Vielser 2017,2

1/juli 2017

Vielse nr. 68 i byrådssalen assisteret af Marianne

I dag var der kun brudeparret og deres 2 vidner og vidnernes datter.

En dejlig afslappet oplevelse hvor snakken gik livligt og der blev taget billeder. Parret ønskede også et billede hvor jeg var med.

Stor ros for min tale og mit digt - dejligt

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

7/juli 2017

Vielse nr. 69 i byrådssalen assisteret af Marianne

En dejlig livlig vielse med et brudepar der var "krudt i"

Skønne gæster med der ligeledes gjorde vielsen til en skøn oplevelse

Det ene vidne kom ikke, men så blev papirerne hurtigt ændret. Ingen problemer. 

Snakken gik, billeder blev taget så alt gik fint.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

7/juli 2017

Vielse nr 70 i Byrådssalen assisteret af Heidi

En dejlig livlig oplevelse hvor snakken gik lystigt efter vielsen.

Man var meget imponeret over at det foregik i Byrådssalen så der skulle også tages bryllupsbillede med bruden siddende i borgmesterens stol med gommen bagved.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

7/juli 2017

Vielse nr 71 i Byrådssalen assisteret af Heidi

En meget bevæget brud der var gravid med tvillinger. Alt gik fint og der blev snakket og taget billeder. 

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

19/juli 2017

Vielse nr 72 i Byrådssalen assisteret af Anne Marie og Karin

Parret kom alene da det var en hemmelighed indtil videre.

En meget følelsesladet gom der slet ikke kunne styre følelserne.

En stor dag der var kulmination på mange forskellige ting der endelig lykkedes.

Bruden. Dansk

Gommen: Dansk

 

20/juli 2017

Vielse nr 73 i byrådssalen assisteret af Karin

En hyggelig handling med en del gæster så der var gang i kameraerne

 

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

2/september 2017

Vielse nr 74 i Byrådssalen assisteret af Marianne

Et ungt genert par fra Litauen, så vielsen foregik på engelsk.

Der blev taget lidt billeder

 

Bruden: Litauen

Gommen: Litauen

13/september 2017

Vielse nr 75 i Byrådssalen assisteret af Heidi

Et dejligt par der havde valgt netop denne dato da det var deres 20 års dag. Så en dato der er speciel på flere måder.

Deres teenagesøn og brudens mor var vidner.

Dejlig stemning, masser af billeder.

 

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

24/september 2017

Vielse nr 76 privat i Jægerspris

Dette var en helt speciel oplevelse da jeg vidste på forhånd at gommen netop var erklæret alvorligt syg, så vielsen var for at sikre hinanden. Vielsen skulle foregå hurtigt efter sygdommens konstatering.

Foregik i parrets have omgivet af en masse dejlige gæster.

Gommen var meget åben omkring situationen og jeg fik engod snak med ham.

Dejlig dag med masser af snak

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

30/september 2017

Vielse nr 77 i Byrådssalen assisteret af Marianne

Et ungt par der ventede sig til november. De havde gommens søster og deres lille søn med.

Jeg kendte den ene af familierne, da søsteren har gået i skole med den ene af mine piger. Vi fik snakket en masse, mens vi skålede, så denne vielse varede ca ½ time. Der blev taget en del billeder.

Gommen var begejstret for mit digt, og da jeg læste det for dem, tog de hinanden i hånden. Det glæder mig oprigtigt, når jeg kan se at det rammer;)

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

5/oktober 2017

Vielse nr 78 i Byrådssalen assisteret af Marianne

Vielse kun med vidner så det var helt stille og roligt.

Der var ingen der måtte vide noget

Vi fik snakket og grinet

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

7/oktober 2017

Vielse nr. 79 i Byrådssalen assisteret af Heidi

Bruden var fra Ungarn og gommen fra Polen så vielsen foregik på engelsk

Jeg gør meget ud af at øve udtalen af deres navne via google translate, da jeg mener det skal foregå så korrekt som muligt. Siger jeg deres navne helt forkert tager det deres fokus væk fra det vigtige når de skal sige ja til hinanden. Og det ville være synd.

Mange gæster. Mange billeder, så Heidi og jeg havde travlt med at ommøblere en del af byrådssalen.

Bruden: Ungarn

Gommen: Polen

7/oktober 2017

Vielse nr 80 i Byrådssalen assisteret af Heidi

Et yngre par der kun havde vidner med da det skulle holdes hemmeligt. De havde lige købt hus sammen så det var for at sikre hinanden. Vidnerne de havde med skulle med hjem bagefter og hjælpe med renoveringen af huset. Senere når økonomien bliver til det skal de velsignes i kirken og holde fest.

Enkelte billeder

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

14/oktober 2017

Vielse nr 81 i Byrådssalen assisteret af Marianne

En hyggelig og rolig vielse

En sjov historie at da jeg havde spurgt gommen og lige da han skulle sige "ja" ringede hans telefon. Da bruden så skulle svare "ja" fik gommen en besked. Det glemmer parret sikkert aldrig;)

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

 

14/oktober 2017

Vielse nr. 82 ved en lejet hytte i Jægerspris

Parret kommer fra Hørsholm men ønsker at det foregår her hos os.

Det er 2 kvinder der skal vies, så det glæder jeg mig meget til at være en del af.

Havde lidt svært ved at finde lokationen. Masser af gæster - både voksne og børn.

Dejlig oplevelse på det perfekte sted midt ude i skoven på en terrasse.

Bruden: Dansk

"Gommen": Dansk

21/oktober 2017

Vielse nr 83 privat i Skibby.

Hyggeligt hjem med små børn og masser af hunde.

