Taler ved forskellige lejligheder

Tale 30/september 2019 mod brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro

Tale 30/september 2019

I den sidste uges tid har Frederikssund været smykket med flag. Et festligt indslag som vi oplever hver gang der sker noget stort.

Og der skete noget stort i lørdags. Kronprinsesse Marys bro blev indviet med pomp og pragt. Med fint kongeligt besøg og rigtig mange mennesker, der festede med på alle mulige måder. Her satte fantasien ingen grænser. Og det er jo herligt.

En ny flot bro, en længe ventet og meget tiltrængt bro, som er blevet fulgt tæt hele vejen.

Det har været super spændende at kunne følge byggepladsen og broen på tæt hold gennem hele processen fra den lille udkikspost.

Men udover at være en flot og tiltrængt bro er det også en bro der kan betegnes som den mest uretfærdige bro i hele kongeriget.

Ingen tvivl om, at vi har brug for Kronprinsesse Marys bro.

De mange biler der daglig kører over Kronprins Frederiks Bro både morgen og aften og snegler sig af sted i lange køer. - og der kommer stadig flere til.

Samtidig med at Kronprins Frederiks Bro - uanset hvad - har en udløbsdato. En bro der om en måned fylder 84 år.

Den kan ikke holde evigt.

I Danmark betaler vi høje skatter og afgifter på rigtig meget, men at gøre Frederikssund så speciel, at vi på linje med Øresundsbroen og Storebæltsbroen får en Kronprinsesse Marys Bro med brugerbetaling er uhørt. En betalingsbro der forbinder to dele af samme kommune på forsøgsbasis.

Vi kender godt alle begrundelsen for, at byrådet for år tilbage besluttede at sige ja til en bro med brugerbetaling. Det er flere byrådsperioder siden. Med en anden sammensætning af byrådet og med en anden borgmester i spidsen.

Og vi ved også, at Dansk Folkeparti stemte for dengang i 2012. Men det var nu engang betingelserne dengang for at få broen.

Vi i Dansk Folkeparti mener, at broafgiften er uretfærdig overfor borgerne i Frederikssund og særligt de lokale virksomheder, der bliver tvunget til at bruge den nye bro.


Hvordan skal det så administreres?

 “Med nummerpladescanning”!

Uden bomme.

Et såkaldt free flow betalingsanlæg.

Det lyder jo rigtig smart, men kører man over broen uden at være tilmeldt free flow systemet eller uden at betale via fjordforbindelsens hjemmeside hvad enten du er lokal, er udenlandsk turist, eller er besøgende udefra kommunegrænsen så går et stort administrativt system i gang.

Adresse på bilens ejer findes frem, en faktura sendes med dyr porto, måske som brev med dyr porto og derefter en rykker hvis ikke den første faktura betales måske  ligeledes med dyr porto.

Et tungt og dyrt administrativt apparat.

Er det denne drift borgerne i Frederikssund kommune skal betale for?


Brugerbetalingen kan få store konsekvenser på flere områder, frygter vi i Dansk Folkeparti. Hvad vil der ske med handlen i Frederikssund By? I protest vil mange måske køre mod Holbæk. Og hvad vil der ske med de mange erhvervsdrivende, der SKAL køre over Kronprinsesse Marys Bro og HVER vej betale 41 kr?

Hver gang!

Det vil - uanset hvad - være konkurrenceforvridende forhold.

 

Fakta er at broen er her, den er indviet og taget i brug.

Driften af den er ude af lokalpolitikernes hænder.

Men vi har stadig det håndtag at dreje på at vi kan påvirke hver vores folketingspolitikere til at de vil arbejde for at brugerbetalingen i fremtiden alligevel fjernes.

Lokalt i Dansk Folkeparti presser vi fortsat på i håb om at påvirke vores politikere på Christiansborg. Og det bliver vi ved med.

 

Det er korrekt, at der fortsat er mulighed for at køre over Kronprins Frederiks Bro, at det er en valgmulighed for biler under 3500 kg. Det bliver spændende at følge hvor mange der fortsat vælger denne mulighed. For uanset hvad så er det som jeg indledte med en længe ventet og meget tiltrængt bro.

Men det retfærdiggør ikke, at vi, der bor i Frederikssund Kommune, skal betale 14 kr hver gang, vi krydser fjorden på Kronprinsesse Marys bro og kører fra den ene del af kommunen til den anden.”

 

 

6/september 2020 ved Ældresagens årsmøde

Tale ved ældresagens årsmøde 6/september 2020

 

Tanker om at blive ældre i Frederikssund

Indledning.

Allerførst vil jeg takke for invitationen i dag.

 

I februar måned fik jeg en invitation fra Bente om at komme til jeres årsmøde. At holde en tale om mine tanker omkring det at blive ældre i Frederikssund.

 

Så gjorde Corona sit indtog, og jeg takkede nej. Det gjorde jeg grundet den frygt og den usikkerhed, der var og stadig er omkring Corona, og grundet de småfolk min familie kort tid forinden var blevet forøget med efter min datters død.

 

Bente kontaktede mig så igen for nylig, hvor jeg takkede ja til at være med i dag.

 

Jeg har glædet mig til at komme men også været en smule spændt, for der er rigtig meget at sige i forhold til det at blive ældre i Frederikssund. Og rammer det, jeg vil sige, det i forventer?

 

Til de der ikke ved, hvem jeg er hedder jeg Inge Messerschmidt, jeg er 61 år og er medlem af byrådet her i Frederikssund. Derudover er jeg bl.a. formand for Velfærdsudvalget der arbejder med ældreområdet.

 

Det at blive ældre er for mig mange ting. For hvornår bliver man ældre? Et eller andet sted bliver vi det jo hver dag.

 

Er det tallene på dåbsattesten, der afgør det?

Eller er det den enkeltes indhold i livet, der afgør, hvornår man bliver ældre?

Er det den enkeltes fysiske formåen, der afgør det?

Eller er det den enkeltes sociale aktiviteter, der har betydning for, hvornår man bliver ældre?

 

Man kan være gammel i en ung krop, eller man kan være ung i en gammel krop.

 

Vores liv er delt op i faser.

Barndommen hvor alt er uskyldigt og hvor vi skal lære mange ting, gå i skole, tage en uddannelse.

Voksenlivet med arbejde, hvor vi stifter hjem, hvor vi får børn og de til sidst flytter hjemmefra.

Og så den 3. alder hvor der pludselig er plads og tid til en selv.

Når man går på efterløn. Beslutter at stoppe med at gå på arbejde.

Så er der pludselig plads til en selv – alle døgnets timer.

 

Min gamle far, der snart fylder 90 år kom til min fødselsdag med en smuk buket blomster. Men han havde mere med til mig. Et medlemsblad fra Ældresagen.

Okay, tænkte jeg. Tja, dåbsattesten siger godt nok, jeg er blevet 61 år. Og jeg kan da godt se, at jeg er blevet lidt grå og rynket. Men jeg føler mig absolut ikke ældre, end jeg gjorde for 25 år siden

 

Corona.

Når jeg nævner min fars alder er det fordi han indtil for nylig var meget aktiv selv om han for et par år siden blev alene. Spillede badminton, bowlede, svømmede, spillede kort på Lundebjerggaard og billard på Tolleruphøj. Cyklede rundt til det hele. Kort sagt var meget social og holdt sig i gang.

 

Men Corona, som jeg nævnte før, har haft stor betydning for hans indhold i livet. Og der er sikkert mange andre der har det lige som ham. Det at man pludselig ikke må få besøg af familie og venner men bliver isoleret i sin egen lejlighed. At skulle holde sig inden døre. Alle aktiviteterne lukkes ned, så han ikke kunne komme på Lundebjerggaard og få sin daglige varme mad og møde andre.

 

Det er tydeligt at mærke at den tætte sociale kontakt har været fraværende igennem ca et halvt år. Man keder sig. Man bliver ensom og går lidt i stå.

 

Nu er de forskellige steder  lukket op igen, men der er ingen der ved om det hele pludselig lukker ned igen. Og så starter det hele måske forfra.

 

Ensomhed.

Og så kommer ensomheden. Den altædende ensomhed som gør at livet drænes for indhold og man går i stå.

 

Så når vi går på efterløn er det super vigtigt at vi allerede fra dag 1 ved hvad vi skal bruge dagene på. Og hvis ikke vi allerede har lagt planer at vi ved hvor vi kan opsøge de tilbud der er her i Frederikssund. 

 

Jeg nævnte før at der spilles billard på Tolleruphøj. At der spilles kort, Whist, på Lundebjerggaard.

Går man ind på Lundebjerggaards hjemmeside kommer der et kæmpe program frem med alle mulige forskellige aktiviteter. Det kan både være madlavning, korsang, ture ud af huset, blomsterbinding, EDB, bridge, sprog, maling. Kort sagt lidt for enhver smag. 

 

Samme tilbud findes i Slangerup, Jægerspris og Skibby og kan ses på deres hjemmesider.

 

Det er meget vigtigt at vi danner sociale relationer. Måske findes de allerede fra tidligere i livet, men når ensomheden presser sig på så er det vigtigt at den ikke overdøver alt.

 

Det er vigtigt at spise sammen med andre. En lille men meget vigtig ting, hvor vi skal forholde os til os selv før vi mødes med andre. Jeg skal have sat mit hår, hvilket tøj skal jeg have på osv.

 

Der findes en del spiseklubber i kommunen. Løftet af forskellige frivillige: bl.a. Røde Kors, Ældresagen, danske seniorer mv. Her kan ældre med ringe netværk, ensomme borgere osv mødes og spise sammen med andre.

 

Livskvalitet.

For mig er livskvalitet et nøgleord. Livskvalitet for den enkelte. Indhold i livet.

 

Livskvalitet er at gøre lige præcis det der er vigtigt for dig.

 

Og i Frederikssund har vi som før nævnt rigtig mange gode tilbud og muligheder.

Udover aktivitetscentrene har vi en skøn natur. Skov, strande, stiforløb, havne. Mange muligheder for en god tur ud i naturen. Og der er ikke noget dere r så sundt for sjælen som en tur i skoven eller en tur ved vandet.

 

Vi har mange idrætsforeninger i Frederikssund med alle mulige forskellige tilbud.

 

Det er vigtigt at lave fysiske ting sammen med andre. Går man en tur på Kalvøen er det skønt at se aktiviteterne i petanque klubben. Hvor jeg bor kommer der ofte en stor gruppe ældre forbi der er på gåtur sammen. Både som stavgang, men også uden. Og der bliver snakket og grinet.

 

Uanset alder er det vigtigt bare at holde sig i gang.

 

Men det er ikke alle der har det overskud og den energi det kræver at komme ud af døren og opsøge de mange tilbud der er. Og så er det vigtigt at vi holder lidt øje med hinanden og prøver at lokke med.

 

Tryghed.

Men for at kunne have disse tætte relationer og dyrke sine interesser kræver det at vi kan færdes rundt i byen og føle os trygge.

Er vi ikke trygge signalerer vi en eller anden forme for angst og så er vi nemme ofre.

 

Der sker efterhånden rigtig mange uhyggelige ting i Frederikssund. Overfald, skyderi, bander der bekriger hinanden osv.

 

Jeg selv vil f.eks. ikke køre alene med toget. Bare det at skulle være på eller i nærheden af stationen er skræmmende.

 

Boliger.

Vi når alle et stade hvor vores bolig bliver for stor. Uanset om vi bor i lejlighed eller i eget hus. Der skulle engang være plads til familien, haven og børne livet, men pludselig sidder man alene tilbage, enten mand og kone sammen eller helt alene.

 

Mit store ønske for Frederikssund er at vi får opført nogle boliger der er passende i størrelse og med en husleje der er til at betale når vi som ældre beslutter at flytte fra eget hus eller stor lejlighed. Når vi ikke mere kan magte den store plads og den store have.  

 

Ollekoller eller seniorbofællesskaber. Det er efter min mening den perfekte måde at bo på når vi bliver ældre og børnene er flyttet hjemmefra og vi sidder tilbage med de mange m2.

Et bofællesskab hvor vi har vores egen bolig. Men med mulighed for fælles aktiviteter når vi har lyst til det.

En fælles stue hvor vi mødes og hygge når vi har lyst til det.

Et fælles køkken hvor vi kan lave mad sammen og spise sammen hvis vi har lyst til det.

En fælles have hvor vi sammen kan nyde blomster, dufte, farver. Dyrke en urtehave, eller noget helt femte.

Men med egen bolig så vi kan være privat når vi har behov for det.

 

En god måde at være tæt på andre, have et sundt fællesskab, holde lidt øje med hinanden, men med plads til at trække sig tilbage og blive privat. 

 

 

Når livet bliver svært.

For mig er det vigtigt at vi har plejehjem i alle dele af kommunen. Skibby, Jægerspris, Slangerup og Frederikssund.

Nu har vi så også et privat friplejehjem. Mulighed at vælge frit hvor vi har lyst til at bo enten kommunalt eller privat.

Og der er faktisk rigtig mange borgere der har valgt at flytte ind på Lærkevej. Nogle vil gerne bo midt i det pulserende byliv. Og andre ønsker at bo mere tilbagetrukket og hvor der er lidt mere åben himmel og fuglekvidder. 

 

Det er vigtigt at vi holder fast i vores kernevelfærd. Ved budgetlægningen sidste år gik det voldsomt ud over ældreområdet - både i forhold til klippekortordningen men også de mange værdighedsmidler der forsvandt.

Både klippekortordningen og Værdighedsmidlerne startede som puljer der blev givet fra regeringen. En pulje er en sum penge der er sat af til et bestemt formål i en kort årrække. Når puljen så forsvinder og derefter indgår i den samlede portion penge kommunen får fra staten – det såkaldte bloktilskud – så er det tit svært at holde fast i det oprindelige formål med puljepengene. Så forsvinder de ind i den daglige drift og så opleves det som forringelser.

 

Vi er i byrådet pt midt i de årlige budgetforhandlinger. Vi har en økonomisk udfordring efter Attendo er åbnet.

 

Det har i formentlig læst om i aviserne og måske på de sociale medier.

 

Og den udfordring skal vi se om vi kan blive enige om at løse.

 

Men hvordan skal det så ske?

 

Nogle mener:

 

Vi skal skære i rengøringen i egen bolig så der bliver gjort rent hver 3. uge eller endnu sjældnere?

Eller at vi skal skære i den borgernære pleje, så bleskift eller toiletbesøg bliver sjældnere med hvad deraf følger af infektioner mv?

Eller skal de ældre ligge i deres senge til langt op ad dagen?

 

 

I min budgettale i onsdags da vi 1. behandlede budgettet på byrådsmødet sagde jeg at jeg ikke vil være med til at finde penge til denne udfordring på bekostning af livskvalitet og værdighed.

 

Jeg vil ikke være med til at vi f.eks skal skære ned i kernevelfærden for de ældre på vores egne kommunale plejehjem. Eller hos borgere der endnu bor i egen bolig.. 

 

Ældre der ikke længere kan klare sig selv skal stadig have en værdig alderdom i trygge og kærlige omgivelser. 


Jeg vil i disse budgetforhandlinger gøre mit til at kernevelfærden bibeholdes. 

Nye anlæg.

Ved siden af denne budgetlægning skal vi også prioritere nye anlæg. Vi har en sum penge som vi de kommende år skal bygge nyt for.

 

Vi er flere og flere der desværre bliver ramt af demens. Det er en svær sygdom både for den enkelte men også for de pårørende.

Jeg kunne godt tænke mig at vi fik en demenslandsby her i Frederikssund.

En demenslandsby der er indrettet til borgere med demens. Hvor man kan færdes sikkert og frit uden låste døre mv.

 

Eller

En sansehave med dyr, fugle, blomster, træer, dufte, lyde, rislende vand. At få stimuleret vores sanser er et andet ønske fra min side.

 

Men også her gælder det om at vi i byrådet kan blive enige. Og vores prioriteringer kan være langt fra hinanden.

 

 

Samarbejde.

Jeg vil slutte med at fortælle at

 

Vi har et meget aktivt ældreråd i Frederikssund Kommune. Et ældreråd som kommunen har et rigtig godt samarbejde med.

Et ældreråd som er der for din skyld.

 

Så oplever du noget som du undrer sig over eller som du mener der skal gøres noget ved i forbindelse med ældre medborgere, så kontakt enten ældrerådet, eller meget gerne mig, som er formand for Velfærdsudvalget der arbejder for ældreområdet. 

 

Det er det vi er her for. 

 

Afslutning.

Skal jeg opsummere min tale er disse nøgleord vigtige for mig når vi bliver ældre:

 

Livskvalitet, værdighed, fællesskaber, tryghed, sociale relationer uden ensomhed.

 

Håber i kan genkende jer selv i lidt af det jeg fik sagt.

 

Tak for ordet.

 

Og fortsat godt årsmøde.

Budgettale som gruppeformand oktober 2020

Hele uge 39 var der budgetforhandlinger. Lange dage med mange diskussioner og holdninger partierne imellem. Det lykkedes at få afsat et Dansk Folkeparti aftryk i aftalen. Vores fokus var velfærd- og ældreområdet. Vi havde nogle ønsker med som vi kunne forhandle med, for hvis vi skal acceptere det ene vil vi have noget andet.
Udgangspunktet i forhandlingerne var at der skulle lukkes et helt hus med 24 pladser på Pedershave. En lukning som konsekvens af de 72 pladser på Attendo.
Det blev forhandlet ned til 12 pladser hvor de 6 allerede er ledige da der ikke er flyttet beboere ind under Corona nedlukningen for at undgå smittespredning.
Skulle vi overveje at gå med til den midlertidige nedlukning af de 12 pladser:
  • ønskede vi minimumsnormeringer på vores plejehjem
  • ønskede vi belysningen i gaderne tændt igen om natten
  • ønskede vi klippekortordningen tilbage
 
3 ønsker som jeg lagde på bordet tidligt i forhandlingerne.
 
Vi fik en aftale med de øvrige partier om at der igangsættes et arbejde i forhold til minimumsnormeringer på plejehjemmene. Ikke kun i forhold til vores somatiske beboere men også beboere med demens. Det igangsættes primo 2021.
Vi fik ikke klippekortordningen, men 500.000 kr fremadrettet hvert år til plejehjemmene, som skal bruges til større eller mindre arrangementer/aktiviteter til glæde for beboerne.
 
Vi fik en aftale med de øvrige partier om midlertidigt at lukke 6 pladser mere på Pedershave, men i et andet hus. Hus B har midlertidigt 6 pladser mindre, som beskrevet før.
Hus E, afdelingen for demens, lukker de andre 6 pladser midlertidigt. Personalet der følger de 6 pladser bliver i huset indtil den sidste bolig er ledig.
Aftalen er at så snart vi ikke kan overholde vores 2 mdr på garantiventelisten, eller ventelisten til Pedershave øges i forhold til 2020 åbnes der op igen.
Vi fik en aftale om at de midlertidige pladser forbliver på De tre Ege til glæde og gavn for borgere det har brug for ro under aflastning eller ved palliative forløb. Til gengæld lukkes 2 pladser på Rehabiliteringsafdelingen.
 
Vi igangsætter et arbejde i forhold til at undersøge nye og bedre rammer for vores daghjem. Og om der skal etableres flere pladser i daghjemmene.
 
Vi havde ønske om en grenplads i Slangerup, så borgerne i Slangerup ikke skal køre helt til Frederikssund. Samtidig ville det udlede mindre co2, men det ønske stod vi alene med.
Vi havde ønske om borgerdrevne forslag på kommunens hjemmeside hvor borgere kunne oprette forslag til behandling i byrådet hvis der var støtte nok fra andre borgere.
Det ønske stod vi også alene med.
 
Og ønsket om at tænde belysningen om natten vandt heller ikke gehør.
Til gengæld blev vi enige om at Kulhuscykelstien nu bliver en realitet.
Ny klubstruktur på børn/ungeområdet sættes i gang, så de unge mennesker i Klub Mix kan flytte til andre lokaler.
 
Et budgetforlig der blev skrevet under tirsdag. Når 6 partier/22 byrådsmedlemmer skal blive enige kan man ikke være enig i det hele. Men for mig var det vigtigt at vi ikke skulle lukke et helt hus ned på Pedershave med 24 pladser. At vi kom et skridt nærmere minimumsnormeringer på plejehjemmene og at der kom en portion penge til gavn for beboerne på plejehjemmene.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.11 | 13:22

Hej Christine. Alle fire børn trives og har en stabil hverdag, og
bor hos os, mormor og morfar, der er blevet netværksplejefamilie. Tak for dine tanker.

...
08.11 | 11:50

Kære Inge,
Nu er det snart 1 år siden, at du mistede din datter Line. Hvordan har hendes børn det idag og hvem passer dem? Tænker tit på Jer.

...
15.10 | 17:27

Kære Inge - er Mortens Aften opkaldt efter din søn?

...
16.07 | 18:19

Du har gjort et godt stykke arbejde med din søn, Morten! 👍 Vi håber han kan redde det danske folk fra at blive udskiftet med arabere og afrikanere!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE