Af Inge Messerschmidt Byrådsmedlem

I forbindelse med lokalplan 055 for parkering i Frederikssund By, der sendes i offentlig høring, har jeg bedt formanden for Teknisk Udvalg om at se på følgende problemstilling omkring p-vagtordningen, der bør være med gennemskuelig for borgerne.

Der er rigtig mange biler i Frederikssund, og der er mange billister, der parkerer i Frederikssund.

Problemet opstår, når man som billist bliver udsat for den ugennemskuelige behandling af de p-vagter, der dukker op, så snart man har forladt sin bil på de områder, hvor der er påkrævet at bruge p-skive. 

Det er en selvfølge, at man skal overholde de regler, der gælder, hver gang man parkerer og forlader sin bil. Men det er ikke en selvfølge, at reglerne er så ugennemskuelige, at man risikerer at få en parkeringsbøde, selv om man har sat sin p-skive.

Hvordan kan det være, at man som kommune accepterer, at de p-vagtselskaber, der virker på forskellige parkeringsområder rundt om i kommunen, kan nøjes med at skrive på de opsatte skilte, at parkering er underlagt ”privatretlige regler” – og intet mere? Går man ind på p-vagtselskabernes hjemmesider, står der intet om, hvad de ”privatretlige regler” dækker over. Hvordan skal man så som billist kunne vurdere, hvornår man laver noget ulovligt?

Der findes minimum 12 punkter, man kan få bøde for at overtræde. Hvordan kan man som bilist vide, hvad man kan gøre forkert når

-       Det ikke står på skiltene

-       Det ikke står på p-vagtselskabernes hjemmesider

-       P-vagtselskaberne ikke vil oplyse, hvad punkterne dækker over.

Jeg ved, at p-vagtselskaberne ofte har kontrakt med de forskellige forretninger i kommunen. Men kan man som kommune ikke kræve, at samtlige punkter bliver offentliggjort på skiltene, så man som bruger kan læse sig til, hvornår man kan risikere en bøde? Til gavn for borgerne men også for besøgende udefra.

Af Inge Messerschmidt – Byrådet/uddannelsesudvalget  for Dansk Folkeparti

Sikke en oplevelse.

Sikke en dejlig oplevelse jeg i dag havde på Frederikssund Bibliotek. Et udviklingsprojekt, der i marts 2014 blev skudt i gang af uddannelsesudvalget, ”der skal undersøge, hvordan kultur- og naturinstitutioner i Frederikssund kan bidrage til læring og inspiration i kommunens børnehuse”, endte i dag ud i en flot fernisering med ca 80 børn og deres voksne fra 6 børnehuse rundt om i Frederikssund.

Spændende at opleve, hvor inspirerede og engagerede alle børnene var. Det var tydeligt, at det var noget, der var meget vigtigt for børnene og havde fyldt meget gennem de ca 6 måneder, der er arbejdet med projektet. Skønt at høre de mange sange sunget  til klassisk musik spillet af Musikskolen. Fantastisk at se hvor flotte tegninger børnene havde lavet med bl.a. et billede af Willumsens som inspiration, dyretegninger, duftglas (med både gode og dårlige dufte) fra naturen efter besøg på Fasangården og Færgegården osv. Stor cadeau til de voksne hvis interesse og engagement smitter af på børnene.

En meget positiv oplevelse for børnene der kunne fortælle om deres projekt og specielt at kunne vise det frem for andre. En meget positiv oplevelse for mig som medlem af uddannelsesudvalget, og jeg glæder mig meget til at se mere fremover. 

Løgismose igen, igen..

En bygherre søger om tilladelse til at udleve en drøm om at bygge et højhus på de erhvervede matrikler ved Løgismose. Et højhus på 13x18 m ca 60 m fra varmekraftværkets skorstene og tæt op af boligblokke med 3-5 etager . Denne drøm kræver en ændring i lokalplanen, som sendes  i høring i april 2014. I Lokalavisen udtaler udvalgsformand Tina Tvind Stavning i den forbindelse, at hun ”ønsker at få alle betragtninger frem omkring dette byggeri”. Samtidig udtaler Tina, ”at Løgismose er et af 2 steder i Frederikssund, hvor det er oplagt at gå i højden, uden at det skæmmer bykernen eller kystmiljøet”.

Efter lokalplanen har været i høring, udtaler Tina i avisen at: ”Hvis vi skal have et højhus, så er dét her et af de oplagte steder, hvor vi kan lave en byfortætning, der passer med de andre boliger i området. Havde forslaget handlet om at opføre 12 etager et andet sted i Frederikssund, så kunne det godt være, det var blevet et nej. Men her har vi muligheden for at få lavet byfortætning, som spiller op til de andre boliger i området, og som ikke bliver en kæmpestor blok, men en bygning på 13x18 m”..

Hvordan kan man mene, at et byggeri på 13x18 m og 40 m i højden passer ind i den øvrige bebyggelse? Går man op på Danshøj, der er det højeste punkt i Frederikssund og ser ud over byen, er et stort byggeri som ”Kilometerhuset” på 6 etager skjult bag træer. Hvorimod den påtænkte boligklods vil rage uhensigtsmæssigt højt op i luften. Jo, mener nogle, men der er jo høje skorstene lige ved siden af…? De skorstene hører til kraftværket, og der er en grund til, at de er bygget så høje. Det er for at få dem langt væk fra beboerne, og dem der ellers færdes i området. Hvorfor vil man så pludselig flytte beboere og andre op til skorstenene?

Efterfølgende oplyser bygherren, at det er en forudsætning for at kunne opføre de 12 etager, at byggefeltet i stedet bliver på 18x18 m. Derfor er man nødt til at behandle sagen i udvalget endnu en gang. 14.1.2015 sendes lokalplanen i høring i yderligere 2 uger, da bygningen, ud over at være bredere end oprindeligt planlagt, også er vokset fra 12 til 14 etager.

Hvad er det dog der sker? For mig virker det som en bygherre, der kører rundt i manegen med forvaltningen og politikerne. Der har hele tiden været en max højde på byggeri i området ifølge Lokalplanen. Bliver man ved med at ansøge om andet, får man nok ja til sidst?? Og pludselig er der hul igennem, da man søger om 13x18 m. Nå nej, så skal det være 18 x18 m. Nå nej, så skal det være 21,5x18 m. Dvs det er vokset fra 13x18 m ( 234 m2) til 21,5x18 m (387 m2) - en stigning på 65,3% i grundplan fra den første ansøgning i april 2014 til nu.

Det ryster mig meget, at det kun er bykernen og kystmiljøet, der ifølge formanden ikke må skæmmes. Ud fra hvilke kriterier det vurderes, kan jeg ikke rigtig forstå, da en enkeltstående kæmpe bygning vil virke som en kæmpe klods uden sammenligning med de øvrige bygninger og dermed skæmmende i området. Den vil kunne ses langt væk fra og virke malplaceret. Det betyder tilsyneladende intet.

Og de meget seriøse, velmente og velbegrundede høringssvar, der er kommet fra de høringsberettigede borgere, bliver i min optik ikke taget alvorligt, når man læser de kommentarer, der kommer fra forvaltningen.

-       Der henvises til de våde røggasser. Det afvises af forvaltningen, dog viser ”beregningen for nedslag af våde røggasser, at det ikke kan afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor beboerne der opholder sig i bygningen i højden, f.eks. på altaner eller åbne vinduer, vil kunne udsættes for koncentrationer, som ligger væsentligt over grænseværdien og kan opleve gener i form af lugt og/eller irritation af luftvejene”. Men det løser man ved at vende altanerne væk fra skorstenene, og ellers kan beboerne bare lade være med at åbne vinduerne. Hvad er det for et svar?

-       Der henvises til den støj som kommer fra kraftværket og som allerede generede beboerne i de første blokke på Falkenborgvej. Disse gener mindskedes væsentligt, da ”glashusene” blev bygget. Nu var det så de nye beboere, der blev generet. Hvordan vil det mon så være for de beboere, det er planen, der skal bo i højhuset?

-       Der henvises til den øgede trafik, der ganske naturligt må komme ved opførelse af den 14 etager høje bygning. Mere trafik på Kocksvej og Falkenborgvej vil give kaos.  Forvaltningen afviser øget trafik, da bygningen vil ligge i det stationsnære område. Hvad er det for et svar? Hvis der skulle være ringe trafik i det stationsnære område, hvad laver alle de biler så i Marbækområdet og på Roskildevej?

Der findes meget fine tegninger, der viser hvordan Løgismose vil komme til at se ud. Men tegninger er som bekendt meget taknemmelige, og desværre viser det sig oftest, at virkeligheden ser markant anderledes ud.

Jeg har spurgt mig selv, om jeg selv har lyst til at bo der. Om jeg ville ønske, at mine børn eller børnebørn eller mine gamle forældre skulle bo der. Svaret er nej!

Tina udtalte, at der er 2 steder, der vil være passende for sådan en boligblok. Hvor er alternativet? Den nyligt vedtagne lokalplan for Vinge åbner op for mange forskellige former for bebyggelse. Så skal der udleves drømme, og skal der bygges anderledes og alternativt, må Vinge være stedet, da der her kan startes på bar bund, uden at det vil virke skæmmende på omgivelserne, uden at det vil genere andre beboere, og uden at det vil være sundhedsskadeligt for de beboere, der evt. skal bo der.

Jeg blev rigtig ked af at læse, at Tina stiller sig så positivt i forhold til dette byggeri i Løgismose. Et byggeri der vil være det første af slagsen i Frederikssund. Og præcis derfor er det vigtigt, at det bliver et højhus, vi alle kan være stolte af. Ikke kun vi politikere, men også de borgere, der enten skal bo i det, eller de der skal være naboer til det. Beslutter vi, at det kan opføres  i Vinge, vil det kunne bygges ind i den øvrige bebyggelse på en naturlig og gennemtænkt måde.

Af Inge Messerschmidt (O) byrådsmedlem, Græse Mølle 4, 3600 Frederikssund

Børn med særlige behov.

Som medlem af Uddannelsesudvalget blev jeg inviteret til foredrag i Elværket vedr. "Børn med særlige behov", arrangeret af Familieafdelingen. Sammen med ca 30 forældre til børn med bl.a. ADHD og Autisme hørte jeg en meget personlig og meget nærværende fortælling om Birgitte Dahls egne oplevelser, hvilket gjorde et stort indtryk på mig. At opleve hvordan de fremmødte forældre mange gange kunne nikke genkendende til den tunge ensomhed, fordi man føler sig anderledes i forhold til omgangskredsen, til forældregruppen i skolen, til den afmagt man føler i forhold til forventninger, omgivelsernes reaktioner, skolevalg mv.

De genkendende nik til at forældre i klassen alle føler udvikling, mens forældre til børn med særlige behov i samme klasse føler frygt og sorg, for kan deres barn klare det, der forventes af dem? Birgitte Dahl er en brugt foredragsholder i foreninger, på skoler mv. Hun fortalte om vigtigheden af, at forældre til inkluderede børn har et fællesskab. Har mulighed for at mødes på tværs af klasserne og tale og høre om deres fælles bekymringer og erfaringer. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik mulighed for at høre råt for usødet hvilke bekymringer og problemer, der opstår hos disse familier. Vi kan alle læse om ADHD, Autisme mv i rapporter og analyser. Men direkte at høre, hvordan inklusion påvirker disse børn og lige så meget deres forældre, var givende. Hvor mange tænker over, at det enkelte forældrepar til disse børn føler sig meget isolerede og uden for, når der f.eks er forældremøder eller andre fælles arrangementer? Og hvordan det så igen påvirker børnene? Tak, fordi jeg måtte være med

Af Inge Messerschmidt, medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti

Hvad er det, der sker……

Ved Kommunalvalget 2013 stod jeg som nummer 7 på vores liste. Jeg regnede derfor ikke med at blive valgt, da det ville kræve mange personlige stemmer. Dansk Folkeparti fik et rigtig godt valg, og vi fik 3 medlemmer i Byrådet. Samtidig sprang jeg listen og blev 1. suppleant. 1/april blev der alligevel plads til mig, og jeg blev medlem af Byrådet.

Jeg har de sidste 15 måneder været med til flere store og gennemgribende sager. Det har afstedkommet breve, telefonopkald samt mange mails fra borgere direkte til mig, hvilket jeg har dyb respekt for. Men da det er svært at gøre alle tilfredse, er jeg da også blevet skældt ud og kaldt liden smagfulde tillægsord.

Det er okay, at folk kan blive vrede og oprørte, når der skubbes til deres hverdag og deres følelser. Det har jeg fuld forståelse for.

Men ligefrem at komme på en dødsliste overskrider min grænse voldsomt. For et par uger siden modtog jeg en mail, hvor der stod, at jeg ville være den første, der kom på en dødsliste. Jeg havde lidt svært ved at håndtere truslen, og da jeg indviede bl.a. Borgmesteren og Kommunaldirektøren i det, blev jeg opfordret til at melde afsenderen til Politiet. Det blev gjort, og jeg talte flere gange i telefon med Nordsjællands Politi. Da jeg fik at vide, at sagen var overgået til Frederikssund Politi, da det var en lokal afsender, tog jeg ned på den lokale politistation og talte med en betjent, da jeg var usikker på, hvordan sagen blev grebet an. Betjenten kunne fortælle, at de havde taget kontakt til borgeren, og at jeg ville blive kontaktet efterfølgende.

Er det virkelig det, vi som lokalpolitikere skal stå model til? At der ikke altid er forståelse hos borgerne for de ting, der behandles og vedtages i Byrådet, er jeg med på. Men uenigheder kan gribes an på mange måder, hvilket jeg også har oplevet de sidste 15 måneder. Men at gå så vidt som at true på livet er meget grænseoverskridende og helt utilstedeligt.

Endnu en fodgængerovergang på Roskildevej.

Af Inge Messerschmidt Byrådet for Dansk Folkeparti

Der var gang i den....

Hvad er det der sker?

Så sker det igen. Vi bliver præsenteret for endnu et kæmpe projekt - et meget ambitiøst projekt. Mountain Tops ejere ønsker at opføre et 15 etagers byggeri på den tomme grund, hvor Bi Lidt lå i gamle dage. Tæt på vand og med udsigt til skov. De tegninger, vi ser i Lokalavisen, viser en meget høj og meget anderledes bygning. Men den skal da ikke ligge der! Jeg kan ikke forstå, at man igen ønsker at ødelægge det naturlige flow, der er i Frederikssund ved at placere kæmpe bygninger hist og pist, når højden på bygninger rundt omkring i byen ellers ikke overstiger 4-6 etager. Og uden tanke for de gener, det pålægger de omkringboende, som har boet der i mange år. Jeg har fuld respekt for, at der er nogle, der ønsker at investere i Frederikssund. Men det her er hverken København eller en anden storby, og vi skal passe på at vores kæmpe ambitioner for vækst og udvikling ikke ødelægger mere end de gavner. Vil man bygge disse højhuse, vil det være mere naturligt at bygge det ind i Vinge, som er en helt ny by, og hvor det kan planlægges ind i det omkringliggende miljø på en naturlig måde. Velkommen til højhuse, men ikke i eksisterende Frederikssund. 

Af Inge Messerschmidt, medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti
Som alle ved, er Frederikssund i fuld gang med at modtage sin del af flygtningestrømmen, der kommer til Danmark, og som fordeles af Udlændingestyrelsen efter en bestemt fordelingsnøgle. For nylig kunne vi læse, at Frederikssund ligger i top 5 mht at få flygtninge i arbejde/aktivering. På Borgen er der fra Dansk Folkeparti stillet spørgsmål til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, om hvor mange flygtninge der er ansat i kommunerne uden børneattest, hvilket Ministeren tilsyneladende ikke har overblik over. Det er vi i Dansk Folkeparti ikke tilfredse med. Som Dansk Folkeparti udtalte på Byrådsmødet, da Integrationsstrategien blev vedtaget, forventer vi, at der handles anderledes her i Frederikssund. At vi tager vores børn og unges sikkerhed så alvorligt, at der skal udfærdiges en tilstrækkelig børneattest, hvis man skal have med vores børn og unge at gøre. En tilstrækkelig børneattest går mindst 10 år tilbage, og uanset hvem man er, og uanset hvor man kommer fra, skal der gælde ens regler. Kan det ikke lade sig gøre, er det en klar forventning fra Dansk Folkeparti, at vi følger det, der bl.a. er besluttet i Aarhus. Her er det en betingelse for at have med børn og unge at gøre, at der kan fremskaffes en fyldestgørende børneattest.  Ellers er der ingen job. For Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at sikkerheden er i orden for vores børn og unge. Uanset om det er i dagpleje/vuggestue, børnehave, SFO, skole, klub eller ved sportsaktiviteter. At kunne vise en ren og fyldestgørende børneattest skal være et krav for alle, der har med vores børn og unge at gøre. Da strategien blev vedtaget i Byrådssalen, udtalte Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at tilgangen til at arbejde med vores børn og unge er ens for alle, også for flygtningene, og det holder vi fast i.

Frederikssund er en kommune med masser af skønne naturområder. Skove, strande, havne, store grønne områder. Selv bor jeg i en lille oase omgivet af skov, å, grøfter, marker - ude på landet men alligevel tæt på byen. Der er plads til at gå skønne ture uden at skulle passe på bilerne. Svæveflyverne hører til i området og flyver hen over vores haver om sommeren. Heste kommer forbi ude på "Græse Mølle", der er den gamle vej til Græse, før Frederikssundsvejen blev lavet. Så er det bare, man undres over, hvorfor andre ikke bare kan nyde området som os andre, der har valgt at bo her. Hvorfor kan man ikke bare glæde sig over, at der er skøn natur og højt til loftet? Hvad er det, der gør, at nogle har den opfattelse, at området omkring "Ved Kilden" og Græse Mølle kan bruges som en losseplads, hvor der kan smides al slags affald? Hvad er det, der gør, at folk holder ind "Ved Kilden" og bruger stedet som toilet? At gøre det direkte ulækkert at færdes i. Området omkring "Ved Kilden" og Græse Mølle er et område i Frederikssund fyldt med historie fra gamle dage. Det er der ingen respekt for i dag.

I dag bruges området som toilet, hvor man smider det brugte toiletpapir frit. Til aflæsning af affald lige fra fiskerester i sække, tøj i sække, bygningsaffald, nedtagne køkkener, tom emballage fra øl og sodavand i sækkevis, jernaffald, haveaffald mv. Og selv om der er opstillet skraldestativer, smides affaldet ofte ved siden af, da det åbenbart er for besværligt at åbne låget. Hvor er det dog synd og skam, at der ikke mere findes bare en smule respekt for de små oaser, der findes rundt om i Frederikssund. Det kan næppe være en undskyldning, at det er et problem at komme af med affaldet. Til dem der ikke kan finde ud af det, vi andre gør, kan jeg kun anbefale at slå op på kommunens hjemmeside under "affald" eller at Google "lossepladser i Frederikssund"' så er det nemt at finde alle kommunes affaldspladser samt åbningstider. Så skam jer over at ødelægge naturen for os andre.

Det er bare ikke i orden...
Vi taler og taler om åbenhed, om dialog, om synlighed. Så er det bare ikke i orden, at vi som lokalpolitikere, som medlemmer af Byrådet, blot fordi vi er på kommunens hjemmeside og kigger på nyheder, tilfældigt skal læse, at Frederikssund Kommune søger efter privat indlogering til dem, vi får tildelt fra asylcentrene. Det er bare ikke i orden, at vi som politikere kan risikere at blive kontaktet af borgere eller medierne omkring dette uden at være orienteret.
Det er beskrevet nok så fint i teksten, at kommunen vil formidle kontakten lejer/udlejer imellem og kan stille tolk til rådighed. Men ellers er det en sag mellem parterne selv.
What!
Hvordan kan man som kommune have samvittighed til at gøre dette? Skal udlejer selv erfare hvilke økonomiske og måske også personlige gener, dette vil kunne medføre? Hvor ofte har man ikke læst, set, hørt om, at udlejere har måtte se på at deres lejere har ødelagt det, de har fået lov til at bo i? Uden at kunne gøre noget og så bagefter stå med regningen? Hvor ofte har man ikke hørt, at lejer misforstår det at leje sig ind på et værelse i en privatbolig; at der er visse begrænsninger.
Vi ved, at skal kommunen finde nye midlertidige boliger, skal forslaget sendes i høring blandt naboer. Har naboer til disse evt. private udlejere ikke også krav på at blive hørt/orienteret?
Hvordan kan vi som kommune være sikker på, at det er forsvarligt, da vi ofte hører, at det er personer med traumer og andre gener, der kommer hertil. Hvordan kan vi forvente, at "Hr. og Fru Danmark", bare fordi de evt. stiller et værelse til rådighed, kan  håndtere situationer, der ellers normalt skal fagfolk til?
En ting er, at vi som kommune fremskaffer boliger i lokalsamfundet, men at vi direkte opfordrer til, at disse boliger skal ligge i private hjem er helt forkert og kan få fatale følger.
Det er bare ikke i orden...

Det startede ellers så godt...
Da vi diskuterede budget16 stod vi med "problem svømmehal" i Frederikssund. Skulle vi bruge mange mio kr på at få renoveret svømmehallen eller skulle vi beslutte at lave en ny svømmehal som ville være tidssvarende og moderne til glæde for alle.. Pludselig snakkede vi Idrætsby og placering af denne. Et kæmpe projekt som skulle indeholde svømmehal, haller, fodboldstadion og baner m.m.m. Vi talte beliggenhed og besluttede at arealet ved Ådalens Skole var optimalt da byen via stisystemer både fra Ågade og Græse Bakkeby hang fint sammen også ud til Vinge. Så langt så godt. Ny svømmehal, ja! Idrætsby, ja, men  i et tempo så både vi og økonomien kan følge med. Lige nu skal vi passe på at vi ikke ødelægger mere end vi gavner. Vi skal passe på at Idrætsbyen ikke bliver et kæmpe prestige projekt til glæde for (nogle) politikere og ikke til glæde for borgerne. Med borgerne mener jeg alle borgerne, da det jo ikke kun gælder f.eks svømmere og FIK. Jeg er meget frustreret over at vi er ved at give en fodboldklub i kommunen dødsstødet. En fodboldklub som i år fejrer 76 års fødselsdag. For ORI er det "Bad Luck" at Idrætsbyen bliver placeret i Sydbyen. Et vigtigt aspekt i det hele er Space Manegement; dvs der er for mange fodboldbaner i kommunen. Flere er i spil, men ORI er for deres vedkommende kommet med konstruktive løsninger. En stor opfordring til Fritidsudvalget og alle os byrødder i Frederikssund. Lad være med at låse os fast på stædig beslutning. Lad være med at lukke og slukke for en velfungerende fodboldklub, bare fordi vi kan.

Af Inge Messerschmidt, medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti

Hvis man lider et nederlag i Byrådssalen, er der åbenbart ikke grænser
for, hvad der kan komme ud mellem sidebenene, og hvad man kan beskylde
andre partier for. .

At Tina Tving Stauning skriver i læserbrev af 19/12 2016, at Dansk
Folkeparti ønsker at sætte alle lokalplaner ud af kraft, så alle kan
bygge efter forgodtbefindende uden hensyntagen til naboer og sted, er
direkte og lodret forkert.

Tina Tving Stauning henviser selv til bl.a. det ønskede højhus på BiLidt
grunden på "mange mange etager". Tina Tving Stauning oplyser forkert, for
her var bl.a. Dansk Folkeparti imod opførelsen, og ønsket om at ændre den gældende
lokalplan blev ikke vedtaget.

Nogle gange skal man passe på med at skyde gråspurve med kanoner. For
var der en, der talte godt for at ændre en lokalplan til fordel for et
stort byggeri til stor gene for naboer og sted, var det Tina Tving
Stavning selv, da det drejede sig om højhusbyggeri på Løgismose grunden.

Vi i Dansk Folkeparti er lige så enige som Tina Tving Stauning i "at vi
skal passe på vores bygninger, vores huse, vores åbne landskaber og
samtidig tage ansvar for både særpræg og udvikling samt hvad vi
efterlader de næste generationer" ".........udarbejdet i tæt dialog med
alle berørte borgere.........."

Men lad være med, Tina, at føre valgkamp på åbenlyst forkerte påstande.

Ingen flygtninge på Saltsøvej!

Af Lars Thelander Bostrøm og Inge Messerschmidt, medl. af Byrådet (O)

På dagsorden til Byrådsmøde 25/januar 2017 skal Byrådet tage stilling til, om der yderligere skal kunne indkvarteres 5 flygtningefamilier i midlertidige boliger i Skibby. Denne gang på Saltsøvej 7, der indtil for nylig var bofællesskab for borgere med sindslidelser, med plads til 5 familier.

Nabo til Saltsøvej 7 er børnehuset Tumlebo.

Dansk Folkeparti siger klart fra til etablering af midlertidige boliger så tæt på et børnehus. Vi kan og vil ikke stå inde for den utryghed og usikkerhed, det skaber i dagligdagen hos forældre og medarbejdere. For os er trygheden vigtigere, end at de midlertidige boliger ligger tæt på offentlig transport, som det er beskrevet i sagen. Skibby har i forvejen modtaget en stor del af de flygtninge, som Frederikssund Kommune er forpligtet til at modtage. Pt. huser Skibby langt over halvdelen af de flygtninge, der er kommet til Kommunen (32 ud af 52 flygtninge).

Så nej til forslaget fra Dansk Folkeparti.

Af Inge Messerschmidt, medlem af Byrådet for Dansk Folkeparti (O)

Hvor er logikken?

Gennem den senere tid har der været nogle sager, hvor der søges om dispensation til lokalplaner. Ansøgninger fra borgere om fornuftige dispensationer, der ikke vil være til gene for andre. Dispensation til at isolere huset på ydersiden, da huset genopføres efter en brand. Dispensation til at beklæde huset med materiale, der ligner træbeklædning uden dog at være det. Begge forhold der ikke vil genere nogen. Og dog! Det generer åbenbart enkelte politikere, der hænger fast i tolkning af ord, i lokalplaner der ikke er fulgt med tiden og i en stivhed ud over alle grænser. I hvert fald når det gælder menigmand. Det er tilsyneladende straks noget andet, når det gælder ansøgning om dispensation fra en bygherre vedr. bebyggelsesgraden eller højden på huse, hvilket begge vil genere rigtig mange mennesker. (Lokalplan 047 punkt 8.2 og 8.6 omhandlende Løgismose). Så er det helt i orden at give dispensation. Så selvfølgeligt, at man bruger sin 1. maj tale til at slå ned på de politikere, der giver dispensation til små afvigelser fra en lokalplan, når man så selv gør det samme efterfølgende – bare i større dimensioner. Hvor er logikken? Jeg har svært ved at få øje på den.

"Af Inge Messerschmidt, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti (O).

BiLidt grunden nok en gang!

På Byrådsmødet 21/juni 2017 var der igen en sag på dagsorden vedr. BiLidt-grunden og forslag til Lokalplan med ændringer fra Kommuneplanens rammer for området.

I Kommuneplanen står det klart og tydeligt beskrevet at matriklen til Strandvej 2  må bebygges med 1 1/2 etager i en højde på 8,5 meter.
Det er de rammer områdets beboere har levet efter år efter år.

At Restaurant BiLidt brændte, og grunden pt ligger øde hen, er rigtig ærgerligt. Vi er mange, der har rigtig gode minder fra restauranten. Og det vil alt andet lige være til stor glæde, hvis der blev bygget igen. Men det ændrer jo ikke ved rammerne.

Alle, uanset om man er almindelig borger eller bygherre, bør som udgangspunkt undersøge, hvilke muligheder der er for at bygge, inden man erhverver sig en grund - også Strandvej 2 - uanset om det er en lokalplan eller kommuneplanen, der gælder.

Det er at drive gæk med beboerne i området, at ejere af Strandvej 2, uanset om det er nye eller gamle ejere, kan blive ved med at søge om ændringer i forhold til kommuneplanens bestemmelser.

Det er rigtig trist for området, at der skal eksperimenteres med byggeri, der ikke passer ind.
Det er utrygt for beboerne, der ikke aner, hvad de bliver nabo til.
Det er dyrt for kommunen, når der den ene gang efter den anden skal bruges timer på udarbejdelse af lokalplaner og behandling af sager.

At man som bygherre mener, man kan blive ved med at fremkomme med disse ændringer, er dybt ulogisk.

Dansk Folkeparti ser gerne, der bliver bygget på Strandvej 2, men inden for de allerede givne rammer. Det er grunden til, at vi har sagt nej til at sende forslaget i høring"