Standardside

Sendt til Lokalavisen Frederikssund og Frederiksborg Amts Avis uge 22

Genudbud af rengøringen i Frederikssund kommune.

Økonomiudvalget har besluttet at sende rengøringen i Frederikssund Kommune i udbud endnu en gang.

Til Byrådsmødet i aftes – 29/maj 2013, var alle indkomne bud gennemgået. Punktet stod under ”lukket møde”, men jeg rejste mig alligevel for at spørge Byrådet, om man skelede til andet end til økonomien, når man skulle beslutte, hvem der fremover skal gøre rent rundt om i kommunen. Jeg spurgte, om man tog erfaringerne med fra den nuværende rengøringsperiode i de overvejelser, der skulle lægge til grund for valget.

Jeg fik at vide, at man også ville bruge den respons, der var kommet fra berørte daginstitutioner, skoler, plejehjem osv osv.

På Frederikssund Kommunes hjemmeside kan man så i dag - 30/maj 2013 læse, at en ”Gennemgang af tilbuddene og efterfølgende evaluering viste, at tilbuddet fra Forenede Service A/S er billigst på både delaftale 1 og delaftale 2.”

”Genudbuddet har givet en forventet besparelse på ca. 3,3 mio. kr.”, står der på hjemmesiden. Er det en besparelse i forhold til den snart afsluttede periode? Har man været rundt og undersøge meget nøje, hvad man får for pengene p.t.?

Ud af det læser jeg, at det vægter mest, at få det billigst muligt, ovenikøbet med en besparelse.

Inden rengøringsområdet blev udliciteret, var jeg selv ansat som rengøringsassistent i flere daginstitutioner i kommunen, så jeg ved hvordan det kán være. Jeg har efterfølgende  fulgt forholdene på tæt hold på flere områder; skole/SFO, daginstitutioner, bibliotek, Elværket mv. Og det kan gøres bedre!

Men Byrådet vælger at spare penge, så det bliver meget spændende at følge forholdene fremover.

Inge Messerschmidt

Kandidat til Byrådet for Dansk Folkeparti i Frederikssund

 

 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 21/juni 2013

 

Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600, Byrådskandidat for DF, www.ingemesserschmidt-df.123hjemmeside.dk

”Borgernes Hus?” – NEJ TAK herfra

Jeg deltog på lige fod med ca 100 andre borgere fra Frederikssund i dialogmøde om Borgernes Hus i Elværket 18/juni 2013. Herligt at vi var så mange, at vi fyldte Elværket godt ud; men – 100 borgere! Siger det ikke lidt om interessen for ideen om Borgernes Hus? Der blev i den ene cafe fremvist 2 forslag/skitser beliggende i Bløden – og ikke andet. Der var dog beskrevet fordele/ulemper ved brug af Bløden og fordele/ulemper ved brug af Fioma, men ikke skitseret, hvordan Fioma evt. kunne benyttes; ejheller det gamle Kvickly.

Adspurgt om drift, brugerbetaling og andre ret så interessante emner kunne man ikke svare på.

Grethe Olsen rundede mødet af med tak for mange konstruktive indlæg og fortalte, at man bl.a. ville lave undersøgelser, rundspørger blandt borgerne i det fremtidige arbejde.

Adspurgt om svarmulighederne ville blive bredere end ved sidste undersøgelse – så der kunne svares fra ”nej” til ”ja”, og ikke kun fra ”måske” til ”ja”, kunne man ikke svare på. Begrundelsen var, at spørgsmålene ikke var lavet endnu. Men for mig at se giver det et noget skævt billede, hvis man ikke kan svare hele vejen rundt.

Jeg undrer mig over, hvordan en årelang snak om et nyt bibliotek pludselig kan drejes hen på et kæmpe projekt som Borgernes Hus med meget meget andet end et bibliotek.

Jeg undrer mig over, at byrødder, mens vi ”summede rundt”, gav udtryk for, at det er et meget uoverskueligt projekt.

Jeg undrer mig over, at man kan finde på at ødelægge en meget central grøn plet i byen.

Jeg undrer mig over, at en af begrundelserne, for at Borgernes Hus er en god ide, er, at det vil være attraktivt at bo i Frederikssund, og derved vil lokke tilflyttere til.

Jeg undrer mig over, at man kan finde på at bruge så mange penge, når der andre områder, der virkelig trænger.

Man burde spørge sig selv, om dette virkelig er noget, vi har brug for. Læg det ud til en folkeafstemning, så alle kommunens borgere kan være med til at bestemme.

Hvorfor ikke i stedet bruge pengene på områder, hvor der er behov, og hvor det kommer os alle til gavn? Og som måske netop vil lokke tilflyttere til kommunen.

-          En ny tidssvarende svømmehal, så vi ikke mere behøver at tage udenbys.

-          Vedligeholde vores fortove så vi ikke behøver at kigge ned, mens vi går.

-          Nedsætte taksterne i daginstitutionerne.

-          Nedsætte antal elever i skoleklasserne, så der også bliver tid til de elever, der gerne vil lære noget.

-          En sikker skolevej over Roskildevej i Frederikssund, der fremover skal krydses af rigtig mange skolebørn. En del allerede efter sommerferien.

-          Sørge for at vores ældre får en ordentlig og anstændig behandling.

-          Etablere ordentlige forhold på stianlæg ved sygehuset fra Græse Bakkeby til Oppe Sundby, så det er til at cykle på.

Dog fik vi at vide flere gange, at det er det fremtidige Byråd, der skal diskutere og behandle ideen, så der bliver heldigvis rig mulighed for at deltage i debatten. 

Læserbrev sendt til Lokalavisen og Frederiksborg Amts Avis 26/juni 2013

Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600  Frederikssund

Byrådskandidat for DF (www.ingemesserschmidt-df.123hjemmeside.dk)

For nylig blev der atter plantet træer omkring Torvet i Frederikssund. Men da træerne begyndte at blomstre fik jeg en tanke: Hvad er det for træer? Fuglekirsebær?

På Byrådsmøde 29/maj 2013 spurgte jeg ind til dette. Samtidig med at jeg ønskede en grund til det at vælge fuglekirsebær med al det griseri, der følger med disse. Når bærene falder ned, sviner de biler, pølsevogn, bænke som folk kan sidder på og ikke mindst dem, der sidder på bænkene. Og når fuglene spiser bærene, vil de flyve rundt og klatte med meget farveægte klatter.

Ingen i Byrådet kunne svare mig på 1) Om det er fuglekirsebær og 2) Hvad grunden er til valget af træerne.

Mit spørgsmål blev noteret, og jeg ville modtage svar pr. mail.

Da datoen oprandt for næste Byrådsmøde 26/juni 2013, havde jeg stadig ikke modtaget svar på mit spørgsmål, hvorfor jeg spurgte ind til dette på Byrådsmødet.

Begrundelsen var, at forvaltningslederen, som havde modtaget mit spørgsmål,  var stoppet og ny startet, så svaret til mig var strandet et eller andet sted.  Det er ret uheldigt, at svar går tabt pga nyansættelse; dog fik jeg lovning på straks at modtage skriftligt svar efter egen anmodning.

Jeg fik dog mundtligt svar på min forespørgsel fra Kommunaldirektøren, som kunne fortælle, at der er tale om fuglekirsebær, men de er bærløse, så vi kan alle ånde lettede op. 

Læserbrev sendt 7/juli 2013 til Lokalavisem

Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti – KV2013
Til Morten Skovgaard, formand for udvalget: Teknik, miljø, og erhverv
En ny handlingsplan for rottebekæmpelse i Frederikssund 2013-2015.
På Byrådsmødet, der blev afholdt 26/juni 2013, omhandlede et af punkterne rottebekæmpelse i kommunen.
Når man, som min familie, har haft rotter på matriklen flere gange, er det et emne, der er vigtigt. For det betyder rigtig meget for os som borgere i kommunen at vide, at når problemet opstår, så er hjælpen nær.
De fleste gange jeg har kontaktet kommunen – enten via telefon eller via hjemmesiden – er rottemanden kommet senest dagen efter. Har jeg kontaktet kommunen en fredag, er hjælpen kommet om mandagen; hvilket er længe at vente.
Den nye handlingsplan beskriver kommunens mål for forebyggelse/bekæmpelse af rotter.
I handlingsplanen til ny rottestrategi fra Byrådsmødet står der bl.a., at man fremover kan forvente besøg af rottemanden senest 8 dage efter, man har anmeldt rotter. 8 dage!! Kan det virkelig være rigtigt?
Jeg vil gerne have uddybet, hvordan det skal forstås og en begrundelse for ventetiden.

Historie fra den virkelige verden sendt til Frederiksborg Amts Avis 19/juli 2013. Det er der så skrevet en artikel over.

Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600 Frederikssund

Byrådskandidat for Dansk Folkeparti KV 2013

”En historie fra virkelighedens verden.

Efter en meget ubehagelig oplevelse kan jeg ikke lade være med at spørge: ”Er det virkelig sådan man gør?”. Og kan det samme  i alleryderste konsekvens ske, hvis det er et menneske, der er kommet til skade?

En formiddag kører jeg sammen med min datter mod Munkholmbroen ved Holbæk. Pludselig kommer et dådyr farende ud over kørebanen. Det bliver ramt af en modkørende bil og kastet over i min vognbane. Det er skadet, men får sig krabbet ud i vejkanten.

Jeg stopper. Og heldigvis for det, for føreren af den modkørende bil er en ældre kvinde, der er dybt chokeret. Jeg yder psykisk førstehjælp, ringer til 1812, der fortæller, at de vil sende hjælp hurtigst muligt. I den lille halve time der går, beroliger jeg damen, der skiftevis græder og forsøger at komme i forbindelse med sin mand. Vi taler om, at dyreambulancen er på vej, og at det er godt, den ordning findes.

Dådyret prøver i starten at komme længere væk fra os, da det er bange efter den voldsomme medfart. Men efter et stykke tid ligger det roligt og kigger med store øjne. Det ligger lidt akavet med det ene ben, så jeg går ud fra, det er brækket.

Endelig dukker en Falckbil op, men det er ikke en dyreambulance, men en kranvogn, så lige i øjeblikket tror jeg, jeg er blevet misforstået i telefonen.

Falckmanden får at vide, hvad der er sket, hvorefter jeg beder min datter følge damen over på modsatte side af vejen til hendes bil. Og heldigvis for det. Aldrig har jeg oplevet noget mere frygteligt end det, der skal til at ske.

Falckmanden indleder med at spørge, om jeg er dyreaktivist. Jeg svarer nej, da vi selv har dyr hjemme, så jeg har set døde dyr før. Så knæler han oven på dådyret uden først at undersøge, hvad der er galt, og om der er kid i maven. Han tager, viser det sig, en særdeles sløv spejderkniv frem og begynder at file i nakken på dyret, som prøver at komme væk, mens han med et fast greb i ørerne trykker dets  hoved ned.  Mens han skiftevis filer i nakken og tørrer kniven af i græsset, trykker han med sin kropsvægt på dyret, for ligesom at trykke luften ud af det..

Jeg er meget paf og spørger efter flere minutter, om dådyret da ikke er dødt, hvortil han svarer: ” jo om lidt”.

Da jeg kommer hjem, er jeg meget vred og beslutter at kontakte ordføreren for dyrevelfærd  i Dansk Folkeparti for at høre, om det virkelig er sådan, man gør. Han tager kontakt til Dyrenes Beskyttelse, der står bag 1812. De forhører sig hos Falck om hændelsen og får at vide, at det ikke er unormalt, at man sender en Falckbil i stedet for en dyreambulance, hvis den er tættere på.

Kunne man så ikke sørge for, at Falckmanden har udstyr med, så han kan aflive et tilskadekommet dyr humant og hurtigt i stedet for at påføre det endnu større lidelser end nødvendigt?

Kunne man så ikke sørge for, at den Falckmand, der sendes ud til et tilskadekommet dyr i sin kranbil, ved, hvad det er, han laver?

Dette er under al kritik!!!

Ydermere var Falck af den opfattelse, at det var meget uheldigt, at jeg havde overværet hændelsen. Hvorfor dog det? Det er da absolut ikke en handling, der skal holdes skjult og accepteres. Så jeg er rigtig glad for, at jeg overværede det.

Efterfølgende har jeg fået at vide, at når man skal aflive et dådyr, finder man det bløde punkt i nakken på dyret for at stikke der. Men det kan ikke være rigtigt, at man skal file og lede i 1 – 2 – 3 – 4 minutter.

Efter denne oplevelse vil jeg være meget i tvivl, om jeg skal ringe 1812 næste gang, jeg ser et tilskadekommet dyr.  Det er bare ikke i orden!!!”

 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 22/juli 2013

Byrådskandidat for Dansk Folkeparti - KV2013 -  Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600 (www.ingemesserschmidt-df.123hjemmeside.dk)

Til Morten Skovgaard

Sikker skolevej over Roskildevej

På Byrådsmødet 26/juni 2013 spurgte jeg ind til ”sikker skolevej” over Roskildevej i forbindelse med sammenlægningen af Oppe Sundby Skole og Åbjergskolen. Du fortalte, at man havde planer om 4 sikre overgange, men jeg kunne ikke få svar på, hvornår arbejdet skulle påbegyndes.

Jeg vil hermed påpege, at det ikke burde være et venstrehåndsarbejde, man lige ordner til sidst, når den nye Ådalens Skole står helt klar om et par år.

Efter sommerferien 2013 bliver denne skolevej allerede aktuel for en del børn, da knap 200 skoleelever skal krydse Roskildevej. De 2 kommende  5. klasser og 8. klasser, der hidtil har gået på Ådalens Skole Nord (Åbjergskolen), skal de næste 2 år gå på Ådalens Skole Syd (Oppe Sundby Skole); og de 2 kommende 7. klasser, der hidtil har gået på Ådalens Skole Syd (Oppe Sundby Skole), skal allerede nu flyttes over på Ådalens Skole Nord (Åbjergskolen).

Nu halvt inde i skolernes sommerferie må jeg konstatere, at der stadig ikke er tegn på, at den sikre skolevej på Roskildevej er undervejs.

Jeg vil, som mor til 2 af de elever denne skolevej bliver aktuel for efter sommerferien, på lige fod med alle andre involverede gerne høre, hvornår der sker noget. Det kunne også være interessant at få at vide, hvad det er for sikre overgange på Roskildevej, der påtænkes.

Det er jo ikke nok, at vi som forældre lærer vores børn at færdes i trafikken. På en så trafikeret vej ved 8-tiden om morgenen er det farligt at færdes. En ting er, at man rokerer rundt på eleverne for at lette byggeprocessen, men så skal sikkerheden også være iorden.

Så, hvornår sker der noget aktivt?

Svar fra Morten Skovgaard ang sikker skolevej på Roskildevej

Roskildevej er sikker skolevej!

 
Af Morten Skovgaard, Fmd. f. Teknik-, miljø- & erhvervsudvalget.
Svar til Inge Messerschmidt: I et læserbrev efterspurgte du handling med hensyn til sikker skolevej for de kommende 5. og 8. klasseselever, som nu begynder på Ådalens skole Syd (tidligere OppeSundby skole) og som tidligere har gået på Ådalens Skole Nord (tidligere Åbjergskolen).
Lad mig først slå fast, sikker skolevej er IKKE en ”venstrehåndsopgave”, som du også nævner, at det ikke burde være. Der arbejdes målrettet med løbende at sikre trafiksikkerheden for vores skolebørn. 
Helt konkret for Ådalens skoles elever findes der allerede i dag 4 ”overgange” ved krydsning af Roskildevej. Det drejer sig om lysreguleringerne ved Bakkevej og ved Strandvangen, samt ved stikrydsningerne (hævet flader) ved Bakkevej og Stagetornsvej. Der til kommer cykelstien i begge sider.
Derudover pågår der arbejde med at sikre yderligere trafiksikkerhed for eleverne frem mod den endelige sammenlægning på Ådalens skole Nord. 
I forhold til børnene i 5. og 8. klasse, synes jeg det er vigtigt ikke at underkende den færdselsundervisning, som udføres løbende i vores skole. Dernæst synes jeg også vi skal holde for øje, at det er elever, som efter endt skoledag, selv transportere sig til et af vores mange gode klubtilbud eller til fritidsinteresser. 
Ja, for børnene i 8. klasse er der formentlig flere som har avisruter og den vej igennem færdes meget i trafikken. 
Sidst, men ikke mindst, mener jeg også, at vi alle skal huske og tage vores forældreansvar alvorligt og sikre, at vores børn bliver fortrolige med trafikken. Det er afgørende at vi betragter dette som en fællesopgave.
Publiceret: 15. August 2013 10:00

 

 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 27/august 2013 med kommentarer til Morten Skovgaard

Af Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600 Frederikssund

Byrådskandidat til KV13 for Dansk Folkeparti

Jeg synes, det er positivt, at vi er enige om, at en sikker skolevej skal være et fælles projekt mellem kommune og forældre. At vi som forældre har en forpligtelse til at lære vores børn at færdes i trafikken. Men når du – Morten Skovgaard - henviser til, at Roskildevej er sikker skolevej pga de punkter, du nævner,  er vi ikke enige mere.

-          Lyskrydset ved Bakkevej, mener du, er sikker overgang. Mange bilister respekterer ikke, når der er rødt, men kører over for rødt lys. (Egen erfaring når jeg kommer fra Bakkevej).

-          De 2 bump/chikaner over Roskildevej, mener du, er sikker overgang. Holder bilerne tilbage, når der står børn, der skal over vejen? Nej! Sænker bilerne farten, når de når til bumpene/chikanerne? Nej! (Læs tidligere indlæg fra husejere, der er generet over færdslen ved bumpene) Er der ordentligt udsyn ved bumpene/chikanerne, hvor du mener, børnene skal gå over? Nej, der holder tit biler parkeret før/efter.

-          Børnene i 8. klasse går med aviser, så derfor er Roskildevej sikker for dem, skriver du. Men i min verden bliver Roskildevej ikke en sikker skolevej for de mange børn, der skal krydse den, bare fordi der er nogle, der deler aviser ud.

Så Roskildevej er ikke en sikker skolevej for de børn, der skal krydse den.

Hvis dette er den måde, man agerer i forhold til sikker skolevej i Frederikssund , er det i mine øjne en meget interessant prioritering i forhold til vores børn.  Set ud fra kommentarer på netavisen, men også henvendelser jeg har fået personligt, er der noget, der tyder på, at der også er behov for en nærmere undersøgelse mht sikker skolevej ved andre af kommunens skoler. Og måske vil netop dette område være oplagt til at få forældrene med på råd.

Læserbrev sendt til Lokalavisen 14/august 2013

Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, 3600 – Byrådskandidat KV13 for Dansk Folkeparti

Hvad er en udlicitering? – Ved du det?

Jeg har tidligere på sommeren haft læserbrev i avisen vedr. den nye udlicitering af rengøringsområdet i Frederikssund Kommune. Inden da havde jeg stillet spørgsmål til Borgmesteren på Byrådsmøde d. 29/maj 2013, om man udover økonomien også så på tilfredshedsgraden hos brugerne (= institutionerne (= os borgere)), inden man besluttede, hvordan der fremover skal gøres rent; og af hvem. Det blev der svaret ja til.

Alligevel kunne man dagen efter læse på kommunens hjemmeside, at begrundelsen for Byrådets beslutning om at vælge Forenede Service til den fremtidige rengøring var, at deres bud  var billigst på begge delaftaler (henholdsvis øst og vest for fjorden) - der var endda en besparelse på 3,3 mio kr!

Jeg undrede mig derfor en del over Borgmesterens svar til mig på Byrådsmødet.

Efterfølgende har jeg lært:

Når en kommune udliciterer et rengøringsområde, og udgiften er over 1,5 mio kr, skal det i EU-udbud – ifølge EU-udbudsdirektivet hvor det laveste tilbud skal accepteres. Det betyder, at der kan komme tilbud fra hele EU.  ”Tilbudsgiverne skulle give tilbud på baggrund af en kravsspecifikation med oplysning om rengøringsniveau og –omfang”, ifølge kommunens hjemmeside.  

Var skoler, institutioner og andre involverede med til at bestemme kravene og omfanget?

Var der taget højde for utilfredsheden med den daglige rengøring rundt om i kommunen, da man bestemte sig for det fremtidige rengøringsniveau?

Hvordan meldes der tilbage omkring tilfredshed/utilfredshed – fra forældre bl.a. i børnehaver/vuggestuer, skoler, fra de daglige ledere, fra medarbejdere osv?

Hvordan føres der tilsyn med rengøringen?

Jeg undrer mig stadig over den gentagne udlicitering, for man behøver ikke bevæge sig særlig meget rundt i de berørte områder, før man fornemmer en stadig form for utilfredshed.  

I begyndelsen af perioden, hvor ISS gjorde rent, var der mange tilbagemeldinger med stor utilfredshed. (Beretning 2012 – Erhverv og Teknik). Tilbagemeldinger ud fra den tro, at tingene ville blive bedre.  Men hvad skete? Ikke meget!

Tilfredshedsgraden med  ISS endte på 90- 98%. (Beretning 2012 Erhverv og Teknik).

Hvordan nåede man frem til de tal? Var det fordi ISS havde forbedret deres standard? I så fald undrer det mig, at man ikke valgte at forlænge samarbejdet. Eller var det fordi, brugerne havde opgivet at gøre opmærksom på problemerne? Hvis man løber panden imod en mur tilstrækkelig mange gange, orker man til sidst ikke mere.

Jeg vil fortsat undre mig over denne udlicitering. Som tidligere nævnt, har jeg selv gjort rent i flere daginstitutioner i kommunen, så jeg ved, hvordan det kunne gøres. Der er trods alt rigtig mange borgere i Frederikssund Kommune, der er afhængig af og bliver påvirket af rengørings”niveauet”.

Og nogle gange kan ”et godt tilbud”vise sig at være en rigtig dyr investering. 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 10/9.2013

Af Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, Frederikssund, Byrådskandidat KV2013

Jeg ville have røde ører, hvis det var mig………

I skrivende stund er det 9.9.2013. 1.8.2013 overtog Forenede Service rengøringen  i Frederikssund Kommune. Dvs det har virket i 40 dage. Og hvilke 40 dage!

Allerede nu viser resultaterne sig af det nye fastsatte rengøringsniveau.

Dele af daginstitutioner må lukkes af, da der er så beskidt, at børnene ikke kan være der.

Skolelærere sygemelder sig, da de er støvallergikere, og ikke kan være i lokalerne pga støv.

Timetallet på ugebasis er mange steder skåret  voldsomt i forhold til tidligere.

Hvad er det for noget? Det skal der gøres noget ved.

Men der er sparet 3,3 mio kr.!

At man vil være det bekendt!

Læserbrev sendt til Lokalavisen 24/september 2013

Af Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, Frederikssund – Byrådskandidat KV2013 (DF)

Hvordan kan det være, at det skal være så besværligt?

19/november er der kommunalvalg samt valg til Regionerne. Politikerne kommer frem i lyset med læserbreve, gadekampagner og i debatter. For nu skal der kapres stemmer.

Stemmeprocenten ved sidste kommunalvalg i Frederikssund var på 67,1%, og håbet er vel,  at den bibeholdes eller måske endda bliver højere.

Men så knækker filmen for mig.

-          Man har kunne brevstemme fra 20/august i Borgerservice – senere på bibliotekerne og en enkelt dag på Gymnasiet og Handelsskolen - , men selve listen med kandidaternes navne, så man kan se, hvem der er på valg,  dukker først op i stemmeboksen 2 måneder senere.

-          Stemmestederne i de 4 kommuner i Frederikssund er reduceret til 5 stemmesteder. I Slangerup kan man stemme på Slangerup Idræts- og Kulturcenter, i Jægerspris i Kignæshallen, i Skibby i Skibbyhallen og i Frederikssund i Frederikssundhallerne og på Græse Bakkeby Skolen. Ved Frederikssundhallerne vil Politiets Beredskabs/Ordenskorps hjælpe i forbindelse med trafikken.

Både Frederikssundhallerne og Græse Bakkeby Skolen har vanskelige til/fra kørselsforhold. Så hvorfor skal vi alle samles de 2 steder? Mange vælgere har slet ikke mulighed for at komme til stemmestederne.

Hvorfor ikke stemme på de lokale skoler – som tidligere - så alle har en chance for at komme til/fra på en rimelig fornuftig måde.

Det vigtigste må vel i bund og grund være at få så mange vælgere afsted til stemmestederne. 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 30/oktober-2013

Af Inge Messerschmidt, Byrådskandidat nr 7 for Dansk Folkeparti

Dialog med borgerne

Med afsæt i nogle af mine tidligere læserbreve, synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke glemmer emnet ”sikre skoleveje” her i Frederikssund Kommune. Problemet er der også, selv om vi ikke taler om det. Jeg er rigtig glad for den dialog, der har været, og synes det er problematisk, at der er flere skoleveje, som forældrene føler sig meget utrygge ved. Det er et område, der skal opprioriteres og rettes op på. Og helst inden der sker en ulykke. Interessant at læse, at Morten Skovgaard (læserbrev  i Lokalavisen) mener, at Roskildevej er sikker nok, pga at 8. klassernes elever deler aviser ud og derfor kan klare sig i trafikken. Lige så interessant er det at læse, at Kenneth Jensen (læserbrev  i Lokalavisen) ikke mener, sikkerheden er i orden, og at han har arbejdet for det gennem de sidste 4 år. Eller er det bare valgsnak? For hvornår sker der noget?

Rengøringen, eller manglen på samme, må heller ikke gå i glemmebogen. Byrådsmedlemmer siger, ”jamen vi kan ikke gøre noget, hvis vi ikke ved noget”. Hvor forsvinder klagerne fra skoler, institutioner mv hen, når de er sendt til forvaltningen? Hvorfor går materialet ikke videre til politikerne? Det er et meget interessant spørgsmål, for klager er der sendt mange af. Rengøringen er noget der skal fungere – specielt når det koster 127 mio kr.

Hvor er det dejligt at høre ved vælgermøderne, at politikerne mener, det er vigtigt at være i dialog med borgerne. At lytte til borgerne. Men det ville være endnu bedre, hvis denne interesse også var til stede efter valget og fremefter, og ikke kun gjaldt de 3 uger op til valget. For mig er det meget vigtigt, at folkevalgte politikere altid lytter til de borgere, der nu en gang har sat kryds ved dem på valgdagen. Og i bund og grund er det vel borgerne, der i deres hverdag mærker effekten af de beslutninger, der kommer fra Byrådet, der skal lyttes til.

I min verden minder en offentlig økonomi meget om en privat økonomi – forstået på den måde, at man kan ikke bruge penge, hvis de ikke er der. Jeg kan ikke lægge nyt tag på  mit hus, hvis ikke jeg har pengene, og hvis jeg gør det alligevel og mangler penge, dur det ikke at spare på kostbudgettet. På samme måde med Borgernes Hus. En god ide, hvis vi var en kommune med masser af penge,  med et kæmpe overskud, men der er ingen mening i at bruge over 100 mio kroner på et kæmpe prestigebyggeri, bare fordi der pludselig står et plus  på kontoen. Der er rigtig mange andre områder i kommunen, der efter min mening har førsteprioritet og  hvor pengene vil gavne rigtig meget.

Biblioteket fungerer, det ligger centralt, men der er trapper og en nedslidt elevator. Jo, men så kunne man måske bygge en velfungerende elevator!

Jeg har netop besøgt 4 1.g`ere, der er i gang med at skrive AT-opgave. De havde forberedt nogle spørgsmål til mig, og hver gang jeg svarede, var deres reaktion:  ”hvor vil du spare for at finde pengene”? Jeg kan godt forstå deres spørgsmål, for sådan plejer det at være. Der bliver sat projekter i gang fra Byrådets side, og holder budgettet ikke, jamen så spares der et eller andet sted. Det er for nemt, synes jeg. Hvorfor ikke være så ansvarlig at sætte de projekter i gang, man ved, der er penge til, og ikke det man tror, der er penge til, for så kunne man jo ende med et plus på kontoen  i stedet for at skulle ud i sparerunder. Men det er et prioriteringsspørgsmål.

Det vigtige ved at være politiker, synes jeg,  er at have mod til at prioritere og være kritisk i forhold til, hvad ”vi plejer at gøre”. Nyt blod i Byrådet vil give ny energi, så stem d. 19. november!

Læserbrev sendt til Lokalavisen 2/november 2013

Inge Messerschmidt, Byrådskandidat nr 7 for Dansk Folkeparti

P vagt ordningen bør være mere gennemskuelig for brugerne.
Der er rigtig mange biler i Frederikssund, og der er mange billister, der parkerer i Frederikssund By. Det betyder, at der indimellem er rift om pladserne, men samtidig, at der er mange, der ønsker at handle i Frederikssund. Så her er det v...igtigt med de gode parkeringsområder med fri parkering.
Problemet opstår, når man som billist bliver udsat for den ugennemskuelige og ofte urimelige behandling af de p-vagter, der dukker op, så snart man har forladt sin bil på de områder, hvor der er påkrævet at bruge p-skive.
Det er en selvfølge, at man skal overholde de regler, der gælder, hver gang man parkerer og forlader sin bil. Men det er i mine øjne ikke en selvfølge, at reglerne er så ugennemskuelige, at man risikerer at få en parkeringsbøde, selv om man har sat sin p-skive.
Hvordan kan det være, at man som kommune accepterer, at de p-vagtselskaber, der regerer på forskellige parkeringsområder rundt om i kommunen, kan nøjes med at skrive, at parkering er underlagt ”privatretlige regler” – og intet mere? Det er mig en gåde. Går man ind på p-vagtselskabernes hjemmesider, står der intet om, hvad de ”privatretlige regler” dækker over. Hvordan skal man så som billist kunne vurdere, hvornår man laver noget ulovligt?
Jeg har en gang fået en bøde pga ”punkt 12”. Det vil sige, der er mindst 11 andre punkter, man kan få bøde for at overtræde. Er det ikke rimeligt, at samtlige punkter bliver offentliggjort på skiltene, så man kan læse sig til, hvornår man kan risikere en bøde? Andre borgere har kontaktet mig ang. ”Punkt 12”, og det mærkelige er, at ”Punkt 12” ikke dækker over den samme forseelse alle vegne.
I valgkampen er der talt meget om at lokke folk til byen, at få folk til at handle mere i Frederikssund. Men så kan det ikke nytte noget, at man samtidig giver folk en meget dårlig oplevelse med disse ugennemsigtige regler. Så kommer folk ikke tilbage, men handler andre steder, hvor man har besluttet at indføre gode parkeringsforhold, og samtidig har man her oplevet, at handlen er steget markant.

Læserbrev sendt til Lokalavisen 8/november 2013

Af Inge Messerschmidt, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti

Har torsdag overværet endnu et vælgermøde.

Der blev talt idræt. En mangfoldighed af forskellige idrætsgrene tilbydes i vores kommune. Idrætsgrene som badminton eller fodbold er der mulighed for at spille i alle 4 kommuner. Andet kan måske kun udøves et enkelt sted i kommunen på den ene eller anden side af fjorden. Andre idrætsgrene som ishockey, squash eller basket må man rejse efter. Her er det meget tydeligt politikernes holdning, at det er en selvfølge, at man må rejse udenbys - kortere eller længere -  for at dyrke den sport, man brænder for. Speedway, sejlsport, svæveflyvning og faldskærmsudspring må andre bevæge sig til Frederikssund for at dyrke. Og sådan er det vel helt naturligt, da det hele jo ikke kan være alle vegne.

Der blev talt kultur . Teaterforestillinger. Koncerter.  Men pludselig er det uoverkommeligt for politikere at skulle transportere sig til en koncertsal eller et teater udenbys. Det er tilsyneladende helt uundværligt for Frederikssund Kommune.

Her skinner politikkernes helt egne interesser igennem, for i mine øjne er der vel ingen forskel på, om man er nød til at bevæge sig ud af kommunen, om man skal dyrke sin sport, eller om man skal til en koncert. Men der er måske mere prestige i en koncertsal end en idrætsgren?

Vi har så mange former for kultur i Frederikssund. Hvorfor kan vi ikke være stolte og tilfredse med det, vi har i stedet for at være utilfredse med det, vi ikke har?

Læserbrev sendt til Lokalavisen 11/november 2013

Af Inge Messerschmidt, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti

Ådalen kontra Græse Bakkeby

Der skete engang en masse i Ådalen. Der blev lavet stier, broer og bassiner til opsamling af regnvand – hvis nu det tilfælde skulle opstå, at der blev oversvømmelse ved kraftig regn.

Der skete en lille bitte ting ved det skønne naturområde omkring Frederikssund Sygehus med stier, marker, sø og å. Har der ikke har været oversvømmelser efter regnskyl i bymidten,  har vi det til gengæld på stiområdet her.  Der blev på et tidspunkt  sat skilte op ved indgangene til stisystemet med ordlyden, at i tilfælde af voldsom regn kan stisystemet være oversvømmet. Og det er det HVERT ÅR. Det står fuldstændig under vand flere steder. Ved kraftig regn og om vinteren er stierne komplet umulige at komme igennem med mindre, man har en robåd liggende.

Hvorfor gør man ikke noget ved problemet her? Problemet kunne afhjælpes ved at hæve stierne – og det uden at det koster mange mio kr.

Hvorfor vil man være bekendt at nøjes med at opsætte skilte, når der hver dag er rigtig mange mennesker, der bruger stierne. Skolebørn kører denne vej på cykel , det er en genvej uden biler ned til byen, patienter fra sygehuset bruger stierne for at nyde det skønne naturområde med sø, marker med køer og et rigt fugleliv, man jogger eller bruger bare området til en gåtur.

Rigtig mange fra Græse området færdes der hver dag! Så det er synd og skam at forholdene er, som de er. Det bør der gøres noget ved. 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 20/11-2013

Jeg stod som nummer 7 på kandidatlisten for Dansk Folkeparti, hvor vi opstillede som partiliste,  og jeg modtog 256 personlige stemmer . Det var desværre ikke nok til at komme med i Byrådet, men jeg vil hermed sige tak til alle de mange vælgere, der viste mig den tillid at stemme personligt på mig. Jeg er meget stolt over, at så mange vælgere har taget mig og mine synspunkter alvorlige. Det viser mig, at der er noget at kæmpe for. De synspunkter, jeg har været fremme med i mine læserbreve, er fortsat vigtige, og resultatet af valget har vist mig, at der stadig er noget at kæmpe for. Jeg er med om 4 år igen. 

Læserbrev sendt til Lokalavisen 21.11.2013

Af Inge Messerschmidt

Hvad sker der med Fioma, eller sker der ikke noget?

I efteråret  var en del af byrødderne på besøg i Fiomas bygninger. Her besigtigede de lokaliteterne og blev enige om, at en del af det er for faldefærdigt til, at det er forsvarligt at lade det blive stående. Man bliver enige om at rive den del ned, der ligger ud mod Præstegården. Der afsættes en pæn sum penge til formålet. Og siden er der ikke sket noget. Hvad venter man på? Nu bliver der sikret yderligere i bygningerne, så der ikke sker en ulykke. I min verden river man noget ned, straks det er besluttet, hvis man vurderer, at bygningen er for farlig at lade blive stående. I min verden lader man det ikke stå den ene måned efter den anden. Hvorfor sker der ikke noget??

 

Læserbrev sendt til Lokalavisen og Frederiksborg Amts Avis 28/december 2013

Af Inge Messerschmidt, Græse  Mølle 4, Frederikssund

Det er bare ikke iorden TV2!

Fredag 26/december sidder jeg og slapper af og ser TV2-vejret. Jeg får pludselig teen galt i halsen, for hvordan kan man dog være så usmagelig? Man nominerer med et smil på læben 5 vejrfænomener fra årets løb i 2013 som årets bedste.. Deriblandt ”Stormen Bodil”, som  var en katastrofe for mange, mange mennesker. Seerne opfordres til at stemme på ”det bedste”. Ja undskyld mig! Det er bare ikke i orden! Skam Jer!

Læserbrev sendt til Lokalavisen 6/marts 2014

Af Inge Messerschmidt, Græse Mølle 4, Frederikssund (1. suppleant for Dansk Folkeparti)

Det er med nogen undren, jeg læser indlæg på Netavisen d. 5/marts 2014 om ”Højere hastighed på snævre små veje”.

Rundt omkring i Frederikssund Kommune er der adskillige veje – større eller mindre – med hastigheds-begrænsning (under 50 km/t). Man må formode, at der var en god grund til, at man i sin tid vurderede, at der skulle køres forsigtigt på disse strækninger! At man så senere bliver gjort opmærksom på, at der på disse strækninger skal være ”hastighedsbegrænsede foranstaltninger”, gør vel ikke strækningerne mindre farlige at færdes på. Derfor undrer det mig meget, at man i Frederikssund Kommune beslutter at ændre den omtalte strækning til 50 km bymæssig zone. Hvad er årsagen til det? Er det fordi, det er billigere at hæve den tilladte hastighed fremfor at anlægge ”hastighedsbegrænsede foranstaltninger”? Så meget for vores sikkerhed! Skal hastigheden så også ændres alle de andre steder, hvor der hidtil har været 30 km zone? Man taler meget om trafiksikkerhed. Eller det skal måske ikke være sikkert at kunne færdes på de små stille-veje? En meget uheldig prioritering i mine øjne, der tydeligt viser, at penge betyder mere end borgere. 

Sendt til Lokalavisen 19/marts 2014

Af Inge Messerschmidt, 1. suppleant for DF

Afstemningssteder den 25/maj 2014

Ved gennemlæsning af dagsorden til økonomiudvalgsmøde  ser jeg, at der skal ændres på valgstederne ved den kommende afstemning. Kignæshallen  i Jægerspris pga ødelæggelserne efter ”Bodil”,  i Slangerup er SIK optaget i forbindelse med afholdelse af Special Olympics festival 2014, og i Frederikssund drejer det sig om Frederikssund Hallen af samme årsag.

Nye afstemningssteder er foreslået til Møllegårdsskolen i Jægerspris, Lindegårdsskolen i Slangerup og Marienlystskolen i Frederikssund.

Det vil sige, at begge afstemningssteder i Frederikssund skal ligge i Nord. Hvad er grunden til det? Sammenholdt med de dårlige til- og frakørselsforhold der er ved Marienlystskolen.

Hvorfor skal det alternative afstemningssted ikke være i Syd?  Multihallen på Ådalen Nord, hvor der er væsentlig bedre parkeringsforhold og til- og frakørselsforhold, eller festsalen/gymnastiksalen på Ådalen Syd, som før i tiden blev brugt som valgsted.

Det burde måske genovervejes, da det er urimeligt at begge afstemningssteder er placeret ret tæt på hinanden. 

Sendt til Lokalavisen 18/maj 2014

Hvor skal du stemme på søndag?

INGE MESSERSCHMIDT, MEDLEM AF BYRÅDET , DANSK FOLKEPARTI

Søndag 25. maj nærmer sig med hastige skridt. På vores gadekampagner gennem de sidste uger har vi talt med rigtig mange vælgere. Men desværre viser det sig, at mange ikke er klar over, at flere af kommunens valgsteder er ændret i forhold til hvad de plejer. Og det vil da være ærgerligt hvis vælgere kørte forgæves og derfor ikke fik stemt.

FREDERIKSSUND HALLEN er ændret til MARIENLYSTSKOLEN.

SIK er ændret til LINDEGÅRDSSKOLEN.

KIGNÆSHALLEN er ændret til MØLLEGÅRDSSKOLEN.

Græse Bakkeby Hallen og Skibbyhallen er uændret.

 

Ændringerne kan læses på kommunens hjemmeside, lokalavisen mv, hvor man også kan læse om muligheden for at ringe efter en taxa, hvis man har svært ved at komme til valgstederne.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.03 | 12:10

Super billeder ;)

...
27.10 | 19:49

Kære Inger . Du kender mig ikke, men jeg kan bare godt lide din ærlighed.👍. Og så beundrer jeg din flotte søn Morten, kan godt forstå han er afholdt.

...
20.11 | 08:34

Jeg vil så lige tilføje, at Inge er et dejligt menneske, som ikke føre sig frem og fortæller, at hun er Mor til vores allesammen Morten Messerschmidt.

...
19.06 | 09:24

Dialogmødet i Elværket var en lidt forvirrende oplevelse, hvor selv nuværende byrødder gav udtryk for, at hele projektet er meget uoverskueligt.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE