Her kan du følge med i hvad jeg laver.....

1/januar 2014 har jeg meddelt hvilke råd og nævn jeg kunne tænke mig at være med i. Afgøres på Byrådsmøde 7/januar. 

2/januar 2014 sendes læserbrev til Den Korte Avis

3/januar 2014 vises læserbrev om "Stormen Bodil" på Netavisen

5/januar 2014 vises mit indlæg om "stormen Bodil" i "Den Korte Avis"

7/januar 2014 overværer jeg Byrådsmøde kl. 19,00' hvor poster fordeles i råd og nævn. 

Jeg fik en enkelt post som hegnsynsmand sammen med en plantningskyndig og en bygningskyndig. Det bliver spændende.

14/januar 2014 modtager jeg bog om Hegnsynsloven, så nu skal der læses!

20/januar 2014 deltager jeg i formøde til Økonomiudvalgsmøde sammen med Pia Adelsteen, Kasper Andersen og Lars Bostrøm. Jeg læser dagsorden 2 gange inden mødet, men det undrer mig meget, at sproget i en sådan dagsorden er så svært at læse, at man skal have fremmedordbogen liggende ved siden af. 

23/januar 2014 overværer jeg DFU arrangement i Frederikssund i Elværket. Interessant at opleve 4 ungdomspolitikere - DSU, SFU, LAU og DFU, hvor emnet var "Frihed". Tobias Weische er med fra DFU.

29/januar 2014 overværer jeg Byrådsmøde kl. 19,00. Et meget anderledes Byrådsmøde end de tidligere. Man kunne tydeligt fornemme, at der er 4 partier, hvor der kun er 1 enkelt medlem, der skal på banen. Meget mere debat og meningsudvekslinger end der har været før. Det bliver spændende at følge fremover. 

31/januar 2014 meddeler jeg Bestyrelsen, at jeg stiller op til formandsvalget på Generalforsamlingen til marts. 

1/februar 2014. Det har været en begivenhedsrig uge, der varsler mulige omrokeringer. Det eneste man kan gøre er at vente i spænding. 

I dag er jeg nævnt i en artikel skrevet i Frederiksborg Amts Avis. Her fortælles om Pia og Kaspers skilsmisse og om den eventuelle omrokering i DF`s medlemmer i Byrådet. Da jeg fik det næsthøjeste personlige antal stemmer af os 7 DF kandidater til KV13, vil jeg sprænge listen som 1. suppleant og træde ind i Byrådet i tilfælde af, at enten Pia eller Kasper træder ud af Byrådet. 

5/februar 2014. For nogen tid siden fik jeg tilsendt materialet fra dengang rengøringsområdet blev sendt i udbud endnu en gang. Under valgkampen prøvede jeg at få rengøringen i kommunen på dagsorden. Da det ikke rigtig lykkedes, har jeg nu sat en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvor tilfreds/utilfreds man egentlig er med rengøringen i Frederikssund Kommune. Seneste tilbagemelding er sat til 28/februar.

6/februar 2014 modtager jeg brev fra Frederikssund Kommune om, at jeg er udpeget som hegnsynsmand og vurderingsmand. 

8/februar 2014 finder jeg ud af, at min undersøgelse vedr. tilfredsheden omkring rengøringen er bremset. Der er givet mundkurv på oppe fra. Hvorfor mon? Hvis alt er i den skønneste orden, og alle er tilfredse, er der vel ikke noget at skjule.....

9/februar 2014 informerer jeg Pia om, hvad jeg har gjort, og hvad der er kommet ud af det. Så er der rene linier.

17/februar 2014 deltager jeg i formøde til Økonomiudvalgsmøde sammen med Pia Adelsteen, Kasper Andersen, Lars Bostrøm, Tobias Weische og Gert Rimkjær Madsen. Efter gennemgang af dagsorden fik vi en snak om fordelingen af de forskellige poster fremover. 

22/februar 2014 modtager jeg bekræftelse på kursus i Middelfart i Hegnsloven den 24.-25/marts 2015. Det glæder jeg mig til, da jeg tror, det bliver spændende at høre om.

Modtager indkaldelse til Generalforsamling 18/marts hvor jeg stiller op som kandidat til formandsposten. Melder mig på til Generalforsamlingen. 

Jeg gennemgår samtlige lokale hjemmesider for Dansk Folkeparti rundt om i landets 98 kommuner for at undersøge sammenhængen mellem byrådsmedlemmer, der samtidig sidder i lokalbestyrelserne - enten som formand og/eller bestyrelsesmedlem. Ud af alle kommuner er der kun 13 kommuner, hvor byrådsmedlemmer og bestyrelsesposter holdes adskilt. 

23/februar 2014 aftaler jeg med Brian Borglund Bruun fra DF i Tårnby, at vi begge skal med på kursus på Scandic vedr EU 16/marts. Glæder mig til at hilse på Brian igen, som jeg lærte at kende, da vi begge var på kursus i Kolding for nye kandidater til Byrådet sidste år. 

24/februar 2014 deltager jeg i arrangement i Elværket arrangeret af DFU kl 19,30.

26/februar 2014 deltager jeg Byrådsmøde kl 19, hvor jeg får min debut "i den varme stol", da jeg er 1. suppleant, og Pia Adelsteen er fraværende i dag. 

En meget positiv oplevelse at være med på mødet. Det lover godt.

27/februar 2014 deltager jeg i formøde til uddannlesesudvalget kl 19. Vi fik gennemgået mange ting der hører under uddannelsesudvalgets arbejde. Det bliver super spændende at være med til.

6/marts 2014 sender jeg læserbrev til Lokalavisen som reaktion på indlæg på Netavisen vedr. ændring af hastigheden på stille veje. (Kan læses her på hjemmesiden under Læserbreve)

7/marts 2014 vises mit læserbrev om hastigheden på de stille veje på Netavisen

10/marts 2014 fik vi aftalt samkørsel på søndag når vi skal på EU kursus. Jeg kører med Jens Erlandsen og Gert Rimkjær Madsen. Glæder mig til at hilsen på Brian B Bruun fra Tårnby. 

Har efterlyst flere deltagere - Tobias Weische skal også med. 

12/marts 2014 offentliggøres datoen for at Pia Adelsteen fraflytter kommunen og derved træder ud af Frederikssund Byråd. Pr. 1/april 2014 er jeg med i Frederikssund Byråd. Glæder mig!

I dag er der ligeledes en artikel på Netavisen vedr. samme. Her står, at jeg skal i sundhedsudvalget, men det er uddannelsesudvalget, jeg får en plads i.

13/marts 2014 har jeg været nede på Rådhuset og kopiere bilag og andet, som kan være gode at have som baggrundsviden, når jeg pr. 1/april træder ind som  medlem af uddannelsesudvalget. 

16/marts 2014 deltager jeg i EU kursus 10,30 til 16,30 på Scandic i København sammen med Gert Rimkjær Madsen og Jens Erlandsen. Vi fulgtes derind i bil. Vi var 180 DF`ere. Allerførst mindedes vi med 1 minuts stilhed Jesper Langballe, der var død i går. Derefter var der fællessang: " I danmark er jeg født.....". Kristian Thulesen Dahl fortalte derefter om bl.a. børnechecken, patentdomstolen og meget andet. Steen Thomsen havde et mindre indlæg, og efter frokost var Morten på resten af tiden. Han tog udgangspunkt i en lille film, han har lavet med 7 punkter/løfter, som er endt stik modsat af, hvad danskerne i sin tid blev lovet af vores politikere med Krag i spidsen op til valget om indtrædelse i EF. En meget spændende dag. Jeg hilste på og spiste frokost sammen med Brian Borglund Bruun fra Tårnby, som jeg første gang mødte, da vi maj 2013 var på kandidatkursus i Kolding. Dejligt at høre om hans oplevelser som nyvalgt byrådsmedlem. Vi så den trucker, som skal køre rundt i landet med kandidaterne til Parlamentsvalget. Hold da op en stor og flot bil, som nok skal vække opsigt. Den er ikke lige til at overse. 

17/marts 2014 deltager jeg i formøde til Økonomiudvalgsmøde. Dagsorden er printet ud og gennemlæst.

Var til mødet sammen med Kasper Andersen og Tobias Weische. Ærgerligt der ikke er flere, der deltager i disse formøder, men vi 3 fik talt en del om flere af punkterne.

18/marts 2014 deltager jeg i Generalforsamlingen, hvor jeg kandiderer til formandsposten. 

Mit læserbrev vedr. hastigheden på stille veje i Frederikssund er i Lokalavisen i dag. 

Det var en rigtig god Generalforsamling med mange deltagere, gode indslag og megen snak frem og tilbage. Efter et par stykker smørrebrød og lidt hygge ved små borde begyndte selve mødet. Jeg opstillede som kandidat til formandsposten og holdt et indlæg hvor jeg præsenterede mig selv og min baggrund for at opstille. Jeg fik 12 stemmer og formanden fik 18. Jeg opstillede så som menigt bestyrelsesmedlem og fik her 24 stemmer. Så fremover er jeg medlem af bestyrelsen. Det bliver rigtig spændende og jeg glæder mig meget. 

Blev meldt til årsmøde i Herning sidst i september.

19/marts 2014 har jeg kontaktet formanden for bestyrelsen, om det er en ide at udsende Nyhedsbrev til medlemmerne om den ny bestyrelse, hjemmesiden, de kommende gadearrangementer samt andre aktuelle emner. Jeg synes, det er vigtigt, at medlemmerne hele tiden er ajour på, hvad der rør sig.

Kontaktet af borger mht valget 25/maj.

Har sendt læserbrev vedr. afstemningssteder ved Parlamentsvalget 25/maj 2014 til Lokalavisen (kan læses under læserbreve her på hjemmesiden)

20/marts 2014 vises mit læserbrev vedr. afstemningssteder til maj på Netavisen.

Der er kommet indkaldelse til bestyrelsesmøde, hvor vi skal snakke om det fremtidige arbejde. Bliver spændende.

24.-25/marts 2014 deltager jeg i kursus for hegnsynsmænd i Middelfart. Mandag morgen kl. 7 bliver jeg hentet af Peter fra Slangerup, som jeg og Mette, sekretær for hegnsynet skal køre med. Kl. 10 mødes vi med Leif, Lars og Jens der er kørt sammen i den anden bil. Vi indkvarteres i "Byggecentrum" i Middelfart og deltager i kursus omkring hengnsloven ved Bengt Berg fra Birkerød. Meget intens undervisning, som består af gennemgang af paragraffer og bestemmelser blandet med opgaver, der løses i grupper og senere fælles gennemgang af opgaverne. I seng kl. 21,30.

Tirsdag op kl. 6,45 som efter morgenmad fortsætter på samme måde som i går. Afslutning og evaluering kl. 15, hvorefter vi hurtigt satte farten hjemad mod Frederikssund.  Meget intenst kursus, som har givet et meget fint indblik i, hvad det vil sige at være med i hegnsynet. Der bliver rigtig meget lovstof at sætte sig ind i - men det bliver spændende. Rigtig dejligt at møde de andre medlemmer samt suppleanter og sekretær, som jeg fremover skal arbejde tæt sammen med.

25/marts 2014 overværer jeg Byrådsmøde kl. 19. Nåede heldigvis Byrådsmødet, som jeg gerne ville overvære, da et af punkterne omhandlede Pias udtræden af Byrådet samt min indtrædelse.

Vises mit læserbrev i Lokalavisen vedr. afstemningsstederne i Frederikssund til Parlamentsvalget.

26/marts 2014 fortælles der på P4/København, at jeg er nyt Byrådsmedlem i Frederikssund. Pia fortæller om sin baggrund for at flytte nu og fordelen ved at jeg er med næsten fra periodens begyndelse. 

27/marts 2014 så er der bestilt værelse til årsmødet i Herning til september. Det er første gang jeg skal deltage, så det bliver spændende. 

28/marts 2014 bliver jeg kontaktet, om jeg vil være suppleant for Kasper Andersen som valgstyrer ved Parlamentsvalg, folketingsvalg og kommunalvalg. Det vil jeg gerne.

31/marts 2014 skal vi til bestyrelsesmøde i Slangerup. Har arbejdet på punkter til mødet.

1/april 2014. I dag har jeg som aftalt på bestyrelsesmødet i aftes kontaktet alle 10 kandidater til EU parlamentsvalget, om de kunne tænke sig at være med på vores 4 gadearrangementer i maj. Flere har allerede svaret, så det bliver spændende, hvor mange vi får besøg af. Ligeledes har jeg kontaktet flere af vores lokale medlemmer for at finde ud af, hvem der evt. vil være med som valgtilforordnede den 25/maj. En har allerede tilkendegivet, at han vil være med. 

2/april 2014 deltager jeg i arrangement i Elværket arrangeret af DFU, hvor Søren Espersen fortæller om den politiske situation.

Meget vellykket arrangement, hvor jeg var sammen med Kasper Andersen, Gert Rimkjær Madsen, Jytte Messerschmidt og Jørgen Olsen fra Venstre. DFU er fantastisk aktive og stabler nogle meget spændende arrangementer på benene. 

Søren Espersen fortalte om den politiske situation herhjemme og ude i verden, hvorefter der var tid tilspørgsmål og debat. 

Fik aftalt med Gert Rimkjær Madsen, at vi mødes her hos mig og limer plakater til valget, så snart de dukker op hos formanden.

Så er dagsorden til mit første udvalgsmøde kommet. 

Har modtaget en henvendelse fra en borger vedr. p-afgift i Sillebroen.

3/april 2014 gennemgår jeg dagsorden til mit første udvalgsmøde sammen med Kasper Andersen. En meget konstruktiv gennemgang hvor vi har nogle gode diskussioner omkring mange af emnerne.

Er i dag blevet kontaktet af sekretariatschefen og skal til møde i morgen på Rådhuset og introduceres for alt det praktiske.

I dag er jeg kommet på med billede og anden info på oversigten over Byrødder på kommunens hjemmeside. 

4/april 2014 modtager jeg indbydelse til indvielse den 22/april af Falkenborgskolens nye bygninger. Er tilmeldt.

Var til møde med sekretariatschefen og personalechefen, hvor jeg blev orienteret om alt det praktiske, juridiske og økonomiske omkring byrådsarbejdet. Fik udleveret nøglekort og Ipad. Min mailadresse er "imess@frederikssund.dk" 

6/april 2014 er jeg ved at blive dus med min Ipad.

7/april 2014 var jeg til mit første udvalgsmøde. Det foregik på Torstedlund, som er blevet renoveret og er utrolig flot. 2 indlæg fra henholdsvis Genitor og administrationen inden vi tog hul på dagsordenen. Flere budgetpunkter, punkter om skolereformen og til slut et punkt der afstedførte megen diskussion, og som endte med at blive udsat til næste møde. Langt møde fra 15,30 til 20,45.

10/april 2014 deltager jeg i DFU arrangement i Elværket vedr. "Kampen om Europa" med Anders Vistisen DF kandidat til Parlamentsvalget

I dag blev der indkaldt ekstraordinært udvalgsmøde den 15/april. Dagsorden og uddybende materiale kommer forhåbentlig i morgen.

11/april 2014 er der kommet uddybende materiale vedr. den udsatte sag som vi skal drøfte og afgøre på det ekstraordinære udvalgsmøde på tirsdag. Skal gennemarbejde materialet og have mine argumenter iorden.

Der er også kommet materiale vedr. den første hengsynsag. Så der er nok at tage fat på. 

Har i dag forgæves prøvet at kontakte Jess ang. billede, der blev taget af bestyrelsen, så det kan blive lagt ind på hjemmesiden. 

12/april 2014 fik jeg fat i Jess, der vil sende billede asap.

Har i dag lavet en aftale med Lars Bostrøm om, at vi lige stikker hovederne sammen i morgen. AFLYST, aftales senere.

13/april 2014 Kontaktet af Kasper Andersen, at vi skal mødes i morgen inden det ekstraordinære udvalgsmøde tirsdag. 

14/april 2014 har jeg arbejdet intenst med sagen omkring lukning af dagtilbud i Slangerup, hvorefter jeg mødtes med Kasper Andersen, hvor vi gennemgik sagen til det ekstraordinære udvalgsmøde i morgen, så jeg får lidt mere historik med. Samtidig aftalte vi, hvordan vi 3 i Byrådet fremover skal mødes og informere hinanden om de forskellige sager i hvert vores udvalg. Kasper kontakter Lars.

Jeg modtager en invitation fra Siflingen (skovbørnehave) om at komme på kort besøg i morgen formiddag, hvilket jeg siger ja til. 

15/april 2014 er der kl. 16 ekstraordinært udvalgsmøde vedr. lukning af børnehus i Slangerup. Mødet sluttede 17,45 og jeg var ikke glad, da jeg gik derfra. 

Har i dag været på kort besøg i skovbørnehaven Siflingen.

18/april 2014 har jeg været i kontakt med partifæller vedr. betydning af "principbeslutning" på udvalgsmøde og videre handling. Har fået gode svar, som jeg kan bruge fremadrettet.

Har i dag sendt mail til Paw vedr. flere oplysninger til sagen om dagtilbud i Slangerup.

20/april 2014 modtog jeg brev sammen med tegning fra bruger af Siflingen. 

Har kontaktet Kasper, om han har adviceret Lars, at det er vigtigt, vi mødes på tirsdag.

22/april 2014 var jeg til indvielse af Falkenborgskolen. Festligt med taler, sang og masser af balloner i alle regnbuens farver, der meget passende lignede små påskeæg, da de steg til vejrs. Vi blev vist rundt i den meget flotte nye skole og sluttede med champagne og kransekage. 

Har i dag fået endnu et tilsagn om deltagelse af kandidat til vores gadearrangementer i maj op til EU valget. Super. 

Deltager i formøde til Økonomiudvalgsmøde, hvor vi blev enige om at annullere de planlagte formøder til Økonomiudvalgsmøderne og i stedet holde gruppemøde før Byrådsmøderne med os 3 i Byrådet.

Om aftenen kom Gert med plakater, plader og strips til EU valget. Vi blev enige om at jeg sørger for at få limet plakaterne så de er klar til opsætning 2/maj. Kontakter Tobias om han er frisk på at køre med.

23/april 2014 kører jeg med Birgith Hyldgaard fra DF i Roskilde til Køge og overværer EU debat med Morten og Morten Helveg. Blev desværre nødt til at melde afbud.

I dag er der kommet plader og plakater der skal limes til valget, så det er bare at komme i gang.

24/april 2014 deltager jeg i borgermødevedr. skolereformen i SIK. Blev desværre nødt til at melde afbud.

25/april 2014 gik jeg i gang med at lime plakater, men nåede ikke så langt

28/april 2014 fik jeg limet samtlige plakater med stor hjælp af Michael. Hele terrassen er fyldt med plakater af Morten og patentdomstolen. Godt i gang fandt jeg ud af at der manglede 25 plader. Da formanden mente der var nok gik jeg selv i gang med at finde flere plader. Fandt 19 mere, så det passer næsten. 

Fik i dag gennemlæst dagsorden til Byrådsmødet på onsdag og skrev lidt ned jeg gerne vil sige til et par af punkterne. 

30/april 2014 deltager jeg i Byrådsmøde kl. 19,00. Mit første byrådsmøde med mit eget navn på min plads og til underskrift. Et maratonmøde, da vi startede kl. 17 med et info møde omkring ændret procedure for dagsorden og behandling af sagerne samt præsentation af borgerrådgiveren. Kl. 18 var der spisning i kantinen. En god rolig stund hvor der er mulighed for at vi i gruppen kan vende nogle punkter. Kl 19 startede selve mødet, der varede til 22,45. I spørgetiden var der mødt rigtig mange forældre op fra Siflingen, der er lukningstruet. De havde en masse spørgsmål grundet deres frustration. Spørgetiden blev brugt fuldt ud, så selve mødet startede kl. 19,30. Der var et punkt, som jeg havde et spørgsmål til. På vores gruppemøde op til Byrådsmødet spurgte jeg indtil emnet hos de andre i gruppen, men de kunne ikke svare på det. Derfor besluttede jeg at spørge direkte på mødet. Jeg havde forberedt mig på hvad jeg ville sige, men pga lidt uro og "træthed" på mødet blev det et lidt rodet punkt, så jeg ikke fik sagt det jeg ville ej heller på den måde jeg ville. Det ærgrer mig en del. Men det må jeg gøre bedre næste gang.

Fik hilst på Andres Brøsen fra Slangerup. Dejligt at se ham til Byrådsmøde. Gert Rimkjær Madsen var der også. Vi fik aftalt hvordan vi griber det an på fredag når vi skal sætte plakater op. Vi mødes hos mig kl. 20 og aftaler aftenen over en kop kaffe. 

Spurgte ind til om der også er mulighed for taxa kørsel til valgstederne ved dette valg. Kommunaldirektøren kunne ikke umiddelbart svare, men jeg vil få svar i morgen. 

1/maj 2014. I dag kom der mail fra forvaltningen om at den dagsorden vi skal behandle på udvalgsmødet på mandag først kommer i morgen eftermiddag. Det synes jeg er lidt uheldigt, da det er meget kort tid vi har til at forberede os grundigt. 

Svar på min forespørgsel vedr. transport til valgstederne. 

Forespurgte herefter om det kan have sin rigtighed at vælgere der ringer efter en taxa for at komme til stemmestederne kan blive afvist af chaufføren. Denne problemstilling blev jeg stillet over for flere gang da jeg var på gaden..

2/maj 2014 sætter jeg sammen med et par andre plakater op til Parlamentsvalget i Frederikssund. Vi mødtes her hos os til en tår kaffe hvor vi fik lavet aftaler for hvordan aftenen skulle forløbe. Gert Madsen, Andreas Brøsen og Jakob satte plakater op i Frederikssund og Slangerup. Jess Lykke, Tobias Weische, Nikolaj, Michael og jeg satte plakater op i Skibby og Jægerspris. 

Svar vedr. taxakørslen til valgstederne

3/maj 2014 deltager jeg i gadekampagne op til EU Parlamentsvalget i Jægerspris ved Super Brugsen/Netto 10,30-13,00. Nogle rigtig hyggelige timer sammen med Githa Nelander, der er kandidat nummer 9 på listen, Tobias Weische, Gert Madsen og Jakob, Morten Lindtrup, Lars Bostrøm, Kasper Andersen og John Adelsteen. Vi fik delt en masse flyers og hvide roser ud. God stemning og dejligt vejr. 

5/maj 2014 uddannelsesudvalgsmøde. Læste dagsorden en stor del af dagen. Mit andet ordinære udvalgsmøde hvor jeg følte mig lidt mere "hjemme". Skal lige lære jargonen og måden at kende. I dag blev det så afgjort hvilken børnehave der skal lukkes i Slangerup. Vi diskuterede længe frem og tilbage og det endte med at Siflingen fik 5 af 7 stemmer. Jeg stemte, som jeg har gjort hele vejen, mod lukningen af Siflingen, da jeg synes, det er vigtigt at bevare så bredt et udvalg som muligt for forældrene, når de skal vælge dagtilbud til deres børn. 

Blev fotograferet til kommunens hjemmeside mv. 

6/maj 2014 er der hegnsynsag med formøde i Slangerup. Glæder mig til at hilse på de andre i hegnsynet. Har arbejdet med sagen en stor del af dagen, så jeg føler mig godt forberedt. Vi mødtes til formøde i Slangerup hvor jeg blev præsenteret for formanden, og jeg fik en fin introduktion i, hvordan en hegnsag gribes an. Vi kørte ud til åstedet, hvor vi mødtes med sagens parter kl. 16,30. Vi var først færdige og kørte derfra kl. 19,00. Men vi nåede ikke til en afgørelse, så hegnsynet skal mødes igen 13.5. hvor vi udfærdiger en kendelse, som sendes til parterne. 

Har revideret den lokale hjemmeside. 

8/maj 2014 skal jeg på IT kursus i Slangerup kl. 9,00.. Var sammen med ca 20 andre på introkursus. Synes dog det var lidt for hurtig gennemgang - specielt da gennemgangen gik på pc, og jeg har Ipad.  

10/maj 2014 deltager jeg i gadekampagne op til EU Parlamentsvalget i Skibby ved Super Best 10,30-13,00. Igen i dag fik vi delt mange flyers ud. De 200 hvide roser blev delt ud på ca. 1½ time, så der var rigtig mange, der positivt tog imod os. Jeg kørte sammen med Gert Rimkjær, Jakob og Andreas Brøsen. Desuden var John Adelsteen, Kasper Andersen, Lars Bostrøm, Jens Erlandsen og Morten Lindtrup der sammen med kandidat Githa Nelander. Igen en rigtig hyggelig formiddag. 

Så er den lokale hjemmeside revideret

11. maj 2014 var vi i Hillerød, hvor den store trucker holdt på Torvet ml 11-13. Mange DFU' ere var på banen og var med til at dele materiale ud for de tre fremmødte kandidater - Morten Messerschmidt, Anders Vistisen og Danni Olsen. Fik vist bilen til ungerne, som syntes, den var lidt sej. Fik materiale med fra Anders Vistisen til omdeling på de næste gadearrangementer i Frederikssund og Slangerup. Aftalte med Danni, der kommer til Frederikssund på lørdag, at han tager plakater med.

12/maj 2014 har jeg aftalt med Kasper Andersen at jeg henter samtlige flyers hos ham, så jeg kan pakke dem, så de er klar til omdeling på lørdag

13/maj 2014 har jeg skrevet til de 2 kandidater, Susanne Eilersen og Danni Olsen, som kommer med på vores gadearrangement på lørdag i Gågaden i Frederikssund. Har fået tilbagemelding fra begge kandidater.

IT intro i Slangerup kl. 14 hos Britt Christensen.

Hegnsynet mødes kl. 17, hvor vi fik lavet en kendelse. Informeret om at der er 2 nye sager på vej.

Modtog i dag informationer vedr. min post som valgstyrer den 25/maj.

17/maj 2014 deltager jeg i gadekampagne op til EU Parlamentsvalget ved Jernbanegade 40 Frederikssund 10,30-13,00. I et fantastisk vejr var vi igen denne gang rigtig mange på gaden og fik delt roser og valgmateriale ud. Udover de to kandidater Susanne Eilersen og Danni Olsen, var vi John Adelsteen, Kasper Andersen, Jens Erlandsen, Jess Lykke Christensen, Morten Lindtrup, Andreas Brøsen, Tobias Weische, Lars Bostrøm og mig selv. Jeg fik flyers fra både Danni Olsen og Susanne Eilersen, som vi sørger for at dele ud på det sidste gadearrangement næste lørdag i Slangerup. 

18/maj 2014 skriver jeg læserbrev på netavisen vedr. de ændrede stemmesteder. Jeg fandt ud af, da jeg talte med vælgerne på gaden, at rigtig mange ikke er klar over, at der ikke kan stemmes i Frederikssund Hallen ved dette valg. Det er lidt uheldigt, hvis der køres forgæves og man så opgiver at stemme. 

20/maj 2014 deltager jeg i stormøde på Ådalens Skole Nord vedr. læring. Et spændende, humoristisk og til tider lidt provokerende foredrag af Hans Henrik Knoop.

I dag fik jeg hentet samtlige flyers i Slangerup og har pakket det hele, så det er klar til uddeling på lørdag. Sætter læserbrev på FB og på den lokale hjemmeside.

21/maj 2014 har jeg aftalt med Tobias Weische, at vi i morgen sammen kører rundt og hustandsomdeler flyers fra Anders Vistisen. 

22/maj 2014 startede Tobias og jeg kl. 10 og fik delt over 1000 flyers ud på 3 timer. En hyggelig måde at gøre det på, hvor vi fik talt om mange spændende emner.

Fik afleveret kassen hos Kasper med alle de pakkede flyers, der hermed er klar til på lørdag. 

Har læst den udsendte vejledning for valgstyrere mv. 

Kontaktet af Kurt Therkelsen fra Skibby som jeg kontaktede for et par måneder siden om han ville være med på valgdagen på søndag som tilforordnet, da DF mangler deltagere. Han har endnu ikke hørt noget ang søndag så jeg kontaktede både formanden og byrådssekretæren, der kunne oplyse, at Kurt slet ikke var tilmeldt af formanden. Rigtig ærgerligt. 

Dagsorden til næste Byrådsmøde er kommet, som jeg læser igennem. Jeg ser at punktet om lukningen af dagtilbud i Slangerup ikke er på, som annonceret. Jeg kontakter Pelle Andersen Harild fra Ø der har begæret punktet på Byrådsmødet. Han havde ikke set dagsorden endnu, men kontaktede straks sekretariatschefen, der hurtigt meldte tilbage at revideret dagsorden vil komme i morgen med alle punkter. 

23/maj 2014 taler jeg i telefon med Pelle Andersen Harild om dagsorden. Taler også med Gert Rimkjær, næstformand i bestyrelsen omkring problematikken med Kurt der ikke er meldt på som tilforordnet til valget, som aftalt. 

Ny revideret dagsorden til Byrådsmødet på tirsdag er kommet. 

25/maj 2014 er jeg med ved valget som valgstyrer. En lang men igen spændende dag, med stor travlhed. Jeg mødte i Græse Bakkeby Hallen lidt i 8 hvor vi fik udleveret navneskilt af formanden. Mens vi fik kaffe og morgenmad blev vi orienteret om dagens gang, om vores poster og vores tidsplan. Jeg sad sammen med Lise-Lotte ved bord hvor vi modtog valgkort og udleverede stemmeseddel vedr. patentdomstolen. Vi skiftedes med Ole Søbæk og Mette Eriksen hver time. Var sammen med mange rare mennesker, så pauserne gik med snak og kaffe, frokost, aftensmad mv. Kl 20 blev valget afsluttet hvorefter vi gik i gang med at tælle stemmesedler. Først om patentdomstolen og derefter vedr. parlamentsvalget. Vi måtte tælle om 3-4 gange før det stemte, men vi var dog allerede færdige så jeg var hjemme lidt efter kl. 23. En meget spændende dag hvor det var lidt svært at holde øjnene væk fra Liste O når jeg foldede stemmesedler ud og sorterede. 

26/maj 2014 holder vi gruppemøde inden Byrådsmødet. Har i dag læst dagsorden og planlagt til gruppemødet i eftermiddag. Der blev det meste af tiden talt om skolereformen.

Har i dag talt med Gert Rimkjær vedr. den missede tilmelding af Kurt. Vi talte om hvordan den uheldige sag kan afsluttes og jeg har herefter kontaktet partisekretariatet på Borgen. 

Er i dag blevet interviewet af Frederiksborg Amts Avis vedr. Mortens kæmpe valgsejr, og kort efter er der et lille indlæg på Netavisen. 

27/maj 2014 deltager jeg i Byrådsmøde hvortil jeg havde planlagt 2 mindre indlæg med spørgsmål. Men da begge blev besvaret ved gennemgangen af sagerne ved formanden for Teknisk udvalg fik jeg ikke mulighed for at sige noget denne gang.

Der var ligesom på sidste Byrådsmøde mange forældre fra Siflingen på tilhørerpladserne. Punktet om Siflingen blev dog begæret tilbage til udvalget, så der blev ikke mulighed for at drøfte det på dette møde. Efter det åbne møde kom en af forældrene hen til mig og takkede mig for støtten omkring Siflingen. Hun fortalte at min støtte i denne sag havde gjort at hun og 5 andre familiemedlemmer havde skiftet parti og stemt på DF ved Parlamentsvalget. Det gjorde mig rigtig glad.

Hurtigt møde, der allerede sluttede kl. 20.

28/maj 2014 er der kommet dagsorden til udvalgsmødet på mandag.

I dag blev jeg kontaktet af DR om et interview vedr. Morten til en udsendelse de skal sende på DR1 på lørdag. 

29/maj 2014 blev jeg ringet op af DR, som ønskede et lille interview med mig i forbindelse med en radioudsendelse om/med Morten i morgen lørdag på P1 kl. 12,15. 

1/juni 2014, så er plakaterne taget ned i Skibby og Jægerspris. Der var kun en enkelt, der manglede i Skibby. Til gengæld var der flere af plakaterne, der i Jægerspris havde fået påsat et klistermærke med "RACIST". Der er meget ærgerligt, at folk ikke kan lade plakaterne være. 

2/juni 2014 skal jeg til uddannelsesudvalgsmøde så dagsorden er gennemgået. Har talt med Poul Lindberg fra Borgen om sagen med misforståelsen omkring at blive valgtilforordnet. Han havde talt med formanden som ønskede at vi klarer det internt. Så jeg forventer hermed at vi skal drøfte det på næste bestyrelsesmøde. Har orienteret Gert Rimkjær. 

3/juni 2014 er der læst op på de to hensynsager vi skal ud på i morgen.

4/juni 2014 startede hegnsynet med formøde i Slangerup.

Første sag handlede om en gammel hæk i skel mellem 2 parceller. Efter at have hørt begge parter blev der i al mindelighed indgået et forlig vedr. ny hæk. Parterne underskrev forliget, og sagen er afsluttet. 

Anden sag omhandlede hegn i skel, der var væltet under de 2 storme i løbet af vinteren. Uenighed om hvilket nyt hegn, der igen skal rejses. Den ene part ønsker, at det gamle hegn genbruges, og den anden part ønsker nyt hegn indkøbt og opsat. Parterne kunne ikke komme til enighed, hvorfor hegnsynet afsagde en kendelse, der gik ud på, at der skal indhentes tilbud fra begge parter på indkøb og opsætning af nyt hegn. Parterne skal indgå aftale om det billigste tilbud, og hegnet skal stå færdigt 1.10.2014. 

5/juni 2014 deltager jeg i Grundlovsarrangement arrangeret af lokalafdelingen DF sammen med 3 andre kommuner på Kalvøen. Tobias Weische (DFU), Pia Adelsteen og Peter Skaarup er dagens talere.

Meget vellykket arrangement der nød godt af dejligt vejr med sol og varme. Det var første gang dette løb af stablen, men med det store fremmøde giver det mulighed for gentagelse. 

Gode taler, salg af pølser, øl og vand, samt fællessang af "der er et yndigt land" gjorde Grundlovsdag på Kalvøen arrangeret af DF meget vellykket. 

Den lokale hjemmeside er ajourført.

6/juni 2014 deltager jeg i Blå Nat i Jægerspris. Det startede med regn og blæst. Men så snart traileren kom på plads blev det okay vejr. Lidt sol og blæst, men ingen regn. Vi stod ude i rundkørslen lige ud for Aldi. John Adelsteen, Gert Rimkjær Madsen og Jacob, Andreas Brøsen, Lars Thelander Bostrøm samt mig selv og Nikolaj var på banen. Der blev lavet rigtig mange vindmøller, der alle blev delt ud. Balloner, Grundloven og bolsjer var også eftertragtet. Gert havde taget en grill med, så vi fik lavet lidt at spise til os selv. Godt initiativ. Vi aftalte at vi ville prøve at se om der er plads på Bløden næste weekend til os med trailer. Jeg finder ud af hvor vi skal henvende os og sender det til Gert, som kontakter Håndboldens Venner.

Fik en snak med Tom Lysgaard fra Borgernes Liste og Michael Herløv fra Liberal Alliance.

Mange kom hen og ønskede tillykke med Morten og hans flotte valg. Lis Olsen fra Venstre fik jeg også en sludder med, og jeg skulle hilse Morten fra hende. 

8/juni 2014 har jeg kontaktet Håndboldens Venner om der er plads på deres kræmmermarked til DF i næste weekend. Vi er heldige at der er plads til os. Sender besked til formanden om han vil sende besked ud til samtlige medlemmer, så vi kan få lavet en tidsplan. 

10/juni 2014 sender jeg endnu en besked til formanden mht rundsending af besked om næste weekend.

Besked fra formanden at vi skal aflyse DF i Bløden næste weekend. 

Der indkaldes til bestyrelsesmøde på tirsdag 17/juni. Jeg tilmelder Gert og mig selv, og efterlyseren dagsorden. Tilsender et punkt til dagsorden vedr. nyhedsbrev til alle medlemmer. 

Har sendt nyt billede til den medieansvarlige på kommunens hjemmeside.

Forespørgsel sendt til formanden for teknisk udvalg vedr. parkering i Frederikssund ad. temalokalplan 055 fra byrådsdagsorden af 27/maj 2014. 

11/juni 2014 modtager jeg mail fra formanden fra Teknisk Udvalg, at hun har modtaget min mail fra i går vedr. parkering i Frederikssund.

Den lokale hjemmeside er ajourført. 

Har skrevet til DF medlem af Regionerne Marlene Hapsøe, om der er mulighed for at se på den store rundkørsel på Willumsensvej. 

Mødtes med sekretæren fra hegnsrådet og fik underskrevet de 2 sager fra sidste uge. 

Har skrevet punkter ned, som jeg vil tage med til bestyrelsesmødet. 

12/juni 2014 har jeg sendt læserbrev til Lokalavisen vedr. min henvendelse til formanden for Teknisk Udvalg om p-vagterne i Frederikssund (læs under læserbreve)

Har tilmeldt mig fællesmøde 24/8 i Kolding for DF

Har modtaget indkaldelse til budgetseminar i slutningen af juni og tilmeldt mig

13, 14. og 15/juni 2014 er DF på Bløden med trailer og medlemmer og jeg deltager. AFLYST

14/juni 2014  vises mit læserbrev på netavisen

17/juni 2014 vises mit læserbrev i lokalavisen. Har været til bestyrelsesmøde. 'Mange emner blev drøftet. Mit forslag om nyhedsbrev til samtlige medlemmer blev modtaget positivt, og jeg laver et udkast som rundsendes til den øvrige bestyrelse hvorefter vi beslutter den endelige udformning. Mine forslag om andre nye tiltag undersøges og vi tager det op igen på næste møde i august.

18/juni 2014 har jeg indskrevet vedtægterne på hjemmesiden samt revideret den, så den er ajour.

Jeg har lavet udkast til det første Nyhedsbrev til medlemmerne og sendt det til resten af bestyrelsen til ris/ros.

Har været i kontakt med bestyrelsesformand på en af skolerne vedr. rengøringen.

21/juni 2014 har jeg orienteret Lars og Kasper om at jeg sætter undersøgelse omkring rengøringen i gang. Kasper kvitterer for at have læst det. 

22/juni 2014 har jeg læst dagsorden til Byrådsmøde.

23/juni 2014 holder vi gruppemøde. Jeg har gennemgået dagsorden igen og et par af punkterne er læst adskillige gange, da jeg synes, de er lidt komplicerede. Lars kvitterer for at have læst min orientering. På gruppemødet drøftede vi min ønskede undersøgelse på rengøringsområdet. Begge er positive og jeg blev opfordret til at gå via udvalgsformanden, som jeg nu vil kontakte. Fik hentet materiale til seminar torsdag/fredag.

25/juni 2014 deltager jeg i Byrådmøde. Jeg har i dag kontaktet udvalgsformanden for at få "go" mht tilfredshedsundersøgelsen på rengøringsområdet. Har kontaktet Lars og Kasper vedr. en af sagerne på dagsorden til i aften, da jeg er usikker på hvad vi gør. Selve Byrådsmødet forløb stille og roligt. Dog blev jeg ikke afklaret omkring den tidligere nævnte sag, og jeg endte med at stemme blankt. 

26.-27/juni 2014 deltager jeg i seminar. Det er første gang jeg deltager på Seminar. Vi mødtes med opstart kl 8,30 på Bautahøj i Kulhuse. Meget grundig og forståelig gennemgang af de forskellige områder med gruppediskussioner indimellem. Vi blev på forhånd inddelt i 3 grupper på tværs af partierne hvilket var super godt. Hygge og snak om aftenen hvilket gjorde at vi kom til at kende hinanden på en helt anden måde, end bare fra udvalgene og byrådssalen. Efter overnatning fortsatte vi igen fredag som blev rundet af omkring kl. 13. En god oplevelse, som har givet endnu mere viden og indblik i de forskellige områder. 

Formanden for Teknisk Udvalg forklarer mig om begrænsningen ved at ændre på p vagtselskabernes virke i Frederikssund By i forhold til min forespørgsel fra forleden.

Formanden for uddannelsesudvalget, der havde modtaget min forespørgsel vedr. rengøringsområdet, talte med direktøren, som fortalte at der sættes en undersøgelse i gang. Det bliver spændende at følge. Så min egen planlagte undersøgelse ligger på stand by!

Blev orienteret af formanden om afholdte møder med bestyrelsen i Slangerup i forbindelse med lukning af dagtilbud. Formanden og jeg skal mødes i løbet af juli måned - i hvert fald inden næste udvalgsmøde 11/august 2014. 

28/juni 2014 beder jeg Tina Tving Stauning om et skriftligt svar på min forespørgsel vedr. p vagterne i Frederikssund By.

2/juli 2014 kom der ny dato for hegnsyn. Denne gang 2 tvangsfuldbyrdelser til 21/august 2014.

4/juli 2014 har jeg modtaget svar vedr. min forespørgsel ang ekstraudgifter i forbindelse med rengøringen. Jeg vil nu sætte spørgsmål ved svaret og afventer at vi skal holde udvalgsmøde til august. 

5/juli 2014 kom John Adelsteen forbi med en t shirt. 

16/juli 2014 kom der en ny advisering om endnu en tvangsfuldbyrdelse af en hegnsag. 

7/august 2014 har jeg sendt punkter til dagsorden til næste bestyrelsesmøde til formanden. 

8/august 2014 mødes jeg med udvalgsformanden inden mødet på mandag. Vi får talt rigtig mange ting igennem. Godt og konstruktivt møde.

11/august 2014 deltager jeg i uddannelsesudvalgsmøde, hvor første punkt er ang dagtilbud i Slangerup. Jeg har hele vejen igennem processen holdt fast i vigtigheden i at der er så bredt et tilvalg af dagtilbud som muligt. Jeg er varm tilhænger af det frie valg og derfor har jeg stemt mod lukningen af Siflingen, der er en skovbørnehave. Jeg har taget min beslutning ud fra de oplysninger vi hen ad vejen har fået. Til udvalgsmødet i dag var der imidlertid kommet helt nye tal på bordet der tydeligt viste hvordan ressourcerne bliver brugt pt. For at få Siflingen og Øparken til at fungere skal der tages ressourcer/timer fra de øvrige børnehuse rundt om i Slangerup. Til Siflingen bruges hvad der svarer til 2,3 fuldtidsstilling hver uge fra de øvrige børnehuse. Og det kan jeg ikke forsvare. Med disse nye oplysninger kan jeg ikke stemme mod lukning af Siflingen, hvorfor vi enstemmigt stemmer for en lukning. 

Har orienteret Kasper Andersen om dette. 

13/august 2014 reviderer jeg den lokale hjemmeside.

Har sendt min forespørgsel fra juni måned vedr. P vagterne til Tina Tving Stauning endnu en gang da jeg ønsker at få et skriftligt svar. 

15/august 2014 har jeg læst dagsorden til det kommende økonomiudvalgsmøde samt referater fra udvalgsmøder fra denne uge. Har forespurgt Kasper om der er mulighed for et gruppemøde inden økonomiudvalget holder møde.

18/august 2014 skal jeg med udvalget på rundtur i klubberne i Frederikssund. En rigtig spændende tur hvor vi besøgte flere klubber rundt i hele Frederikssund. Vi startede i Klub Mix kl. 16 og sluttede samme sted ca kl 20. Blev introduceret for indholdet/aktiviteterne i den enkelte klub. Meget forskellige klubber selv om det overordnede mål er det samme. Meget spændende. Det er vigtigt at komme rundt og se hvordan virkeligheden er i stedet for kun at læse om det på et stykke papir. Så har alle deltagende også fået de samme informationer. 

Har læst materialet til seminaret på torsdag

20/august 2014 har jeg igen brugt det meste af dagen på at læse materiale til seminar i morgen. Jeg er meget spændt på, hvordan det foregår. Alt er nyt..

Vil spørge Kasper når vi holder gruppemøde på tirsdag, om der ikke fremover er mulighed for at vi kan holde 2-3 gruppemøder om måneden. Så vil vi hele tiden være "på" både vedr. alle udvalgspunkter, men også hvad der foregår i det hele taget. Det vi gør nu er i hvert fald efter min mening for lidt. 

Har i dag sendt forespørgsel til formanden for Teknisk Udvalg vedr. mulighed for at opsætte skilt vedr. standsning forbudt eller standsning/parkering forbudt ved højresvingsbanen mod Græse Mølle. 

21/august 2014 deltager jeg i seminar 8-16 i Byrådssalen, og skal senere mødes med hegnsynet - også på Rådhuset, ang nogle tvangsfuldbyrdelsessager vi skal til kl. 17. 

Grundige gennemgange fra forvaltningerne. Denne gang var det hele noget mere overskueligt og forstående, da jeg havde første seminar in mente og efter grundig gennemlæsning af materialet. Nu skal vi så på gruppemøde finde ud af hvad vi vil i DF.

2 hegnsynsager som vi gennemgik på formøde. Den første i Frederikssund forløb ganske fredelig. Den anden i Kulhuse var noget mere ubehagelig da det var tydeligt at mærke at disse naboer var dybt uenige. En sag der er meget spidset til. For at vi kan afgøre denne sag korrekt, blev vi enige om, at en plantesagkyndig skal med ud og besigtige situationen, inden vi kommer med en endelig kendelse. Selv om der kun var 2 sager var jeg først hjemme efter 4 timer.

23/august 2014 er der gadearrangement i Slangerup. Det var rigtig hyggeligt med en masse glade mennesker. Vi havde en nymalet trailer med og fik delt en masse ud. Vi var John Adelsteen, Kasper Andersen, mig selv, og Morten Lintrup. Pia Adelsteen og Kim Christiansen var på besøg. Et barn fra Øparken Børnehus kom hen og spurgte mig, hvorfor vi lukker hans børnehave. En lidt ærgerlig måde at gøre det på, da jeg jo ikke kan komme med en god forklaring til en dreng på 4-5 år. Jeg sagde til ham, at jeg godt kan forstå, at han synes, det er noget underligt noget, men at det er voksensnak. At jeg godt kan forstå, at han er ked af det og synes, det er mærkeligt. Men at det er noget, vi voksne snakker om. 

Jeg fik talt med Kasper om, hvordan vi gør mht budgetønsker, og vi blev enige om, at på vores gruppemøde på tirsdag skal en stor del af tiden gå med den snak. 

25/august 2014 skal der læses dagsorden til Byrådsmøde samt budgetønsker, så det er klar til tirsdag, hvor vi skal holde gruppemøde. Har brugt en stor del af dagen på dagsorden og bilag.

Modtog kendelse fra sekretæren for hegnsynet vedr. sag, som jeg skulle underskrive og videresende til Lars Kaas. Gjort samme dag. 

26/august 2014 holder vi bestyrelsesmøde i Slangerup, og der er gruppemøde forinden. 

Et rigtig konstruktivt gruppemøde, hvor vi fik talt en masse forskelligt igennem. Der blev gensidigt lyttet og det forlængede gruppemøde er en rigtig god ide. 

Derefter et godt bestyrelsesmøde, hvor de forskellige punkter blev talt igennem, og der blev sat nogle gode skibe i søen. 

27/august 2014 deltager jeg i Byrådsmøde, hvor der forinden er temamøde om sundhed.

Har arbejdet med min egen folder, som jeg vil dele ud på diverse gadearrangementer. 

Har endnu engang været igennem dagsorden til Byrådsmødet. 

Har sendt budgetforslag til Kasper, der vil medtage dem til Borgmesteren. Måske nogle af punkterne ikke hører under budget, men kan stiles direkte til udvalgene. Afventer. 

31/august 2014 er der kommet indbydelse til at deltage i møde i blå blok på søndag. Jeg melder mig på.

1/september 2014 er der uddannelsesudvalgsmøde, hvor vi mødtes på Skolen ved Kæret og fik en fin rundvisning. Derefter møde der startede med gennemgang af rengøringen ved Niels Flach og Kristina Kristensen. Vi fik bl.a. udleveret oversigt over tilfredsheden med rengøringen i kommunens skoler, institutioner mv. Her viste det sig at alle faktisk er meget tilfredse, hvilket absolut ikke stemmer overens med hvad jeg hører, når jeg taler med folk. Ved ikke hvordan det skal klarlægges at der er et kæmpe problem......

Fremlagde en henvendelse fra lærerside vedr. frustrationen omkring læring, arbejdstider mv. 

Sagen vedr. lukning af dagtilbud blev afsluttet efter lange tiders behandling.

2/september 2014 var jeg til forældremøde i klassen for en af mine egne. Her var frustrationen lige så stor med hensyn til de nye arbejdsforhold.

4/september 2014 tager jeg kontakt til gruppeformanden for Venstre Jørgen Bech vedr. evt dagsorden mv for møde i blå blok på søndag. 

5/september 2014 har jeg arbejdet på en flyer der fortæller lidt om mig selv til omdeling på vores gadearrangementer.

Har set endnu et billede fra en af børnehaverne, der viser et toilet, der er helt sort, og der nærmest gror svampe på pga manglende rengøring. 

6/september 2014 deltager jeg i gadearrangement i Frederikssund sammen med Kasper Andersen, Gert Rimkjær Madsen, Tobias Weische og Andreas Brøsen. Pia Adelsteen og Kim Christiansen var gæster. Rigtig dejligt vejr, så der var mange i gågaden, og vi fik hurtigt uddelt vores hvide roser og en masse foldere. 

Modtog jeg kendelse vedr. en af de seneste sager vi var ude i, fra Hegnsynets sekretær, som jeg skulle underskrive og videresende. 

7/september 2014 er der møde i blå blok på Bybjerggård i Sundbylille. Der har jeg aldrig været før, så det var lidt svært at finde. Et meget spændende møde, men det handler for mig om at lytte og suge til mig, da jeg endnu ikke ved, hvordan vi griber de forskellige ting an vedr. budgettet. 

8/september 2014 modtog jeg mail fra Vejdirektoratet vedr. min henvendelse ang. holdende/parkerede biler i højresvingsbanen ved Græse Mølle. Der kan ikke sættes forbudsskilt op, da det i forvejen er forbudt at holde der ifølge færdselsloven, men min henvendelse er sendt videre til Nordsjællands Politi, som vil tage sig af det. 

9/september 2014 modtog jeg mail fra Nordsjællands Politi at de har modtaget min henvendelse og at de vil holde øje med problemet. Dejligt at der nu er forkus på det, for der opstår ofte meget farlige situationer når udsynet mangler. 

10/september 2014 har jeg sendt indlæg til Lokalavisen om ovenstående (kan læses her på hjemmesiden under Læserbreve 2)

Har sendt forespørgsel til Niels Flach vedr. aktindsigt i klager over rengøringen (kan læses under forespørgsler her på hjemmesiden)

I dag var der Byrådsmøde med 1. behandling af budgettet for 2015 samt overslagsårene. Det har jeg ikke væreet med til tidligere, så jeg var spændt på forløbet. Borgmesteren indledte, hvorefter samtlige gruppeformænd fremlagde deres bemærkninger til oplægget. Herefter blev det sendt i høring.

11/september 2014 var jeg først til møde med udvalget sammen med formænd for skolebestyrelserne i kommunen. Her blev budgetforslagene der omhandler skoleområdet gennemgået og diskuteret.

Derefter var jeg til gruppemøde, hvor vi også talte budget. Fik spurgt ind til flere forskellige emner. 

12/september 2014 fik jeg en borgerhenvendelse som jeg tager meget alvorligt. Jeg skal lige vurdere hvordan jeg griber sagen an. 

15/september 2014 har jeg forsøgt at få en aftale på plads med skolelederen der har med min borgerhenvendelse at gøre. det er endnu ikke lykkedes, så jeg tager op til ham i morgen uden aftale hvis jeg ikke hører noget inden. 

Har sendt forespørgsel til Ulla Olin, skolechefen vedr. status på inklusion i almenskolerne. Afventer. 

16/september 2014 afholdes der budgetorientering for alle på Falkenborgskolen kl, 19. Det var godt at høre om budgettet endnu en gang. Mange spørgsmål fra tilhørerne.

I morgen skal jeg til møde med skolelederen, og får forhåbentlig en god snak om problemet. 

Mit læserbrev vedr. parkering i højresvingsbanen vises i avisen i dag. 

17/september 2014 skal jeg til pædagogisk markedsplads på Gymnasiet. En super spændende oplevelse, hvor det hele emmede af den lyst og energi, der bliver lagt for dagen for at give børnene en spændende hverdag. Deltog i 2 workshops der handlede om "Brobygning - et førskoleforløb" og Kongeørnen der handlede om læringshjulet. Fulgtes rundt med Susanne fra udvalget. 

Var til møde med skolelederen omkring den borgerhenvendelse jeg modtog i fredags. Vi havde en rigtig god snak og jeg blev orienteret hele vejen rundt om sagen.

På Gymnasiet talte jeg med Skolechefen Ulla Olin om sagen. Jeg fortalte om det jeg havde fået at vide tidligere på dagen og hun vil kontakte skolelederen igen i morgen.

Modtog mail fra Niels Flach at han regner med at kunne sende alle akterne senest fredag. Afventer.

Har aftalt med min udvalgsformand at jeg skal kontakte Kasper vedr. et punkt inden vores "blå møde" på søndag.

18/september 2014 fik jeg en kort briefing fra skolelederen.

Læste referatet fra økonomiudvalgsmødet. Der er godt nok noget jeg undrer mig over......

19/september 2014. Har i dag modtaget akterne vedr. rengøringen. Det skal nu studeres nærmere, og så skal jeg have fundet ud af hvad jeg gør derefter. 

Så er den lokale hjemmeside revideret

Sendte svar til en eventkoordinatorelev ang. Et par spørgsmål, som hun sendte til mig efter den pædagogiske markedsplads forleden. 

21/september 2014 holder vi igen blåt møde. Denne gang på Rådhuset. Et godt møde, hvor jeg sagde en del. 

22/september 2014 holder vi gruppemøde. Har sendt mail ang. Borgerhenvendelsen fra forleden. 

23/september 2014 er der Byrådsmøde. Der blev fremsendt et ændringsforslag fra A vedr. endnu et valgsted her i Frederikssund allerede nu. Det har jeg længe ønsket og har skrevet om det i et læserbrev fra tidligere på året, så det kunne jeg kun støtte, men der var Kasper og Lars ikke enige. 

24/september 2014 Har igen i dag set på budgettet. Har arbejdet med akterne ang. rengøringen. Har skrevet til Kasper ang budgettet. 

26/september 2014 har jeg sendt mail ang rengøringen til børnehuse i kommunen.

27/september 2014 har jeg korresponderet med Kasper vedr. budgettet. Der er kommet endnu en hegnsynsag, så vi skal finde en dato, vi alle kan mødes. 

28/september 2014 har jeg sendt mail ud til skoler vedr. rengøringen.

29/september 2014 er der kommet mødeindkaldelse til udvalgsmøde på mandag, der denne gang skal afholdes i Skibby. Var til aften i Elværket og høre foredrag af og med Peter Mygind, der fortalte om mobning. En rigtig god aften der gav en masse information, som jeg tror, jeg kan tage med på et udvalgsmøde, når vi skal tale vold/mobning i skolen. 

Så er budgettet på plads og det er med stor glæde at se at ældreområdet ikke blev udliciteret men fortsætter i kommunalt regi. Rigtig mange gode tiltag i budgettet, så det bliver rigtig spændende. Det har været en rigtig lærerig proces. Som ny er det om at suge til sig og lære de forskellige arbejdsprocesser, så til næste budgetlægning føler jeg mig klædt rigtig godt på. 

Der er indkaldt til gruppemøde 2/oktober i Slangerup.

30/september 2014 er der kursus for bestyrelsesmedlemmer på Scandic i København. Et rigtig godt kursus, der gav stof til eftertanke og en masse gode værktøjer med hjem. Fik talt med flere af de andre bestyrelsesmedlemmer.

1/oktober 2014 så kom den første tilbagemelding vedr. rengøringen. Desværre fra en lokation der ikke ønsker at deltage. Mon der er givet mundkurv på igen?

2/oktober 2014 er der gruppemøde i Slangerup, hvor vi fik en fin gennemgang af det endelige budget. Jeg er rigtig godt tilfreds med at der ikke bliver nogen udlicitering af den praktiske hjælp på ældreområdet. 

6/oktober 2014 er der udvalgsmøde. Har læst dagsorden og bilag grundigt. Denne gang skal udvalgsmødet holdes i en daginstitution i Skibby. Vi blev vist rundt i Nordstjernen. Det er en rigtig god ide at holde udvalgsmøderne rundt i de forskellige lokationer, så vi lærer stederne at kende og ved hvad det er vi taler om.

8/oktober 2014 er der Byrådsmøde, hvor budgettet skulle vedtages endeligt. Men desværre blev jeg akut indlagt på Frederikssund Sygehus, så jeg blev nødsaget til at melde afbud.

9/oktober 2014 er der indkaldt til orienteringsmøde vedr budget 2015 mellem uddannelsesudvalget og skolebestyrelsesformændene i Jægerspris. Her måtte jeg også melde afbud, hvilket var rigtig ærgerligt. Jeg mener det er super vigtigt hele tiden at være med i forløbet, men det kunne jeg ikke denne gang.

10/september 2014 er der Rejsegilde på Ådalens Skole Nord. Jeg var stadig indlagt, så det nåede jeg heller ikke med til. 

16/oktober 2014 har jeg endnu ikke modtaget en eneste tilbagemelding på min rengæringsundersøgelse. Mon der er givet mundkurv på igen?

20/oktober 2014, så er dagsorden til Økonomiudvalgsmødet gennemlæst. Stadig ingen tilbagemeldinger. 

23/oktober 2014 skal vi på hegnsyn i Jægerspris. Gennemgik materialet i dag og selve hegnsynet forløb rigtig godt og endte op i et forlig mellem parterne, hvilket jo er det bedste. 

24/oktober 2014. I dag er sidste dag om tilbagemelding vedr. min undersøgelse omkring rengøringen. Der er kommet ganske få tilbagemeldinger, hvilket er super ærgerligt. I næste uge vil jeg tage yderligere tiltag; skal bare lige have planlagt hvordan jeg griber det an. 

27/oktober 2014 er der gruppemøde. Jeg har læst dagsorden med bilag et par gange og havde som altid lidt spørgsmål med. Lars var desværre syg, så det var kun Kasper og mig. Vi gennemgik dagsorden til Byrådsmødet på onsdag og var færdige på under 1 time. Har arbejdet på et læserbrev. 

29/oktober 2014 er der Byrådsmøde kl. 19. Inden da var der temamøde med afrapportering fra KL vedr. politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen. Spændende at høre om. Inden Byrådsmødet kl. 19 var der spisning hvilket er en rigtig god mulighed for at komme til at kende de andre byrødder på en natyrlig måde. 

3/november 2014 er der udvalgsmøde. Denne gang på Marbækskolen i Skibby med efterfølgende dialogmøde med skolebestyrelserne vedr. de nye skoledistrikter mv. Et rigtig godt dialogmøde hvor der blev spurgt ind til mange ting og diskuteret. Mange er frustrerede og har mange spørgsmål, men på mødet var der tid og ro til at alle fik svar på deres spørgsmål. Ikke kun overfladiske svar for der var plads til en god dialog.  Mit indtryk var at alle gik derfra med noget positivt.

På udvalgsmødet blev - Sag nr. 102 Skolekørsel - Beslutning om serviceniveau og visitationspraksis - diskuteret. Nye kontrakter skal forhandles på plads vedr. skolebuskørsel samt kørsel med skolebørn der skal til/fra svømning. Jeg spurgte ind til om man er opmærksom på om kørslen er forsvarlig for børnene. Hvis/når chaufføren bremser hårdt op risikerer børnene at vælte rundt i bussen, hvilket jeg selv har lagt børn til.. Meget ofte bliver børnene mast sammen så der sidder 3 på samme sæde. Men der er ikke 3 seler på et sæde. Jeg ønskede at der skal stå direkte i kontrakterne at kørslen skal være sikker for børnene med seler og forsvarlig kørsel. 

4/november 2014 var der temamøde i byrådssalen vedr. den fremtidige kommunikationsstrategi. Et meget kort temamøde - 17-18,30 - men mange holdninger kom på bordet og vi afventer et oplæg fra KL ud fra mødet. 

Der er kommet indkaldelse til nyt møde på søndag med skolebestyrelserne for Hornsherred Syd. 

5/november 2014 har jeg gennemgået dagsorden for Teknisk Udvalgs, fritidsudvalget, sundhedsudvalget, velfærdsudvalget og vækstudvalget

9/november 2014 er der møde med skolebestyrelserne i Hornsherred Syd. Denne gang foregik det på Ferslev Skole. Desværre var det et noget amputeret udvalg der deltog på dette møde, da vi kun var 3. Vi havde nogle gode snakke og bestyrelserne havde selvfølgelig en masse spørgsmål og megen frustration der skulle ud. 

Efter mødet spurgte jeg formanden for udvalget hvad der nu skal ske, for jeg har brug for at vi mødes igen og får afklaret helt nøjagtigt hvad det er vi gør i udvalget. Hun fortalte at det næste er at blå bloks gruppeformænd mødes med hende og diskuterer videre. Jeg forespurgte om muligheden for at vi der er medlemmer af selve udvalget også kunne deltage, da det jo er os der har været med til dialogmøderne. Det blev undersøgt og vi skal alle mødes igen på tirsdag.

Gert Madsen kom forbi igen i dag. Vi talte lidt om hvad der skal til for at ruske op og vække bestyrelsen, så der kan blive planlagt nogle spændende arrangementer for medlemmerne i lokalforeningen. 

11/november 2014 er der møde i blå blok vedr. strukturændringerne på skoleområdet. Kl 17 mødtes vi 4 fra udvalget med borgmesteren og de blå gruppeformænd til en grundig snak om den fremtidige skolestruktur. Der var kommet svar fra forvaltningen på en del af de spørgsmål som var blevet rejst på mødet i søndags med skolebestyrelserne. Vi var færdige godt 19,30. 

Så er den afsluttende forespørgsel vedr. aktindsigt på rengøringsområdet sendt til Niels Flach.

13/november 2014 er der infomøde vedr. disponering af kommunens arealer i Vinge Centrum. Et spændende dialogmøde, hvor de foreløbige ideer blev gennemgået og diskuteret. 

I dag kom der endelig skriftligt svar fra forvaltningen vedr. p-vagtordningen i Frederikssund. Som udgangspunkt kan kommunen ikke blande sig i, om de private grundejere bruger diverse pvagtselskaber, men det blev oplyst, at der kun kan gives bøde udfra det, der står på skiltene. Så er det bare, hvordan det skal tolkes.. Når der står på skiltene, at der gælder privatretlige regler... Jeg mener stadig, det skal være soleklart for brugerne, hvad der kan gives bøde for, så jeg tror, jeg vil gå videre til vores trafikordfører for at høre, om han kan trække i nogle tråde. 

14/november 2014 kom der mail om jeg kan komme til møde med de andre fra blå blok fra udvalget på mandag vedr. fritidsdelen. Jeg meldte mig til. 

Har læst dagsorden til det kommende Økonomiudvalgsmøde. Her er punktet på vedr. biografen i Sillebroen. Jeg bliver nødt til at orientere Kasper om min holdning til dette, da vi først har gruppemøde efter Økonomiudvalget. Det er vigtigt han kender til min holdning omkring dette, da jeg ikke kan stemme for det på Byrådsmødet. 

17/november 2014 skal jeg mødes med udvalgsmedlemmerne fra Venstre til formøde for udvalgsmødet på onsdag. Vi talte oplæg til fritidstilbud godt igennem og har en fælles holdning til mødet i morgen. .

Har revideret den lokale hjemmeside.

Har skrevet til Pia Adelsteen om hun ønsker en hjemmeside eller andre links lagt på vores lokale hjemmeside op til Folketingsvalget. 

18/november 2014 sender jeg mail til Kasper vedr. min holdning til punktet på Økonomiudvalgsmødet vedr. biograf i Sillebroen.

Sender mail til DF`s trafikordføres Kim Christiansen vedr. p-vagtordningens ugennemskuelige regler i Frederikssund. Der er allerede i dag kommet svar retur fra Kim Christiansen hvor han henviser til et par links, så jeg går i tænkeboks.

Der er kommet indkaldelse til interviewrunde for alle byrødderne i forhold den kommende planstrategi for Frederikssund Kommune. Jeg skal interviewes 2/12. Så jeg kan nå at spørge ind til dette hos Kasper på vores gruppemøde i næste uge. Jeg har været inde og lure på andre kommuners hjemmesider hvad en planstrategi egentlig er. 

19/november 2014 er der ekstraordinært udvalgsmøde kl. 8,30, hvor vi fik gennemgået oplægget til de høringsmaterialer, som sendes i høring vedr. skolestrukturen og fritidsdelen. Behandles senere i dag på Økonomiudvalgets møde.

Kl. 15-16 er der temamøde om sundhed. En lille skare af byrødderne var samlet i Byrådssalen saammen med arbejdsgruppen, der arbejder med den fremtidige sundhedspolitik for Frederikssund kommune. Efter lidt snak omkring nævnte temaer, skulle vi parvis skrive vores målsætninger år 2020 for Frederikssund vedr. alkoholk/rygning, mad/måltider, trivsel og bevægelse. Jeg var sammen med Ole Søbæk. Temamødet varede kun en time mellem 15 og 16. 

Har fået mail fra Pia Adelsteen omkring hjemmesiden op til Folketingsvalget. 

20/november 2014. Så er den lokale hjemmeside revideret.

24/november 2014 er der gruppemøde. Dagsorden læst nole gange. Vi fik gennemgået dagsorden og talt punktet omkring Sillebroen igennem. Vi er ikke enige om det punkt, og vi blev enige om at jeg undlader at stemme. Vi fik endnu en gang talt en del om skolereformen og lærernes arbejdstider.

26/november 2014 Byrådsmøde kl. 19. Dagsorden løbet igennem endnu en gang. Inden mødet var der kort infomøde omkring planstrategien i kommunen. Nok inden vi skal interviewes i næste uge om vores individuelle visioner for Frederikssund fremover. Inden Byrådsmødet spiste vi aftensmad. I dag var der rigtig mange tilhørere til Byrådsmødet. Der måtte køres flere stole ind og folk sad helt oppe bag os. Der var tilhørere til punktet omkring skolestrukturen, specielt i Hornsherred Syd, og også omkring biografen. Et meget langt møde da punktet omkring skolestrukturen alene varede mere end en time. Udvalgsformanden fremlagde meget grundigt punktet og begrundelserne for det vi har besluttet at sende i høring. Håber vi alle 13 møder op på mandag i Skibby.

27/november 2014 har jeg sendt forslag til vores gruppemøder i 2015 til Kasper og Lars.

1/december 2014 er der udvalgsmøde. Kl. 19 er der borgermøde i Marbækhallen i Skibby vedr. den nye skolestrategi. Er nedlagt af sygdom, så nødsaget til at melde afbud.

2/december 2014 skal jeg interviewes vedr. den nye planstrategi. Er nedlagt af sygdom, så er nødsaget til at melde afbud. I dag er jeg nævnt i en artikel vedr. biografen i Sillebroen. 

3/december 2014 har vi aftalt ny dato for interview vedr. planstrategien. 

9/december 2014 er der kommet mail fra Niels Flach-Jensen hvor han mener akterne vedr. rengøringen bliver sendt på mandag. 

Mail fra udvalgsformanden hvor hun meddeler at min forespørgsel vedr. samtaler med skolelederne i Frederikssund vil blive et orienterende punkt på næste udvalgsmøde. 

Har fået mail fra Kommunakdirektøren at der snart kommer svar på min forespørgsel vedr. borgerservice. 

Har sendt forespørgsel til kommunaldirektøren hvor jeg beder om orientering vedr. flygtningesituationen her i Frederikssund

Har sendt mail til Kasper hvor jeg har nogle kommentarer til punkt på Økonomiudvalgets møde vedr. Fiomagrunden.

11/december 2014 var der borgermøde vedr. den nye skolestruktur i Frederikssund Hallerne. Da jeg kom ned til Hallen stod mange borgere med fakler og bål som jeg skulle igennem for at komme ind i hallen. Det så flot ud og jeg forstod budskabet. Mange forældre og børn var med under mødet som startede kl. 19. Adspurgt hvor mange der kom fra Skibby området, rakte størstdelen hånden i vejret. Skolechef Ulla Olin og formanden for uddannelsesudvalget Anne-Mette Risgaard Schmidt gennemgik oplæg inden der blev åbnet op for spørgsmål. Mange spørgsmål handlede om situationen i Skibby og der var stor undren over indholdet i det oplæg der er sendt i høring. En mor fortalte om sit barns skolegang i Frederikssund, hvilket berørte mig dybt, da jeg kun kan nikke genkendende til den samme situation for flere af mine egne børn. Adspurgt om vores argumentation for den ændrede skolestruktur kan jeg kun sige at der er nødt til at ske noget på skoleområdet. Det er bare ikke godt nok p.t. Skolereformen lægger op til store ændringer som vi i kommunen skal efterleve og sammenholdt med vores egne ambitioner for eleverne kræves der handling. De 5 nye skoledistrikter, der er lagt op til, skal hver især have en distriktsleder der har kompetencerne til at føre skolereformen og vores ambitioner sikkert ud i livet. En kompetent skoleleder der har overblikket og evnerne i samarbejde med den administrative leder og de pædagogiske ledere til at vejlede og informere lærerne så hverdagen i skolen kan blive fyldt med ro, positiv energi, trygge lærere, trygge elever som i sidste ende kommer ud af skolen med en afgangseksamen de kan bruge til noget. En skole med mulighed for at lærerne kan arbejde i teams, hvor der er plads til faglig sparring, og i høj grad er mulighed for en god vikardækning med fagligt indhold i de situationer, det er påkrævet. I en skole med trygge lærere, trygge elever vil der samtidig være tid/overskud til at håndtere den frygtelige mobning mange elever udsættes for, og som kan få så fatale følger at det kommer til at påvirke eleverne resten af livet. 

15/december 2014 er der gruppemøde, så dagsorden til Byrådsmødet gennemgås grundigt. vi var med alle tre denne gang og vi havde et konstruktivt gruppemøde hvor vi vendte mange ting. Vi fik også aftalt hvordan vi skal tilrettelægge gruppemøderne til næste år.

Der er kommet mail fra Niels Flach vedr. min aktindsigt ang rengøringen. Jeg glæder mig til at gennemgå materialet. Har bare store problemer fortsat med min Ipad.

16/december 2014 er jeg inviteret til fernisering på Wilumsens Museum, hvor børn fra flere børnehuse udstiller deres værker. Var eneste medlem af uddannelsesudvalget udover formanden, der skulle holde tale. Så jeg repræsenterede både DF og udvalget på denne meget hyggelige fernisering hvor der var fyldt med børn og voksne fra børnehuse fra Frederikssund og Slangerup. Meget flotte og livagtige støbninger af børnenes hænder samt andre flotte kreationer. Super godt initiativ som børnene stolte viste frem. Fulgtes rundt sammen med formanden for udvalget. 

Har store problemer med min Ipad. Måske jeg bliver nødt til at køre til IT i Slangerup igen ligesom i fredags. Irriterende. 

Har i dag fået svar fra kommunaldirektøren vedr. min forespørgsel om borgerservice med ventetider mv. Kan læses under "mine forespørgsler"

17/december 2014 er der Byrådsmøde med infomøde forinden vedr. edagsorden. Så vi starter allerede kl. 18. Edagsorden med app er nu installeret, så det bliver spændende når det starter op efter Nytår.

Årets sidste Byrådsmøde. Borgmesteren var i Bruxelles, så Kasper var, i egenskab af at være Viceborgmester, Borgmester i aften. Jeg trykkede på knappen og fik ordet 2 gange. Spurgte ind til Lokalplan i Pedersholmparken samt til størrelsen på de nye ældreboliger der skal bygges på Pedersholm. Ville høre om der laves boliger hvor ægtepar har mulighed for at bo sammen, men det er ikke tilfældet. 

Har brugt et par timer på at forberede mig til interviewet i morgen. Det er jeg noget nervøs over. Men jeg kan jo kun tale ud fra ting jeg ved og selv kender til. 

18/december 2014 skal jeg interviewes vedr. planstrategien. Jeg fortalte fra starten af at jeg var meget nervøs over samtalen, men at jeg havde tænkt meget over hvad jeg ville sige og hvad jeg ville lægge vægt på. Og så viste det sig at det var ganske hyggeligt. Jeg var glad for at jeg havde brugt meget tid på at forberede mig for jeg havde rigtig mange ting at sige. Snart vil der komme en mail der samler op på det jeg fortalte, så jeg er spændt på hvad de har fået ud af det og hvordan de har forstået det jeg sagde.  

Nu er der juleferie og ikke flere møder før i straten af januar. Mht rengøringen skal jeg lige vurdere hvordan jeg gør videre. Skal have det hele samlet og forelagt Økonomiudvalget.

21/december 2014. Så har jeg modtaget det nedskrevet der kom ud af interviewet forleden. Jeg har rettet det lidt til og sendt retur, så det kan blive samlet med de andre 22 interviews. Der er kommet dagsorden til næste års første udvalgsmøde.

23/december 2014 kom det samlede resultat af de 23 interviews. Det bliver spændende at læse.

Der er kommet dagsorden for det første udvalgsmøde til næste år. 

Rigtig glædelig Jul til alle og Godt Nytår.

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 12:10

Super billeder ;)

...
27.10 | 19:49

Kære Inger . Du kender mig ikke, men jeg kan bare godt lide din ærlighed.👍. Og så beundrer jeg din flotte søn Morten, kan godt forstå han er afholdt.

...
20.11 | 08:34

Jeg vil så lige tilføje, at Inge er et dejligt menneske, som ikke føre sig frem og fortæller, at hun er Mor til vores allesammen Morten Messerschmidt.

...
19.06 | 09:24

Dialogmødet i Elværket var en lidt forvirrende oplevelse, hvor selv nuværende byrødder gav udtryk for, at hele projektet er meget uoverskueligt.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE