Mine forespørgsler, 2

Spørgsmål 22, Offentlige høringer, sendt til Kommunaldirektøren 26/august 2015

Hej Ole,

Vedr. "Offentlige høringer".

Jeg undrer mig meget over, at der kan være forskel på, hvordan det offentliggøres, når en sag skal i høring hos borgerne efter behandling på et udvalgsmøde/byrådsmøde. 

Hvem er det, der afgør, hvornår en høring er meget vigtig eller mindre vigtig for borgerne? Alle sager er vel lige vigtige på hvert sit felt for de borgere, der på den ene eller anden måde bliver berørt af sagens indhold. 

Efter forespørgsel på forvaltningen fik jeg forklaret, at naboer til en høring altid får brev direkte. Hvordan vurderer man, at de, der modtager brev direkte, er en nabo? Hvor langt væk skal man bo, før man ikke vurderes til at være nabo?  Hvor langt væk skal man bo, før det ikke vurderes at man bliver berørt af det, der sendes i høring? 

Nogle høringer kommer på forsiden på kommunens hjemmeside. Og bliver der hele høringsperioden. 
Nogle offentliggøres i Lokalavisen med en annonce på "Kommunens Side". 
Andre offentliggøres inde på kommunens hjemmeside under udbud/høringer mv, hvor man skal være kender for at finde ind. 
Nogle høringer offentliggøres først flere måneder efter, det er besluttet på Byrådsmøde/udvalgsmøde, at det skal sendes i høring. 

Det er langt fra alle borgere i kommunen, der ved, hvordan tingene fungerer indefra.   For os politikere og ansatte i forvaltningerne, der arbejder med dette til dagligt, bliver det nemt en selvfølge, fordi sådan plejer vi at gøre. 

Hvorfor bliver samtlige høringer ikke offentliggjort på samme måde fra kommunens side hver gang? Så det er synligt og let tilgængeligt for alle? Så alle ved hvor de kan søge oplysninger om sager, der er sendt i offentlig høring. 

Vi har gennem et stykke tid nu diskuteret gennemsigtighed for borgerne, åbenhed mv. Disse høringer er en vigtig del for samspillet med borgerne, så derfor kunne jeg godt tænke mig at få belyst/diskuteret, om det er den rigtige måde det gøres på nu, eller om det skal gøres mere borgervenligt. 


Sendt fra min iPad

Med venlig hilsen
Inge Messerschmidt DF
Medlem af Byrådet
Medlem af uddannelsesudvalget 

Imess@frederikssund.dk
60753660

Spørgsmål 23, Stillingsbeskrivelser sendt til Jan Milandt 9/september 2015

Ønsker stillingsbeskrivelse på de 3 ledertyper der er på skolerne.

Distriktslederne, de administrative ledere og de pædagogiske ledere.

 

Forefindes ikke pt

Spørgsmål 24, Offentlige høringer, sendt til Kommunaldirektøren 24/november 2015

Offentlige høringer.

Jeg undrer mig meget over, at der kan være forskel på, hvordan det offentliggøres, når en sag skal i høring hos borgerne efter behandling på et udvalgsmøde/byrådsmøde. 
 
Hvem er det, der afgør, hvornår en høring er meget vigtig eller mindre vigtig for borgerne? Alle sager er vel lige vigtige på hvert sit felt for de borgere, der på den ene eller anden måde bliver berørt af sagens indhold. 
 
Efter forespørgsel på forvaltningen fik jeg forklaret, at naboer til en høring altid får brev direkte. Hvordan vurderer man, at de, der modtager brev direkte, er en nabo? Hvor langt væk skal man bo, før man ikke vurderes til at være nabo?  Hvor langt væk skal man bo, før det ikke vurderes at man bliver berørt af det, der sendes i høring? 
 
Nogle høringer kommer på forsiden på kommunens hjemmeside. Og bliver der hele høringsperioden. 
Nogle offentliggøres i Lokalavisen med en annonce på "Kommunens Side". 
Andre offentliggøres inde på kommunens hjemmeside under udbud/høringer mv, hvor man skal være kender for at finde ind. 
Nogle høringer offentliggøres først flere måneder efter, det er besluttet på Byrådsmøde/udvalgsmøde, at det skal sendes i høring. 
 
Det er langt fra alle borgere i kommunen, der ved, hvordan tingene fungerer indefra.   For os politikere og ansatte i forvaltningerne, der arbejder med dette til dagligt, bliver det nemt en selvfølge, fordi sådan plejer vi at gøre. 
 
Hvorfor bliver samtlige høringer ikke offentliggjort på samme måde fra kommunens side hver gang? Over for borgerne? Så det er synligt og let tilgængeligt for alle? Så alle ved hvor de kan søge oplysninger om sager, der er sendt i offentlig høring. Det er muligt der er visse regler og love der skal overholdes, men derfor burde samtlige sager der sendes i høring alligevel være samlet et enkelt sted i hele høringsperioden, så alle ved hvor de kan søge efter en høring og være orienteret om hvad der rør på sig.  Et sted der er let tilgængeligt for alle. Evt. på "Kommunens Side" i Lokalavisen. 
 
Vi har for et stykke tid siden diskuteret gennemsigtighed for borgerne, åbenhed mv. Disse høringer er en vigtig del for samspillet med borgerne, så derfor kunne jeg godt tænke mig at få belyst/diskuteret, om det er den rigtige måde det gøres på nu, eller om det skal gøres mere borgervenligt.
 
 
26/november 2015 modtager jeg mail med positivt indhold. Man vil tage fat på at finde en måde at gøre det mere gennemskueligt. 
 
16/12 2015 på sidste Byrådsmøde får jeg at vide at der arbejdes på min forespørgsel, og at jeg vil høre nærmere.
 
Medio januar 2016 får jeg mail med oversigt over de forskellige regler inden for de forskellige områder, når sager sendes i høring. 
Afventer så bare at der kommer udmelding om hvordan høringer offentliggøres og gøres synlige for borgerne på en og samme måde, så alle har lige adgang. Så der ikke skal ledes og så ikke det kun er for kendere.
 
31/maj 2016 rykker jeg for yderligere info
 
10/pktpber 2016 rykker jeg igen for svar

Spørgsmål 25, Folkeafstemning 3/december 2015 til Borgmesteren

Hej John,

Ved afstemningen 3/december var jeg valgstyrer i Græse Bakkeby Hallen.
 
Vi havde en super dag, men der var adskillige vælgere, som både klagede og var vrede over følgende:
 
1) På valgkortet stod der "Trekløverskolen, Græse Hallen".
Rigtig, rigtig, rigtig mange spurgte, hvad Trekløverskolen var? Og hvor Græse Hallen lå? 
Adskillige havde været ude i Gamle Græse for at lede efter Græse Hallen. 
Borgere, der ikke har relation til folkeskolen, har tilsyneladende ikke læst om skolernes nye navne. 
 
Jeg forklarede, hvorfor det nu hedder Trekløverskolen, hvilket rigtig mange ikke vidste.
 
Forslag:
Næste gang, der skal laves valgkort til dette afstemningssted, kunne der stå:
Trekløverskolen, afd. Græse Bakkeby, Græse Bakkeby Hallen. 
 
2) Flere vælgere var decideret vrede over, at de skulle helt ud til Græse Bakkeby Hallen for at stemme, når de boede i bymidten. Nærmere betegnet omkring Falkenborgvej. Man ønskede flere stemmesteder tættere på bopæl. 
 
Jeg lovede at gå videre med begge punkter, og det er hermed gjort. 

Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660

 

Spørgsmål 26, Vejbelysning, sendt til Tina T Stavning 2/februar 2016

Hej Tina,
>> Jeg sidder lige og læser dagsorden til det næste møde i Teknisk Udvalg. vedr vejbelysningen. Jeg ser der er en liste over de veje der skal ekstra lys på. 
>> Hvordan har man fundet frem til disse veje?
>> Grunden til jeg spørger er at Vestervej, Frederikssund, ikke står på listen, og her er vejbelysningen også mangelfuld. 
>> Bare et lille spørgsmål😉
>> 
>> Sendt fra min iPad
>> 
>> Med venlig hilsen
>> Inge Messerschmidt DF
>> Medlem af Byrådet

 

Svar fra Tina at det vil blive taget med på udvalgsmødet

 

Spørgsmål 27, Til Jan Milandt vedr beskyldninger de unge imellem i en klub

En ung i en af kommunens klubber beskyldes af en anden ung for at sælge narkotika. Faderen reagerer på klubbens ageren i sagen og ønsker en samtale med forvaltningen.

 

Uge 8 arrangeres møde mellem faderen, klubbens ledelse samt afdelingschefen. 

Spørgsmål 28, Rengøringen sendt til Kommunaldirektør og Borgmester 14/3-2016

 

Rengøringen.
Jeg vil hermed anmode om, at vi grundigt overvejer, hvordan rengøringen 
skal foregå fremover.

Og om det skal være på samme måde som hidtil.

Jeg kunne godt tænke mig at få belyst, hvor meget kommunen har betalt 
for rengøringen siden 1/august 1013, hvor Forenede Service tog over.

Hvilke udgifter der har været vedr rengøringen udover de 127 mio kr.
Vedr.:
Hovedrengøring?
Opskuring af gulve?
Udskiftning af toiletter?
Udskiftning af blandingsbatterier?
Udskiftning af nøglesystemer?
Osv osv

Hovedrengøring var der ikke noget, der hed, før man udliciterede 
rengøringen. Da var det en del af den daglige rengøring efter aftale med 
lederen på stedet.
Det afstedkommer nu en ekstraregning

Opskuring af gulve fandtes ikke tidligere. Her blev gulvene vasket hver 
dag. I dag bliver der kun kørt med en moppe hvor der er frit, så når 
gulvene er tilstrækkelige snavsede skal servicekorpset ud og tømme en 
institution for møbler og legetøj, så en maskine kan komme ind og gøre 
gulvene rene, hvorefter de skal sætte det hele på plads igen.
Det afstedkommer nu en ekstraregning.

Toiletter er blevet udskiftet, da rengøringen ikke kan gøre dem rene. 
Men når servecekorpset prøver med lidt knofedt, kan de sagtens gøres 
rene, så det er grundet manglende rengøring, man udskifter toiletter.
Med ekstraregning som følge.

Jeg kan tale med om, hvordan det var tidligere, inden man udliciterede, 
for jeg har selv gjort rent i flere børnehaver gennem 10 år.

Jeg synes, vi skal tage det meget alvorligt, at der er meget 
utilfredshed med rengøringen rundt om på lokaliteterne.
Selv her på rådhuset!

Ude på lokaliteterne har man nærmest opgivet rengøringen.
I starten klagede man, men kun få ting ændrede sig. Og standardsvaret 
har hele tiden været, klag hvis det ikke er i orden.
Men pædagoger, lærere, servicemedarbejdere mv har meget andet at lave i 
hverdagen end at bruge tid på at klage over ofte det samme den ene dag 
efter den anden, uden at der ændres noget, hvorfor man opgiver. Ofte, 
når der kommet tilsyn  fra Rådhuset, er 
rengøringspersonalet klar over, at det kommer. Og når der så er gjort 
rent, når det dukker op, står personalet, der har klaget, som useriøse. 
Føler sig latterlige. Selv om de kan fremvise billeder, bliver det ikke 
taget alvorligt, når der er rent, når tilsynet kommer ud.
Er det den procedure, det er planlagt at bruge?

Har man gået lokationer igennem med Forenede Service ved utilfredshed og 
er blevet enige om, hvilke ændringer der skal ske, bliver intet 
anderledes.
Og så kan man starte forfra med at klage.

Flere medarbejdere giver os politikere skylden for den manglende 
rengøring. Der er ikke afsat tid nok, lyder det, så det er synd for 
rengøringspersonalet, og derfor gives der glade smileyer på de månedlige 
afrapporteringer, selv om der er beskidt.

I kontrakten står der, at der skal være mindst en rengøringsmedarbejder 
hvert sted der kan tale og forstå dansk. Men det er et kæmpe problem 
derude.
For meget ofte er kommunikation umulig, da der ikke tales dansk.

Er der nogen der ved, om de, der gør rent de forskellige steder, rent 
faktisk ved, hvordan man gør rent?
Hvordan de skal bruge de forskellige rengøringsmidler?
At man ikke sprøjter afkalker ud over marmorfliser, at man ikke bruger 
wc rens på de nye blandingsbatterier, som ødelægger det forkromede på 
vandhanerne.
At man gør rent på toiletterne, så personalet ikke er nødt til at 
spritte af på børnenes toiletter for at forsøge at få lugten af tis væk.
At wc brætter skal løftes og gøres rent nedenunder ?
At skraldespande skal tømmes, og der skal sættes ny pose i?
Osv osv..

Er det virkelig den korrekte løsning på rengøringen, at der udliciteres 
når:

Der ikke gøres tilfredsstillende rent
Når der betales ekstraregninger
Når der er så stor utilfredshed i det daglige på lokationerne
Når kommunikationen er næsten ikke eksisterende.

Inden man valgte at udlicitere, ansatte den enkelte lokation deres egen 
rengøringsmedarbejder. Her var kommandovejen meget kort. Man var som 
rengøringsmedarbejder nødt til at tage ansvar for sit arbejde på en helt 
anden måde end nu. Og var lokationen ikke tilfreds med rengøringen, 
kunne man nemt og hurtigt finde en ny medarbejder.
Her er kommandovejen meget lang og meget tung, og det er rigtig mange 
penge, der betales, når der er så stor utilfredshed.

Jeg har forsøgt at sætte to undersøgelser i gang mht tilfredshed ang 
rengøringen.

Den første døde, inden den kom i gang. En anonym medarbejder ringede til 
mig og fortalte, at man syntes, det var et rigtig godt initiativ, men at 
man havde fået mundkurv på oppefra.

Anden gang kom der kun få tilbagemeldinger, da man er bange for at blive 
fyret, hvis man klager. Mange frygter for konsekvenserne ved at blive 
ved med at klage, og det bliver vi nødt til at tage seriøst.

Jeg har så bedt om at se de månedlige tilfredshedsbilag mv fra 
adminístrationen, som vi alle har modtaget. Og jeg synes, det er 
rystende at modtage så mange, når det firma,  der har fået opgaven er et 
gammelt firma, som burde have helt styr på det med at gøre rent.

For at få en helt reel vurdering af, hvordan der gøres rent derude, 
burde der laves en grundig undersøgelse, hvor det gøres medarbejderne 
100% klart, at det er vigtigt at være ærlig, og at det ikke er farligt 
og at deres arbejde ikke er i fare, hvis man ikke er tilfreds med 
rengøringen. Men den person, der evt skal stå for denne grundige 
undersøgelse, skal være en person, som medarbejderne har tillid til og 
tør åbne sig over for.

Jeg vil gerne gøre klart, at det jeg her har sagt, ikke er noget, jeg 
tror. Det er ikke bare en god historie. Det er noget, jeg ofte hører om, 
når jeg færdes rundt om i det daglige. Og jeg synes, vi skylder os selv 
og medarbejderne og brugerne af lokaliteterne, at der i det mindste er 
rent i dagligdagen.


Bilag 3 i budgetprocedure, som vi havde til orientering på sidste 
Byrådsmøde og udvalgsmøde, omhandler indkøb og konkurrence. Under 
punktet " hvordan inddrages relevante interessenter i processen" står at 
det afhænger af det enkelte indsatsområde.

Jeg går ud fra, at rengøringen hører ind under dette bilag. Det kunne 
være meget interessant at vide, hvem der skal inddrages i dette område. 
Kommer der en analyse af tilfredsheden af rengøringen gennem denne 
sidste periode?

Måske det vil være en god ide at inddrage medarbejdergrupper, som 
dagligt har været i berøring med resultaterne af rengøringen. Ikke kun 
lederne, men de der har lyttet til frustrationerne og viderebragt, 
nemlig servicekorpset.

Måske det vil være en god ide, når/hvis man tager kontakt til de 
forskellige lokationer at man gør folk klart, at det er okay at være 
ærlige. At der ikke er nogen, der mister sit arbejde, fordi man 
kritiserer rengøringen. Folk er bange for at blive fyret, hvis man 
klager.

Måske det vil være en god ide at sammenholde den pris, vi har givet for 
rengøringen med de ekstraudgifter, der har været i form af
opskuring af gulve, hovedrengøring som også har medført mange timer for 
servicekorpset, udskiftning af toiletter, blandingsbatterier, 
udskiftning af nøglesystemer, vandskader mv.

Hvor mange penge der reelt er sparet, i forhold til dengang den enkelte 
lokalitet selv ansatte egen rengøring.

Måske det vil være en god ide at forlange, at de der kommer de 
forskellige steder ved, hvordan man gør rent.

Måske vi skal skele til Holbæk Kommune, som også har brugt Forenede 
Service. Dengang de valgte ikke at forlænge med FS, opsagde FS det 
personale, der havde arbejdet i de kommunale institutioner mv. For så 
var der ikke arbejde til dem mere. Det rengøringsselskab, der så fik 
opgaven efterfølgende, ansatte så det samme personale, og så var det den 
samme trummerum en gang mere.

Da rengøringen er en vigtig del af det daglige og som påvirker rigtig 
mange mennesker, anmoder jeg om, at vi tager de tilbagemeldinger, der er 
kommet gennem de sidste år meget alvorligt, inden vi beslutter, hvad der 
fremover skal ske på området.
 
 
Har modtaget bekræftelse fra kommunaldirektøren at han har modtaget min mail og at jegvil høre nærmere. 
 
6/april har jeg sendt opfølgende mail til kommunaldirektøren
 

Spørgsmål 29) til Claus Steen Madsen sendt 27/marts 2016

Til Teknisk Forvaltning

Claus Steen Madsen

Frederikssund 27/marts 2016

 

 

Vedr. stianlæg i det grønne område omkring Frederikssund Sygehus.

Hej Claus.

Jeg har modtaget en del henvendelser fra borgere ang.  problematikken med stianlægget omkring Frederikssund Sygehus.

Mange beboere fra Græse Bakkeby bruger disse stier for at komme til byen, til skole og ellers bare færdes, hvor der ikke er biler.

Ved flere tilfælde har området efter meget og voldsom regn været fuldstændig ufremkommeligt.

Det hele kan stå under vand, så det nærmest er en stor sø.

Belægningen på stierne kan være svær at færdes på, specielt hvis man som handicappet bruger kørestol, elcykel el.lgn, da man kører fast i gruset.

Der er opsat skilte for enderne af stianlægget,  hvor der står, at stianlægget kan være ubrugeligt ved megen regn.

 

Min forespørgsel går på, hvad det vil koste, hvis man hæver stianlæg nær vådområderne/Græse Å for at undgå, at det bliver oversvømmet hver gang det regner kraftigt el.lgn – hvilket det formentlig vil gøre mere og mere fremover.

 

Stianlægget bruges bl.a. af mange skolebørn, der kører til og fra skole, sport mv. fra Græse området.

 

 

Med venlig hilsen

 

Inge Messerschmidt

Dansk Folkeparti

Frederikssund Byråd

 

30/marts fik jeg besked fra CSM at min henvendelse er sendt videre og jeg vil få en beregning senere. 

31/maj 2016 rykker jeg for svar. 

 

Spørgsmål 30) ang den kommende Integrationsstrategi

Følgende er sendt til fungerende gruppeformand Lars Bostrøm, der sender videre til borg,esteren.

Jeg har følgende kommentarer til Integrationsstrategien:

 

-          Jeg kan ikke se nogle steder, at man vil arbejde henimod, at flygtningene skal rejse hjem igen, når muligheden er der. Det er vel meningen!

 

-          - Der ”tilbydes” kurser til flygtningene om det danske samfund og vores demokrati. Hvorfor er det ikke et krav, at de skal deltage i det? De skal jo selv efterleve i den kommende tid. 

 

-          - Der står, at kommunelægen ”helbredsvurderer” de nyankomne flygtninge. Betyder det, at alle får en grundig helbredsundersøgelse, så vi kan være sikre på, at de ikke medbringer smitsomme sygdomme og andre sygdomme, som vi ikke har her i Danmark mere? Smitsomme sygdomme som vi har udryddet hos os, og som vi derfor ikke mere har vaccine imod. Og gælder det også børnene, inden de starter i henholdsvis vuggestue, børnehave eller skole? Hvordan hvis de tager hjem og kommer tilbage. Bliver de så også helbredsundersøgt?

 

-          - ”Overgang fra asylcenter til kommune skal være effektiv og smidig”. Hvordan udvælges den enkelte flygtning til at komme her til kommunen? Så vi undgår, at kliker og uro fra asylcentret ikke følger med ud i kommunen? Har spurgt flere steder, men kan ikke få svar.

 

-          - Hvorfor skal flygtningene transporteres rundt på guidede busture?

 

-          -”Permanente boliger”. De er vel ikke mere permanente, end at den enkelte flygtning skal rejse hjem igen, når muligheden er der.

 

-         - Ved ”privat udlejning” skal det være 100% klarlagt og tydeligt præciseret, hvem der betaler for skader og ødelæggelser. Og hvordan udlejer skal forholde sig i sådanne tilfælde. 

 

-          -”Strategiske opkøb”. Hvad betyder det? Dårlig ide at opkøbe huse, da det er en meget dyr løsning, da ødelæggelserne ofte, hører man, er så store, at boligen ikke kan bruges bagefter uden store udbedringer.

 

-         - ”Dialog med lokalsamfundet”, hvordan? En ide at lave en introduktion til flygtningene omkring, hvordan man bruger en bolig i DK. Evt. ved understøttende sedler/tegninger. På en af skolerne i Frederikssund har man bl.a. på toiletterne sat laminerede sedler op, der viser, hvordan man vasker hænder, hvordan man sidder på toilettet, hvordan man trækker ud, hvordan man smider papir henholdsvis i toilettet og skraldestativet.... Nu har der været brand 2 gange på Skuldelev Kro i køkkenet. Glemmer de at slukke for komfuret?? Introduktion!

 

-         - ”Alle flygtningebørn skal i dagtilbud”. Er det et krav, for at både far og ”mor” kan stå til rådighed både mht arbejde men også den enkeltes integrationsplan? Og gør man det ikke, får man så ikke økonomisk støtte/kontanthjælp?

 

-         - ”Flygtningebørn tilbydes betalt kontingent til SFO og Klub”. Hvorfor er det ikke indtægtsbestemt på lige fod med os andre?

 

-          -”De frivillige ledere mv skal kompetenceudvikles i forhold til flygtningene på fritidsområdet”. Gælder det også vores unge mennesker, der f.eks. er trænere?

 

En masse spørgsmål, som jeg håber du kan finde hoved og hale i./Inge


Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660

 

Spørgsmål nr. 31 vedr. de kommunale udgifter på flygtningeområdet sendt 28%maj 2016

Til John Schmidt Andersen

I forbindelse med kommuneforhandlingerne og de fortsatte diskussioner 
på Borgen om, hvordan flygtninge- og migrantstrømmen påvirker økonomien,
ønsker Dansk Folkeparti at få belyst, hvordan det ser ud hos os i Frederikssund.

Har vi i Frederikssund lavet en opgørelse over henholdsvis brutto- og nettoudgifterne
på udlændingeområdet? 

Vi ønsker at se den senest opdaterede opgørelse over disse. 

Med venlig hilsen

Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget

imess@frederikssund.dk
6075 3660
 

Spørgsmål nr. 32 Vedr. håndhævelse af rådigheds- og sanktionsreglerne for modtagere af kontanthjælp, integrationshjælp sendt 6/juni 2016

Til John Schmidt Andersen

 

Vedr. håndhævelse af rådigheds- og sanktionsreglerne i Frederikssund.

 

Da vi har kendskab til brev sendt til alle landets borgmestre, ønsker Dansk Folkeparti at få oplyst, hvordan vi i Frederikssund Kommune håndhæver rådigheds- og sanktionsreglerne, når det vurderes, om borgerne står til rådighed for arbejdsmarkedet for alle, der modtager integrationsydelse og/eller kontanthjælp.

 

Reglerne indeholder visse pligter for borgerne med efterfølgende konsekvenser, hvis ikke de overholdes.

 

Pligter om at   -      Tage imod rimeligt arbejde

-           Deltage i rimelige tilbud

-           Møde op til de samtaler der indkaldes til

 

Dansk Folkeparti ønsker oplyst, om modtagerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller om religiøse, politiske eller personlige forhold tillægges nogen betydning.

 

Hvis der er tvivl, om den enkelte borger reelt står til rådighed, medfører det så særlig fokus fra kommunens side?

I så fald hvilke?

 

På vegne af Dansk Folkeparti


Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
Fungerende medlem af Velfærdsudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660

 

Spørgsmål 33 sendt 8/juni vedr. regler ved en underretning

Hej Flemming

Jeg har et lille enkelt spørgsmål som jeg gerne vil have du hjælper mig med.
 
Hvis en pædagogisk leder i en børnehave laver en underretning i samarbejde med en forælder, hvor der nederst i skrivelsen kan/skal skrives under af både moderen og den pædagogiske leder, men underretningen sendes afsted, inden moderen har lejlighed til at underskrive, er det så sket efter reglerne, eller er der tale om en fejl.
 
Det er ikke en hastesag, da moderen har fået at vide, at man først vil se på sagen efter sommerferien.

Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
Fungerende medlem af Velfærdsudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660

 

Spørgsmål 34/ sendt 27/maj 2016 til Sekretariatet på Borgen vedr. Forvaltningsloven og brug af tolkebistand

Hej Glen

Jeg er kørt lidt fast i en undersøgelse, så jeg vil høre, om du kan guide mig videre.
 
Min undren starter, da jeg er til forældremøde i Nikolajs klasse tidligere på året, da sad der 4 tolke til forskellige familier og tolkede alt, hvad der blev sagt. Udover at det er en fantastisk irritationsfaktor, at det forstyrrer så meget, er der noget, jeg ikke forstår.
 
Vi er i gang med budgettet og skal finde besparelser for rigtig mange penge. Og så er følgende ikke rimeligt, synes jeg. 
 
Når vi i Byrådet taler integration og "de nye naboer", som flere kalder dem, har jeg fået at vide, at det i nogle tilfælde er frivilligt at lære dansk. Har man arbejde og er selvforsørgende og ikke afhængig af hjælp fra det offentlige, kan man sige nej til at lære dansk. Så langt så godt. Men når de samme mennesker så har børn i børnehave, i skole osv, så stilles der en tolk til rådighed, for ifølge Forvaltningsloven skal den, der indkalder til et møde, sørge for, at modtageren kan forstå, hvad der bliver sagt. Så selv om der er familier, der fravælger at lære dansk, er kommunen forpligtet til at stille en tolk til rådighed og betale for den. 
 
Det, synes jeg, er urimeligt, så jeg vil høre, om du kan fortælle mig, om dette er korrekt, og hvor jeg helt præcis kan læse om det. 

Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660
 
8/juni 2016 er samme mail sendt til Martin Henriksen DF på Borgen, da de henvisninger fra Glen ikke er fyldestgørende nok
 
 

 

Spørgsmål 35 sendt 16/juli 2016 til Jan Milandt vedr. flygtninge og brug af børneattest

Hej Jan

I forbindelse med brugen af børneattester til flygtninge, hvis de skal arbejde med børn og unge, ønsker jeg følgende oplyst:
 
Hvor mange flygtninge arbejder/er det planen skal arbejde uden fyldestgørende børneattest i Frederikssund Kommune blandt børn og unge? I dagpleje/vuggestue, Børnehave, SFO, skole, klub eller indenfor diverse sportsaktiviteter?
 

Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660

Spørgsmål nr. 36 af 23/august 2016 sendt til Paw vedr. opfølgende info

Hej Paw

Jeg har en forespørgsel omkring lukningen af Klub Nord.
 
Ved man, hvordan det er gået med de ca 50 klubbørn, der brugte Klub Nord? Er de alle kommet videre i Klub Mix og/eller Græse Bakkeby, eller er de meldt ud af klublivet?
 
Nogle af bekymringerne i udvalget gik jo på, om det ville give uro og unge mennesker, der ikke havde et sted at søge hen efter skole. 
 
Ofte synes jeg, det er "tomt" at beslutte noget i udvalget, men ikke at vide noget om, hvordan det egentlig ender.
 
Det kan være lukning af Klub Nord, lukning af Øparkens Børnehus, sammenlægningen af børnehaverne i Gerlev osv. Vi er med ved nogle dialogmøder og læser en masse høringssvar og indsigelser fra forældre, men derefter hører vi ikke mere. 

Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF

Spørgsmål nr. 37 sendt til Jan Milandt d. 22/9-2016

Hej Jan,

Du har tidligere henvist mig til Forvaltningsloven da jeg har spurgt til brugen af tolke i skoler, børnehuse eller andre steder hvor det drejer sig om børn.
Du har fortalt, som der også står i Forvaltningsloven, at vi som kommune har pligt til at stille tolk til rådighed for at sikre forståelsen.
Jeg er også bevidst om at vi som kommune ikke kan kræve at personer der ikke er afhængige af offentlig forsørgelse, men som er i arbejde, har pligt til at lære dansk. Det er deres eget valg at fravælge at lære det danske sprog.
Men der står ikke noget om i Forvaltningsloven, at det er kommunen der skal betale for brugen af tolke.

Jeg har i den forbindelse følgende spørgsmål:

Hvor meget koster brug af tolke i Frederikssund Kommune om året på 0-18 års området?

Hvem betaler for brugen af tolke på 0-18 års området hvis læring af det danske sprog er fravalgt?

Er der egenbetaling/brugerbetaling ved brug af tolke eller er det kommunen der via en politisk beslutning betaler hver gang?

Vurderer man hvor længe familien har været i Danmark når der stilles tolke til rådighed?
 

Spørgsmål nr. 38 sendt til Jan Milandt d. 26/9 2016

Hej Jan,
 
Da Fiomagrundens fremtid er kommet ind en mere afsluttende fase, har jeg nogle spørgsmål ang ungdomsskolens aktiviteter mv.
 
Jeg mener ikke, vi har talt om det på udvalgsmøderne, så hvad gør vi?
 
Ungdomsskolens knallerter opbevares på Fiomagrunden og ungdomsskolens autoværksted står for diverse reparationer mv. heraf. 
 
Ungdomsskolen har et stort autoværksted med lift, dækmaskine, presse, kompressor, malerkabine samt en masse værktøj. Der står biler som de unge mennesker prøver kræfter med.
 
Ungdomsskolen har både/speedbåd, våddragter opbevaret der. 
 
Hvor kan/skal det placeres når Fiomagrunden ikke mere kan bruges? 
 
Er det noget vi kan/skal drøfte på udvalget eller?
 
 

Spørgsmål 39 sendt til Borgmesteren 26/9 2016

Hej John,

Som borger i Frederikssund by har det været meget tydeligt, at der de seneste uger er sket en eskalering af voldsomme episoder i bylivet.
 
Vanvidskørsel i biler
 
Kørsel i gaderne iklædt banderas/masker til stor utryghed hos borgerne
 
Antastning/truende adfærd over for tilfældige personer i søgen efter bl.a. hash
 
Vold mv.
 
Mange af hændelserne har man kunne læse om i medierne. Andre er oplevet selv. Det medfører en masse snak og utryghed. 
 
Vi har tidligere fået en orientering, så er der mulighed for at vi på Byrådsmødet på onsdag igen kan få en opdatering på, hvad det er der sker pt? 
 
 

31/oktober 2016 forespurgte jeg mundtligt om:

På udvalgsmøde spurgte jeg ind til følgende:

Totalbeløb for anbringelse af børn og unge?

Heraf brugen af Den Maritime Base i Caribien?

Program for de unge mennesker når der gøres brug af Den Maritime Base?

Spørgsmål nr. 41 sendt 16/11-16 til Kommunaldirektøren

Hej Ole

På kommunens hjemmeside under kategorien "Bolig og Byggeri" kan man læse nedenstående nyhed af 19/september 2016.                                         

Jeg er flere gange blevet kontaktet af borgere, der stiller sig undrende over dette?

 

Har talt med Kasper om det, og han har spurgt ind til det hos Borgmesteren, der har svaret, at det er en fejl. 

Hvorfor bliver det så ved med at stå på hjemmesiden? 

Hvis ikke det kan slettes, hvorfor bliver der så ikke gjort opmærksom på, at det er en fejl?

 
Med venlig hilsen
 
Inge Messerschmidt - DF
Medlem af Frederikssund Byråd
Medlem af uddannelsesudvalget
 
imess@frederikssund.dk
6075 3660

 

Frederikssund Kommune søger private udlejere

Frederikssund Kommune modtager stadig flygtninge, som alle skal have en bolig, og det er nødvendigt med flere og billigere boligløsninger. Samtidig kan indkvartering hos en dansk familie være med til at skabe sociale og dagligdags relationer, hvilket er af stor betydning for en positiv og succesfuld integration. Derfor søger Frederikssund Kommune nu private udlejere, som har f.eks. et værelse, en lejlighed eller en tilbygning til et hus, som de er interesserede i at udleje.

Krav til lejemålet

Lejemålet skal være i Frederikssund Kommune og skal være godkendt til beboelse samt have adgang til køkken, bad og toilet. Det vil desuden være en fordel, hvis lejemålet ligger i rimelig afstand til offentlige transportmidler. Udlejningen vil foregå direkte mellem udlejer og den enkelte flygtning, men kommunen hjælper med formidlingen af boligen og står desuden til rådighed med råd og vejledning samt evt. tolkning.

Har du et lejemål eller vil du vide mere så kontakt:

Amalie Liljetoft Pedersen på tlf.: 47 35 14 88 eller mail: amlpe@frederikssund.dk eller

Mette Greve Møller på tlf.: 47 35 15 29 eller mail: mgmoe@frederikssund.dk.


 17/november 2016 får jeg svar at det er en fejl og at det fjernes fra hjemmesiden straks. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 12:10

Super billeder ;)

...
27.10 | 19:49

Kære Inger . Du kender mig ikke, men jeg kan bare godt lide din ærlighed.👍. Og så beundrer jeg din flotte søn Morten, kan godt forstå han er afholdt.

...
20.11 | 08:34

Jeg vil så lige tilføje, at Inge er et dejligt menneske, som ikke føre sig frem og fortæller, at hun er Mor til vores allesammen Morten Messerschmidt.

...
19.06 | 09:24

Dialogmødet i Elværket var en lidt forvirrende oplevelse, hvor selv nuværende byrødder gav udtryk for, at hele projektet er meget uoverskueligt.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE