevet
61 år. Og jeg kan da godt se, at jeg er blevet lidt grå og rynket. Men jeg føler mig absolut ikke ældre, end jeg gjorde for 25 år siden
Corona.
Når jeg nævner min fars
alder er det fordi han indtil for nylig var meget aktiv selv om han for et par år siden blev alene. Spillede badminton, bowlede, svømmede, spillede kort på Lundebjerggaard og billard på Tolleruphøj. Cyklede rundt til det hele.
Kort sagt var meget social og holdt sig i gang.
Men Corona, som jeg nævnte før, har haft stor betydning for hans indhold i livet. Og der er sikkert mange andre der har det lige som ham. Det at man pludselig ikke må få
besøg af familie og venner men bliver isoleret i sin egen lejlighed. At skulle holde sig inden døre. Alle aktiviteterne lukkes ned, så han ikke kunne komme på Lundebjerggaard og få sin daglige varme mad og møde andre.
Det er tydeligt at mærke at den tætte sociale kontakt har været fraværende igennem ca et halvt år. Man keder sig. Man bliver ensom og går lidt i stå.
Nu er de forskellige steder
lukket op igen, men der er ingen der ved om det hele pludselig lukker ned igen. Og så starter det hele måske forfra.
Ensomhed.
Og så kommer ensomheden. Den altædende ensomhed som gør
at livet drænes for indhold og man går i stå.
Så når vi går på efterløn er det super vigtigt at vi allerede fra dag 1 ved hvad vi skal bruge dagene på. Og hvis ikke vi allerede har
lagt planer at vi ved hvor vi kan opsøge de tilbud der er her i Frederikssund.
Jeg nævnte før at der spilles billard på Tolleruphøj. At der spilles kort, Whist, på Lundebjerggaard.
Går
man ind på Lundebjerggaards hjemmeside kommer der et kæmpe program frem med alle mulige forskellige aktiviteter. Det kan både være madlavning, korsang, ture ud af huset, blomsterbinding, EDB, bridge, sprog, maling. Kort sagt lidt for
enhver smag.
Samme tilbud findes i Slangerup, Jægerspris og Skibby og kan ses på deres hjemmesider.
Det er meget vigtigt at vi danner sociale relationer. Måske findes de allerede fra tidligere
i livet, men når ensomheden presser sig på så er det vigtigt at den ikke overdøver alt.
Det er vigtigt at spise sammen med andre. En lille men meget vigtig ting, hvor vi skal forholde os til os selv før
vi mødes med andre. Jeg skal have sat mit hår, hvilket tøj skal jeg have på osv.
Der findes en del spiseklubber i kommunen. Løftet af forskellige frivillige: bl.a. Røde Kors, Ældresagen, danske
seniorer mv. Her kan ældre med ringe netværk, ensomme borgere osv mødes og spise sammen med andre.
Livskvalitet.
For mig er livskvalitet et nøgleord. Livskvalitet for den enkelte. Indhold
i livet.
Livskvalitet er at gøre lige præcis det der er vigtigt for dig.
Og i Frederikssund har vi som før nævnt rigtig mange gode tilbud og muligheder.
Udover aktivitetscentrene har
vi en skøn natur. Skov, strande, stiforløb, havne. Mange muligheder for en god tur ud i naturen. Og der er ikke noget dere r så sundt for sjælen som en tur i skoven eller en tur ved vandet.
Vi har mange idrætsforeninger
i Frederikssund med alle mulige forskellige tilbud.
Det er vigtigt at lave fysiske ting sammen med andre. Går man en tur på Kalvøen er det skønt at se aktiviteterne i petanque klubben. Hvor jeg bor kommer der
ofte en stor gruppe ældre forbi der er på gåtur sammen. Både som stavgang, men også uden. Og der bliver snakket og grinet.
Uanset alder er det vigtigt bare at holde sig i gang.
Men det
er ikke alle der har det overskud og den energi det kræver at komme ud af døren og opsøge de mange tilbud der er. Og så er det vigtigt at vi holder lidt øje med hinanden og prøver at lokke med.
Tryghed.
Men for at kunne have disse tætte relationer og dyrke sine interesser kræver det at vi kan færdes rundt i byen og føle os trygge.
Er vi ikke trygge signalerer vi en eller anden forme for angst og så er vi nemme ofre.
Der sker efterhånden rigtig mange uhyggelige ting i Frederikssund. Overfald, skyderi, bander der bekriger hinanden osv.
Jeg selv vil f.eks. ikke køre alene med toget. Bare det at skulle være på
eller i nærheden af stationen er skræmmende.
Boliger.
Vi når alle et stade hvor vores bolig bliver for stor. Uanset om vi bor i lejlighed eller i eget hus. Der skulle engang være plads til
familien, haven og børne livet, men pludselig sidder man alene tilbage, enten mand og kone sammen eller helt alene.
Mit store ønske for Frederikssund er at vi får opført nogle boliger der er passende i størrelse
og med en husleje der er til at betale når vi som ældre beslutter at flytte fra eget hus eller stor lejlighed. Når vi ikke mere kan magte den store plads og den store have.
Ollekoller eller seniorbofællesskaber.
Det er efter min mening den perfekte måde at bo på når vi bliver ældre og børnene er flyttet hjemmefra og vi sidder tilbage med de mange m2.
Et bofællesskab hvor vi har vores egen bolig. Men med mulighed for fælles
aktiviteter når vi har lyst til det.
En fælles stue hvor vi mødes og hygge når vi har lyst til det.
Et fælles køkken hvor vi kan lave mad sammen og spise sammen hvis vi har lyst til det.
En fælles
have hvor vi sammen kan nyde blomster, dufte, farver. Dyrke en urtehave, eller noget helt femte.
Men med egen bolig så vi kan være privat når vi har behov for det.
En god måde at være tæt på
andre, have et sundt fællesskab, holde lidt øje med hinanden, men med plads til at trække sig tilbage og blive privat.
Når livet bliver svært.
For mig er det vigtigt
at vi har plejehjem i alle dele af kommunen. Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund.
Nu har vi så også et privat friplejehjem. Mulighed at vælge frit hvor vi har lyst til at bo enten kommunalt eller privat.
Og
der er faktisk rigtig mange borgere der har valgt at flytte ind på Lærkevej. Nogle vil gerne bo midt i det pulserende byliv. Og andre ønsker at bo mere tilbagetrukket og hvor der er lidt mere åben himmel og fuglekvidder.
Det er vigtigt at vi holder fast i vores kernevelfærd. Ved budgetlægningen sidste år gik det voldsomt ud over ældreområdet - både i forhold til klippekortordningen men også de mange værdighedsmidler
der forsvandt.
Både klippekortordningen og Værdighedsmidlerne startede som puljer der blev givet fra regeringen. En pulje er en sum penge der er sat af til et bestemt formål i en kort årrække. Når puljen så
forsvinder og derefter indgår i den samlede portion penge kommunen får fra staten – det såkaldte bloktilskud – så er det tit svært at holde fast i det oprindelige formål med puljepengene. Så forsvinder
de ind i den daglige drift og så opleves det som forringelser.
Vi er i byrådet pt midt i de årlige budgetforhandlinger. Vi har en økonomisk udfordring efter Attendo er åbnet.
Det har
i formentlig læst om i aviserne og måske på de sociale medier.
Og den udfordring skal vi se om vi kan blive enige om at løse.
Men hvordan skal det så ske?
Nogle mener:
Vi skal skære i rengøringen i egen bolig så der bliver gjort rent hver 3. uge eller endnu sjældnere?
Eller at vi skal skære i den borgernære pleje, så bleskift eller toiletbesøg bliver
sjældnere med hvad deraf følger af infektioner mv?
Eller skal de ældre ligge i deres senge til langt op ad dagen?
I min budgettale i onsdags da vi 1. behandlede budgettet på byrådsmødet
sagde jeg at jeg ikke vil være med til at finde penge til denne udfordring på bekostning af livskvalitet og værdighed.
Jeg vil ikke være med til at vi f.eks skal skære ned i kernevelfærden for de ældre
på vores egne kommunale plejehjem. Eller hos borgere der endnu bor i egen bolig..
Ældre der ikke længere kan klare sig selv skal stadig have en værdig alderdom i trygge og kærlige omgivelser.
Jeg vil i disse budgetforhandlinger gøre mit til at kernevelfærden bibeholdes.
Nye anlæg.
Ved siden af denne budgetlægning skal vi også prioritere nye anlæg. Vi har en sum
penge som vi de kommende år skal bygge nyt for.
Vi er flere og flere der desværre bliver ramt af demens. Det er en svær sygdom både for den enkelte men også for de pårørende.
Jeg kunne
godt tænke mig at vi fik en demenslandsby her i Frederikssund.
En demenslandsby der er indrettet til borgere med demens. Hvor man kan færdes sikkert og frit uden låste døre mv.
Eller
En sansehave
med dyr, fugle, blomster, træer, dufte, lyde, rislende vand. At få stimuleret vores sanser er et andet ønske fra min side.
Men også her gælder det om at vi i byrådet kan blive enige. Og vores prioriteringer
kan være langt fra hinanden.
Samarbejde.
Jeg vil slutte med at fortælle at
Vi har et meget aktivt ældreråd i Frederikssund Kommune. Et ældreråd
som kommunen har et rigtig godt samarbejde med.
Et ældreråd som er der for din skyld.
Så oplever du noget som du undrer sig over eller som du mener der skal gøres noget ved i forbindelse med ældre
medborgere, så kontakt enten ældrerådet, eller meget gerne mig, som er formand for Velfærdsudvalget der arbejder for ældreområdet.
Det er det vi er her for.
Afslutning.
Skal jeg opsummere min tale er disse nøgleord vigtige for mig når vi bliver ældre:
Livskvalitet, værdighed, fællesskaber, tryghed, sociale relationer uden ensomhed.
Håber i kan
genkende jer selv i lidt af det jeg fik sagt.
Tak for ordet.
Og fortsat godt årsmøde.