Vielsen foregik i stuen. De havde håbet på terrassen, men da det desværre regnede blev vi inde.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

17/november 2017

Vielse nr 84 i Byrådssalen assisteret af Heidi

En vielse der skulle foregå på engelsk da bruden ikke kunne dansk. Gommen havde boet i Danmark og kunne dansk mens bruden boede i Sverige og kunne ikke dansk. De havde fået ordnet deres papirer, men kun hvos deres ansøgning om samenføring bliver bevilget kan de bo i sammen land. Ellers må gommen bo i Danmark mens bruden må blive i Sverige.

Igen en vielse med andre ritualer. Mens de gav hinanden deres ringe på sagde brudens far nogle ord til dem. 

Bruden: ?

Gommen: ?

17/november 2017

Vielse nr 85 i Byrådssalen assisteret af Heidi

Stille og rolig vielse

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

 

24/november 2017

Vielse nr 86 i Byrådssalen assisteret af karin

Et dejligt par hvor gommen var 23 år ældre end bruden. De havde kendt hinanden længe og nu skulle det være.

Brudens 2 døtre var vidner.

Der blev taget en del billeder.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

 

24/november 2017

Vielse nr 87 i Byrådssalen assisteret af Karin og Marianne

En vielse med kun parret. Bruden kom oprindelig fra Irak, men har boet 18 år i Danmark. Så hun talte fint dansk. Parret bor i Vinge og talte meget positivt om den nye by og deres forventninger til den.

Bruden: Irak

Gommen: Dansk

24/november 2017

Vielse nr 88 i Byrådsalen assisteret af Karin

Et dejligt par med 2 par mindre børn og en dejlig stor mave. Bruden skulle føde inden for de næste 2 uger, så de var glade for at nå vielsen inden.

En dag der havde virkelig stor betydning for dem begge. Gommen havde skrevet et digt til sin brud, som han læste op efter vielsen. Et meget personligt digt der fortalte at de har en følelsesmæssig historie i bagagen. Respekt!

Megen snak med alle deres gæster. mange billeder.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

1/december 2017

Vielse nr 89 privat i Frederikssund

En meget følelsesmæssig vielse.

Parret havde lige kæbt hus sammen, ventede barn meget snart og nu blev de gift.

Da jeg havde erklæret dem for ægtefolk stod de og holdt om hinanden med tårerne løbende i næste 5 minutter. Meget rørende. Men dejligt at se dem så lykkelige.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

 

2/december 2017

Vielse nr. 90 i Byrødssalen assisteret af Annemrie

Denne gang et tyrkisk par der havde lidt familie med. De er begge født i Danmark så de talte fint dansk.

Jeg havde en lidt underlig fornemmelse da jeg tog hjem for jeg var lidt i tvivl om det var et arrangeret ægteskab. Deres kropssprog talte meget tydeligt at de ikke befandt sig særlig godt. Og det var ikke almindelig nervøsitet

Bruden: Tyrkisk

Gommen: Dansk

8/december 2017

Vielse nr 91 på Borgmesterens kontor da byrådssalen var optaget.

Det var kun parret så både Heidi og Karin assisterede.

Gommen talte ikke dansk så der var tolk med. Det er første gang jeg foretager en vielse med tolk, men det gik super fint.

En meget hyggelig og grundig tolk der havde fået min tale i forvejen og havde oversat den, så alt gik fint. Selv mit digt ramte plet selv om det blev oversat til tyrkisk

 

Bruden: Dansk

Gommen: Tyrkiet

9/december 2017

Vielse nr 92 i Byrådssalen assisteret af Heidi

Gommen var tyrkisk, men bor i Italien. 

Han kunne ikke dansk, så vielsen var på engelsk.

Bruden kom i en fantastisk flot rød kjole

En rigtig hyggelig vielse på brudens fødselsdag.

 

Bruden: Dansk

Gommen Tyrkiet

9/december 2017

Vielse nr 93 i Byrådssalen assisteret af Heidi

Et kæmpe selskab på 70 personer overværede denne vielse. En festlig begivenhed hvor bruden var mærkbart nervøs. 

For at der var plads til alle, flyttede vi bordene ud til siden, så det var den helt store ommøblering.

En flot amerikanerbil ventede på brudeparret efter vielsen

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

20/december 2017

Vielse nr 94 i Byrådssalen assisteret af Marianne og Heidi

Et ungt par der kom alene. Normalt plejer vi, hvis snakken ikke rigtig glider, at tale om de malerier på væggene, der er malet af Willumsen.

Den gik ikke denne gang da bruden arbejder på museet, så hun vidste meget mere end vi gjorde. Men snakken gik livligt alligevel.

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

 

20/december 2017

Vielse nr 95 i Byrådssalen assisteret af Heidi.

Et ungt par med en skøn stor mave der havde skønne gæster med. 

Der blev snakket og taget billeder

 

Bruden: Dansk

Gommen: Dansk

Tak for alle de skønne vielser jeg har haft æren af at være en del af i denne byrådsperiode.

95 vielser blev det til på 2,5 år.

Jeg ønsker alle alt det bedste og håber jeg får æren af mange flere dejlige øjeblikke i den kommende byrådsperiode.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 12:10

Super billeder ;)

...
27.10 | 19:49

Kære Inger . Du kender mig ikke, men jeg kan bare godt lide din ærlighed.👍. Og så beundrer jeg din flotte søn Morten, kan godt forstå han er afholdt.

...
20.11 | 08:34

Jeg vil så lige tilføje, at Inge er et dejligt menneske, som ikke føre sig frem og fortæller, at hun er Mor til vores allesammen Morten Messerschmidt.

...
19.06 | 09:24

Dialogmødet i Elværket var en lidt forvirrende oplevelse, hvor selv nuværende byrødder gav udtryk for, at hele projektet er meget uoverskueligt.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE